Det amerikanske præsidentvalg 2016 – tilbagevenden til politik efter den digitale rus?

Af Executive Vice President, Stig Albinus, Porter Novelli, New York

Barack Obamas successrige digitale valgkampagne i 2008 fremstår som den perfekte model for fremtidens politiske valgkamp. Men der er en tendens til at overvurdere den rolle internettet spillede i valget i 2008 og at undervurdere de dybere liggende politiske faktorer, der vil afgøre udfaldet af de næste amerikanske præsidentvalg – både i 2012 og i 2016

 

 

Denne artikel blev bragt i Kommunikatøren nr. 5/2009

Tilmeld dig kom-dag’o9,  hvor vi fortsætter debatten om Kommunikation 2019 

 

Barack Obamas valgkampagne er blevet genstand for næsegrus beundring og anses af mange for den ypperste model for anvendelse af digital kommunikation.

Som Colin Delany fastslår i sin velinformerede analyse ‘Learning from Obama: Lessons for Online Communicators in 2009 and Beyond’ (www.epolitics.com., August 2009):

‘Without the Internet, Barack Obama would still be the junior senator from Illinois. … Barack Obama declared his candidacy in 2007, not in 1991, and his two-year campaign for the White House could rely on the Internet to an unprecedented extent for its core functions. His staff could employ a combination of both new and proven online technologies to organize volunteers and put them to work, to turn out voters on election day and (of course) to raise unprecedented amounts of money – all contributing to a crucial edge in the primary and general elections.’

Det er ubestridt, at Obama mere end andre politikere forstod det digitale mediums fundamentale karakter som redskab for en autentisk, social dialog.

Der var imidlertid mere afgørende faktorer bag Obamas valgsejr. Og det var nok så meget Obamas evne til at bruge internettet som katalysator for disse faktorer, der blev afgørende for valget. I deres nye bog ‘The Battle for America 2008, The Story of an Extraordinary Election’, beder Dan Balz og Haynes Johnson Obama selv fortælle historien om valget. I samtalen, der fandt sted seks uger efter valget, refererer President  Obama ganske rigtigt til den ‘fundamentalt nyskabende rolle internettet spillede for kampagnen.’ Men Obama fremhæver en række andre tungtvejende politiske faktorer, som viste behovet for en gennemgribende fornyelse i det amerikanske samfund: At en sort mand var i stand til gennemføre en succesrig valgkampagne, at vælgerne ønskede en mere aktiv og socialt indstillet regering, der kunne sikre basale funktioner og hjælpe folk i nød; at lønninger og indkomster var stagneret; at New Deal aldrig var blevet moderniseret; at befolkningen ønskede en politik, der forenede i stedet for at splitte; at der manglede løsninger på store problemer som sundhed og energi; og at folk var flove over USA‘s forringede globale omdømme.’

Det var med andre ord Obamas evne til at gribe fat i befolkningens ønske om radikal politisk fornyelse, der sikrede ham valgsejren. Dertil kommer naturligvis virkningen af det globale finanssammenbrud i efteråret 2008, der trak tæppet væk under den republikanske modkandidat John McCain.

Obamas digitale strategi er derfor ikke en magisk manual, der automatisk sikrer vejen til det Hvide Hus i 2012 eller 2016. En effektiv digital strategi er snarere blevet den nødvendige adgangsbillet for enhver valgkampagne, der vil gøre sig håb om at vinde genklang hos vælgerne.

Den politiske strategi bliver afgørende

Der er andre faktorer, der spiller ind:

• Digital kommunikation egner sig godt til at mobilisere vælgere - men ikke til at regere. Regeringsmagt kræver udøvelse af sofistikeret management, som ikke er særlig godt egnet til autentisk social medie dialog. Obama har allerede skuffet mange af sine begejstrede kernetilhængere, og de nødvendige kompromisser, han må indgå for at bringe et forlig om en sundhedsreform i hus, vil med stor sandsynlighed føre til yderligere frustrationer på det Demokratiske partis venstrefløj. Dette vil også kunne påvirke de kommende valg.
  
• De seneste opinionsmålinger har ikke blot vist svigtende vælgerstøtte til Obama, men også en voksende vrede hos uafhængige vælgere. Det er karakteristisk, at den seneste tids utilfredshed med planerne om en sundhedsreform er kommet til udtryk via ‘Town Hall’ møder – ikke via sociale medier først og fremmest, selv om internettet naturligvis har været brugt i mobiliseringen omkring disse Town Hall diskussioner. Dette kunne være et forvarsel om, at de afgørende former for politisk mobilisering omkring de kommende valg ikke alene bliver digitale, og at andre ‘live’ former for aktivering kommer til at spille en rolle.
  
• Meget tyder på, at de polikere, der bedst forstår at tolke fundamentale strømninger i befolkningen og kan udnytte dem i deres kampagne, vil have de bedste chancer for at vinde de kommende valg. Måske ser vi allerede kimene til en modreaktion mod en meget indgribende regeringspolitik, der med gigantiske offentlige investeringer i økonomisk stimulans og en gennemgribende sundhedsreform fører til stærkt stigende skatter og en voksende frygt hos uafhængige vælgere for, at de mister for meget af deres personlige frihed til ‘Big Government’.

Digitale kommunikationstrategier vil spille en vigtig rolle i kommende amerikanske valg, men det bliver i sidste ende den politiske strategi, der kommer til at afgøre, hvem der bliver valgt til præsident i 2012 og i 2016.

 

Se også kurserne

Strategisk Public Relations 2.0 - dialogen med offentligheden

International kommunikation