Borgerdialog – et værn i krisetider

Af Ane Eggert, kommunikationskonsulent i KL

Kommuner inviterer i stigende grad borgerne til dialog om de svære spørgsmål om besparelser og ny skolestruktur. ’Det er der god grund til', siger Winnie Jakobsen kommunikationschef i Høje Taastrup Kommune: ’For borgerne betragter i dag ikke det repræsentative demokrati som særligt åbent. Der skal nye metoder til i dialogen med borgerne.’

Se DKF kursus Få borgerne i tale den 13. og 27. september

 

Borgerdialogen er et vigtigt værn i krisetider – et redskab til at forventningsafstemme med borgerne. KL ser i stigende grad kommuner invitere borgerne til dialog om de svære spørgsmål. Og brugen af sociale medier har sat skub i udviklingen.

 

Høje Taastrup Kommune gik i foråret 2010 i luften med en elektronisk platform til dialog om spørgsmålet:  ’Hvordan får vi mere folkeskole for pengene?’ Da debatportalen blev lanceret, var det ikke et sekund for tidligt. Invitationen faldt på et tørt sted, da den forudgående proces, som forvaltningen selv oplevede som en åben proces, ikke blev betragtet som sådan i offentligheden. Sure læserbreve talte deres tydelige sprog: Der var brug for en mere åben debat.

 

- Her kunne vi virkelig se, hvordan det repræsentative demokrati havde haft sine begrænsninger. Forvaltningen havde rent faktisk kørt en åben dialogproces med de repræsentative fora, som fx forældrebestyrelser og råd. Men de forældre, som ikke var med i dem, oplevede ikke processen som åben, siger Winnie Jakobsen.

 

Kommunalbestyrelsens ansvar

I spidsen for dialogen med borgerne i Høje Taastrup Kommune stod formanden for Skolestrukturudvalget.  Han deltog løbende aktivt i debatten – og mestrede den hårfine balance at udtale sig på vegne af udvalget og ikke at politisere.

 

Borgerdialog på nettet stiller nye krav til kommunalpolitikernes kommunikation. For det er vigtigt, at kommunalpolitikerne kan kommunikere på vegne af et udvalg og/eller en kommunalbestyrelse og forhindre, at der går partipolitik i udmøntningen af de demokratiske beslutninger i den kommunale opgavevaretagelse.  

 

Ifølge forsker Anker Brink Lund er borgerdialogen kommunalpolitikernes ansvar. Med borgerkommunikation skal kommunalbestyrelsen sikre kommunal legitimitet. ’Kun hvis de danske kommuner strategisk formår at kommunikere deres legitime interesser til relevante interessenter, kan det kommunale selvstyre overleve det massive forventningspres fra borgere, presse og stat.’ ( ABL, 2008)

 

I Høje Taastrup var der betænkeligheder ved at starte den svære dialog, for ville det give mere arbejde og måske stille forventninger i udsigt, som kommunen ikke kunne indfri. Kommunalpolitikerne i Høje Taastrup blev dog hurtigt så begejstrede for muligheden, at de valgte at fortsætte dialogen, efter den var planlagt afsluttet.

- Det er helt afgørende fra starten, at gøre det klart for borgerne, hvad de kan forvente svar på, og hvem der har beslutningskraften i sidste ende. Nok kan kommunen invitere til dialog, men beslutningskraften kan ikke deponeres hos borgerne. Det er stadig et kommunalpolitisk ansvar at træffe de ubehagelige beslutninger, siger Winnie Jakobsen  

Redskab til dialog og indsigt

En elektronisk høring gav også borgerne i Silkeborg Kommune mulighed for at sætte deres fingeraftryk på sparebudgettet for 2011 via hjemmesiden. ’Hvor skal vi skære?’, var spørgsmålet, da Silkeborg Kommune ville høre borgerne om kommunernes  besparelser på 250 mio. via en elektronisk platform.

 

Ikke blot gav borgerhøringen gode ideer til besparelser, men en anden vigtig effekt viste sig også at være, at mange borgere fik indsigt i, hvor kompleks og vanskelig en opgave politikerne er sat til at løse.

 

- En væsentlig sidegevinst i borgerhøringen var forventningsafstemningen med borgerne.  Borgerne kunne jonglere med de forskellige sparemuligheder på hjemmesiden. Og på den måde opleve, hvor vanskeligt det er, at få enderne til at hænge sammen, siger Jesper Ploug Mehlsen, kommunikationschef i Silkeborg Kommune.

Nye sociale medier er ikke hele løsningen

Nye sociale medier bliver i dag udråbt til at være det helt store dyr i åbenbaringen. Men digitale sociale medier har også sine begrænsninger. Nok kan ny informationsteknologi forbedre borgernes mulighed for at blive inddraget i lokaldemokratiet. Men teknologi alene løser ikke alle bagvedliggende udfordringer af kommunikationsstrategisk art.

 

At kommunikere om budgetbesparelser er som at håndtere en krise. Og her er den direkte face to face dialog med borgerne afgørende. Nye sociale medier er heller ikke et quickfix, for når man inviterer til dialog, så forpligter det. De ansvarlige kommunalpolitikere er nødt til at blande sig i debatten og forklare sig og forfægte valgte prioriteringer.

 

Derfor har både Høje Taastrup og Silkeborg Kommuner suppleret netdialogen med fysiske møder med borgerne. Det har bredt debatten ud og givet politikerne mulighed for face to face dialog og for at finde ud af, hvad der optager folk i lokalområderne.

 

Fem gode råd om borgerdialog i en krisetid Her er kommunikationschefernes ( Jesper Ploug Mehlsens og Winnie Jakobsens) fem gode råd til andre kommuner, som vil inddrage borgerne i dialog om budgetbesparelser og ny skolestruktur:   Start dialogen tidligt i processen Læg en kommunikationsstrategi for hele forløbet Kommuniker tydeligt om grundlaget for dialogen Suppler den digitale dialog med mundtlig dialog Vælg en teknik, der fungerer (og hvor man kan se trådene i dialogen)

 

 

Fakta om projekt borgerdialog KL vil i efteråret 2010 evaluere kommunernes brug af nye sociale medier som redskab til dialog og forventningsafstemning med borgerne.  Målet er at opsamle erfaringer og udvikle anbefalinger til, hvordan kommunalbestyrelserne kan anvende de nye kommunikationsredskaber i dialogen med borgerne. Ultimo 2010 producerer KL en video og et inspirationsmateriale på kl.dk målrettet kommunalbestyrelserne.