METTE BOM

Mette Bom

 

Mette Bom er konsulent for nye medier hos Kulturarvsstyrelsen og desuden journalist og forfatter. Hun har tidligere bl.a. været seniorrådgiver hos Kontrabande, magasin- og webredaktør for Socialdemokraterne og informationsprojektleder for Teknologirådet. Mette er uddannet cand.mag. i engelsk litteratur, journalistik og kvindestudier.

 

BIRGITTE RABEN

Birgitte Raben

 

Birgitte Raben er rådgiver hos Advice Digital. Hun har tidligere bl.a. været analysechef og journalist hos Kontrabande og journalist på Politikens erhvervs- og analyseredaktioner. Birgitte er uddannet cand.mag. i dansk, kommunikation og film- og medievidenskab.

 

Begyndelsen på en ny fortælling om offentlig kommunikation

03. maj 2010

Af Birgitte Raben, rådgiver i Advice Digital



Kulturarvstyrelsen lancerer nu et nyt socialt site, som inviterer brugerne til at supplere og kommentere eksperters fortællinger om 1001 udvalgte steder i Danmark. Det er ikke uden bekymringer, at styrelsen giver borgerne ordet, for skiftet markerer samtidig et kontroltab. Men ingen offentlige instanser kommer uden om den sociale dimension i sin kommunikation meget længere, mener Kulturarvsstyrelsen konsulent i nye medier, Mette Bom. Alt andet vil være spild af skattekroner.

Hvad er meningen med at ændre på offentlige organisationers måde at kommunikere med borgerne på ved at invitere almindelige mennesker til at supplere bestilte ekspertbidrag på www.1001fortaellinger.dk?  

Traditionelt offentlig kommunikation er tit noget med, at det bliver besluttet fra øverste led, at noget skal formidles ud til brugerne, og så slipper man det der. Når Kulturarvsstyrelsen udgiver sitet om 1001 fortællinger, er det også fordi, styrelsen mener at vide, hvad der er væsentlig kulturarv og værd at besøge i landet, hvad der kan fortælle Danmarkshistorie og vil vise variationen gennem eksperters fortællinger. Men vi slipper det ikke ved at sige: Se alle disse fantastiske steder. Vi siger også: Er der noget, vi ikke har været opmærksomme på, er der andre historier? Jeg kunne fx forestille mig, at der kommer debat om udvælgelsen af steder. Hvorfor har vi valgt en lokalitet frem for en anden? Ved at gøre det brugerdrevet kan f. eks. lokale museer og arkiver selv bidrage og sætte deres prik på kortet og fortælle, hvorfor stedet er væsentligt for dem. Alle kan oprette en ny fortælling, så længe der er tale om en geografisk lokalitet. Vi regner med at vække lokalhistoriske interesser og en diskussion af, hvad der er interessant kulturarv og gode turistmål. Det er en diskussion om, hvem der skriver vores historie. Og vi har ingen censur. Det er ikke fordi alle i Kulturarvsstyrelsen sidder med stift blik og overvåger sitet, Men det er en måde at få respons til udvikling på, som vi ikke har haft før.


Gider almindelige danskere overhovedet småsnakke med en styrelse, som nogle måske vil mistænke for at være fuld af stive embedsmænd, bureaukrati og museumsstøv?

Danskerne taler ikke med Kulturarvsstyrelsen, de taler med hinanden. Det er hele pointen. Man kommenterer ikke til en ekspert, men på en fortælling, som måske en helt fjerde bruger har skrevet. Det er lige som når journalister skriver en klumme – så kan de vælge at debattere med læserne, men det er ikke et krav. Det er heller ikke et krav, at eksperterne bag fortællingerne skal svare, men det er jo fagområder, der interesserer dem. Jeg har selv sommerhus på Fanø og ville gerne læse historien om Sønderho, kommentere og måske videresende fortællingen til andre, jeg kender, der har sommerhus i området. Det er de historier, der udgør vores identitet i et større perspektiv. Fortællingerne spænder derfor også vidt. Der er også politiske begivenheder som Kanslergade og Blekingegade. Der er alt fra mosefund til motorvejssammenfletninger og grillbarer. Men Kulturarvsstyrelsen udvider også sin rolle i offentligheden. De fleste mennesker forbinder formentlig styrelsen med nogle, der kun beskæftiger sig med at frede bygninger og fortidsminder. Men styrelsen har også et informerende sigte og ønske om at gå i dialog om kulturarven.


Er du slet ikke bekymret over, hvad almindelige mennesker kan finde på at ytre sig om på en platform faciliteret af en offentlig instans?

Jo, selvfølgelig. Men jeg kunne ikke finde på at opsætte foranstaltninger for at hindre fri ytring. Der er en code of conduct for, hvordan man taler i sociale medier og på 1001. Vi stoler på, at folk, der bidrager, er begavede mennesker. I de sociale medier retter brugerne tit hinanden. Man kan anmelde folk, der overtræder retningslinjerne. Men folks oplevelser er folks oplevelser, det kan vi ikke blande os i. Men vi kan diskutere det. Vi kan dog slette indlæg, hvis nogen overtræder retningslinjerne. Samtidig er der altid en frygt forbundet med så stor en lancering: Hvad nu, hvis der slet ikke kommer nogle brugere, eller der ikke er nogle turister, som anvender det? Vi er ude i konkurrence med andre sociale medier og brugerdrevne turistsites, som folk bruger meget tid på. Men vi appellerer til en masse, der kan have interesse i dansk kulturarv og Danmark som turistmål overordnet, og samtidig er vi helt nede i nichen, når vi fortæller om Knippelsbro og ikke kun forlystelsesparker.


Hvilke ulemper ser du i at invitere brugerne til at være indholdsleverandører til et offentligt site?

Man kan forvente, at brugerne ikke er enige med os om, hvilke historier der er mest relevante. Så de mest populære steder bliver andre end dem vi synes. Så der er et kontroltab. Det er noget, vi må lære at leve med som offentlige institution. Vi lægger noget frem, som er virkelig gennemarbejdet, og så kan det være, at brugerne ikke foretrækker vores ekspertfortællinger alligevel.


Kan den åbne, offentlige kommunikationsform kun bruges inden for kulturformidling?

Overhovedet ikke. Jeg kan ikke forestille mig nogen offentlig instans, der ikke bør lytte til deres brugerne. Det er jo deres kunder. På de sociale medier er det jo heldigvis sådan, at brugerne hjælper hinanden. Det tror jeg, at andre styrelser eller kommuner kan spare mange ressourcer på. Hvis jeg spørger min kommune, hvornår jeg får at vide, om mit barn har fået vuggestueplads, kan en anden bruger måske lige så godt fortælle det som en sagsbehandler kan. Københavns Kommune lancerede tidligt kbh.dk, men det var måske lidt præmaturt og blev ikke den store brugersucces. Men restaurations- og spillestedsguiden mitkbh.dk, viste sig til gengæld senere at være enormt brugerdrevet. Det er ikke til at sige, hvordan folk kommunikerer: hvor, hvornår og på hvilken måde. Derfor er det også et svært rum at agere inden for. Projektet '1001 fortællinger om Danmark' har været i gang i to år, og vi har lavet om undervejs, gjort det mere brugerdrevet.


Hvad har Kulturarvsstyrelsen gjort for at imødekomme den hurtige udvikling i brugernes medie- og kommunikationsvaner?  

Sitet har udviklet sig i forhold til, hvordan det var tænkt fra begyndelsen. Dengang ønskede styrelsen hovedsageligt at formidle 1001 kultursteder til danske og udenlandske turister, men nu er det mere åbent og brugerdrevent. Men du kan ikke i dag lancere et offentligt website af denne slags, som ikke er åbent for brugerne. Det er spild af skattekroner . Folk forventer det. De bruger sociale medier til daglig – det gør over halvdelen af Danmark befolkning. Alle forventer at kunne bidrage med indhold – eller i hvert fald kommentere på indhold. Derfor bør man ikke lave en så stor kommunikativ satsning, hvis man ikke kan tage højde for brugernes forventninger og respons.

Hvad kan andre offentlige instanser lære af 1001-sitet?

Sitet peger på en demokratisk måde at formidle ekspertviden på, så det virker ikke hierarkisk eller autoritært – som noget man propper ned i halsen på folk. På 1001fortaellinger.dk er alle brugere lige meget værd. Eksperternes fortællinger figurerer på sitet på lige fod med andre brugeres.


 

Fakta om 1001fortaellinger.dk

5. maj 2010 lancerer Kulturarvsstyrelsen det sociale site med 1001 fortællinger om danske steder www.1001fortællinger.dk . Styrelsen har arbejdet med udviklingen af sitet siden 2008. Hver fortælling er bundet til en lokalitet, men bliver sat i kontekst på en tidslinje og via historiske temafortællinger. De 1001 fortællinger er fortalt af omkring 180 eksperter. Alle brugere kan supplere med egne billeder, links, tags, video og historier til eksperternes fortællinger, men de kan også oprette fortællinger om helt nye steder. I første omgang lanceres 1001fortællinger.dk i betaversion, som videreudvikles resten af året.

1001fortællinger.dk er skabt i et samarbejde mellem Kontrabande, Eksponent og Advice Digital.

 

 

SKRIV KOMMENTAR