Da kongen var knægt, tog han til stranden
Af informationschef Jeanette Serritzlev, Totalforsvarsregion København
Engang for meget længe siden, så længe at næsten ingen husker det, var der en konge og en dronning … Således kunne en historie lyde i 2209, når bøgerne skal fortælle om dronning Margrethe og kong Henrik. De ved, ham, der engang, nå ja stadig, er prinsgemal.
Den 7. juni skal danskerne til stemmeurnerne. Til valget til Europaparlamentet, det keeeeedelige valg. Og til afstemningen om den ny tronfølgelov, det shhhhh … hemmelige valg.
For hvor mange vælgere ved mon, at de skal sætte to krydser? Og hvor mange er helt sikre på, hvad det egentlig er, de svarer ja eller nej til? Ikke særligt mange, og derfor har Statsministeriet lanceret en såkaldt oplysningskampagne. Kampagnen er bygget op om en kampagneside (se nedenfor) og annoncer, der skal lede derhen.
Det er i disse annoncer, man trøstes med, at man stadig kan nå en badetur. Hvad badeturen har med det hele at gøre, ved jeg virkelig ikke. Til gengæld bliver (måske) prins Henrik til kong Henrik, og det bliver han da sikkert glad for (hvis det altså sker). For ligestillingen gælder vel begge veje.
Der var engang
Der var engang, man talte om, at det eneste, der kunne få danskerne til at tage sig sammen til at stemme om en grundlovsændring, ville være, hvis Frederik fik en pige som sin førstefødte. Det gjorde han så ikke.
Der var også engang, hvor man talte om, at det ville være oplagt at tage en afstemning om de der EU-forbehold, som danskerne aldrig havde fået stemt ja til. Men danskerne har ikke med sikkerhed fundet ud af, at de er klar til at sige ja.
Så var det, at man tænkte … Nogen må have tænkt noget. Vel. Så var det, nogen må have tænkt, at vi tager et Europaparlamentsvalg, som folk alligevel ikke finder interessant, og så giver vi dem sgu lige en tronfølgeafstemning med oven i hatten. Men vi siger ikke noget før lige før.
Så er det nemlig endnu mere spændende, om 40 % af de stemmeberettigede afgiver deres stemme med et kryds i ja, jf. de gældende regler.
Hvad gælder krydset så?
Ifølge kampagnesiden handler afstemningen om følgende:
Ved folkeafstemningen kan du stemme ja eller nej til, om tronfølgeloven skal ændres, så arveretten til tronen går til den førstefødte uanset køn.
Du skal stemme 'nej', hvis du mener, at drenge fortsat skal have fortrin frem for piger i retten til at arve tronen.
Du skal stemme 'ja', hvis du støtter ligestilling mellem mænd og kvinder i adgangen til at arve tronen.
Budskabet er klart nok. Men er det rimeligt kun at tænke dette som en afstemning om ligestilling? Eller er det tale om framing med det formål at gøre nejstemmen illegitim? For hvis man stemmer nej, støtter man åbenbart ikke ligestilling mellem mænd og kvinder.
Det kunne jo også være, at vælgeren sætter sit kryds ved nej, fordi han (bemærk venligst min kønsdiskriminerende provokation i form af et maskulint pronomen) lægger vægt på traditionen. Eller er ligeglad med kongehuset. Eller hellere vil vente, til vi får en reel grundlovsrevision. Eller bare synes, at det er rimeligt, at det er dem, der skal leve med beslutningen, der må bestemme.
Som Rune Kristensen, landsformand for Konservativ Ungdom, skriver i en klumme på 180grader.dk:
[D]et … er [ikke] befolkningen i 2009, der kommer til at opleve beslutningens virkninger. Ja, faktisk er det ret sandsynligt, at de fleste stemmeberettigede ikke lever, når denne lovændring til sin tid bliver aktuel. Vi skal trods alt skifte regent hele tre gange, før beslutningen bliver befolkningen vedkommende. Alene derfor bør man stemme nej, og lade beslutningen udskydes til den generation, som den vil vedrøre om 70-80 år.
Eller som Zeb Meier Watz fra Radikale Venstre skriver i en debat på radikale net:
Jeg stemmer nu blankt til tronfølgeloven. Jeg mener, det er uhyre vigtigt, at vi får mere ligestilling i Danmark, men det skal ikke blot være ligestilling på de enkelte niveauer i hierakiet. Kongehuset skal ikke kun have ligestilling internt og over os andre, de skal ligestilles MED os andre, lige som vi skal ligestilles med hinanden.
Dette og en hurtig Googlesøgning viser mange flere måder at anskue det på. Men jf. kampagnesiden handler det kun om én ting.
Billedet viser vej
Hvis der skulle nære sig en tvivl i læsernes hoved om, hvad de skal stemme, behøver de ikke at læse teksten. Billederne siger det.
Ved første øjekast en Morten Korchsk idyl, hvor kvinderne går i pæne kjoler, og mændene er velfriserede. Og hvor kvinden vinker farvel til manden, når han kører af sted på arbejde. Og hvor hun fodrer ham med en ske direkte fra gryden, for han er jo sulten efter en lang dag. Og hvor hun gælder sodavand op i glasset til ham, mens han ligger i hængekøjen i haven. Og hvor hun til sidst putter ham, da han falder i søvn på sofaen.
Så vågn op, gamle! Verden er ikke i sort-hvid længere, og kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Heraf følger => stem ja til tronfølgeændringen.
Det er sveddryppende propaganda forklædt som statslig information. Og det klæder ikke afsenderen.
Nu har De læst med så langt, og så tænker De nok: Hvad fortæller overskriften i denne artikel egentlig om tronfølgeafstemningen? Tja, den fortæller i hvert fald lige så meget som bannerannoncerne og billederne i den kampagne, Statsministeriet har lanceret.
Må De få et godt valg!
Læs mere
Kampagnesiden www.tronfoelge.dk
Rune Kristensens klumme på 180grader.dk
Radikales debat på www.radikale.net