BOGANMELDELSE Om politisk tæft

Af Public Affairs Assistant Eva Fiil Nielsen, Public Affairs Group

Bogen er opbygget omkring 14 enkeltstående case historier om dansk og international politik og er en rigtig 'instant bog' for den politisk interesserede.

Jonathan Bugge Harder, Sigge Winther Nielsen Om politisk tæft - 14 historier om dansk og international politik Thomsons Reuters 200 sider, 196 kr.

Filosofien bag denne bog er, at der ikke er noget så praktisk som en god teori fortalt ud fra en case.  Bogen er derfor opbygget omkring 14 enkeltstående case historier om dansk og international politik, som både er berigende og kan læses i vilkårlig orden. Og ikke mindst – man kan læse de enkelte cases, lige når man har tid til at nappe en halv time med et spændende politisk emne. Ikke nogen dårlig egenskab af en bog, når sammenhængende tid er den knappe faktor. Altså en rigtig 'instant bog' for den politisk interesserede.

Ideen med bogen er egentlig at importere traditionen fra USA med casebaseret undervisning på universiteterne. Selvom casebaseret undervisning kan opleves på enkelte studieretninger i Danmark, findes der nemlig ikke nogen fast tradition for at strukturere undervisning i teorier om samfundet ud fra en case.

Politiske emner i kontekst
Men bogen kan med fordel læses af andre med interesse for politik og samfundsforhold, når man blot har brug for at få sat et politisk emne - vi alle kender fra medierne i brudstykker, men aldrig rigtig har sat os ned og reflekteret over - ind i sammenhængene kontekst.

Og spændende emner er der masser af. Lige fra internationale politiske emner som demokratiseringen af Sydafrika, Muhammed-krise samt håndteringen af tsunami-katastrofen til de mere hjemlige politiske navlepillende sager om det politiske dobbeltspil, dengang de Konservative under Hans Engel tog grueligt hævn over Venstre ved Finanslovsaftalen i 1995, og ikke mindst magtkampen mellem Udenrigsministeriet eller Statsministeriet om hvem, der svinger taktstokken i udenrigspolitikken op til, og under, EU-topmødet i København om Øst-udvidelsen i 2002. Og så er der selvfølgelig de mere skandaleprægede cases om de elektroniske patientjournaler.

Men der er også mere substantielle og erhvervsrettede emner, som personer med interesse for krydsfeltet mellem politik og erhvervsliv kan blive vældige kloge af og give stof til eftertanke hos erhvervsledere. Rammebetingelser som tilblivelsen af EU’s servicedirektiv, der er den sidste vigtige brik i det indre marked, og forsøget på at applikere de britiske PPP-erfaringer (Private Public Partnership eller OPP på dansk) ind i renoveringen af nedslidte danske folkeskoler, fængsler og nye motorvejsstrækninger er eksempler herpå.

Ikke mindst gennemgangen af 2 cases synes spændende og tankevækkende i en erhvervsmæssig kontekst.

Rigsarkivet
Det første vedrører sagen om Rigsarkivet, der var under vejs i vel samlet 12 år. Noget af en beslutningsproces, og som ikke lige egner sig til erhvervsledernes temperament. Men ikke desto mindre burde det være pligtstof for rationelle og strømlinede erhvervsledere, der har det med at tro, at politiske processer blot kan fungere, eller rent faktisk fungerer, som i enhver anden erhvervsvirksomhed. De gør de ikke, og ting der virker logiske i business sammenhæng forvandles til mærkelige processer, når de kommer ind i den politiske verden. Ja, sagen om Rigsarkivet viser endda, at politik ikke blot handler om politikere, men i lige så høj grad om embedsapparatet.  Når det alene tog 4 år at få stablet Rigsarkivet på benene som det første OPP-projekt i Danmark, hang det i høj grad sammen med forskellige ministerielle omdrejningspunkter. Politikerne havde for længst udstukket kursen, men der gik proces i den. Ingen kan rigtig forstå, hvorfor dette fremragende PPP-begreb ikke for længst er taget til sig i Danmark. Men det forstår man bedre, når man læser casen.

Og skulle man ikke have fået nok, kan erhvervsinteresserede udvide gysertimen med casen om den amerikanske tobaksindustri.

Den amerikanske tobaksindustri
Den burde ligge på alle erhvervslederes natbord. Den handler godt nok om tobaksindustrien, og hvorfor i alverden skal man interessere sig for dette, når man producerer fødevarer, alkohol eller burgere?

Ja, svaret ligger i casen.

Tobaksindustrien er symbolet på systematisk indsnævring af markedsmulighederne for en industri og tilmed får stemplet som 'nærmest uønsket'. Ikke nogen rar fornemmelse som virksomhedsleder. Man kan være enig eller ej – men faktum er, at hvis man som erhvervsleder ikke forholder sig til de politiske strømninger, kan det være fatalt for virksomhedens produkter. Tobaksindustrien i USA er ikke et eksempel på, at man ikke har forholdt sig til rammevilkårerne og de politiske strømninger – tværtimod. De har været aldeles aktive på den politiske scene – blot på den grimme og ubehagelige måde. Men casen vidner om en industri, der ikke har berøringsangst over for at deale med det politiske system. Noget danske virksomhedsledere kunne lære meget af. Casen viser, at man med fordel kan opføre og agere anderledes end den amerikanske tobaksindustri, men man skal forholde sig professionelt til det politiske system. Ligesom man forholder sig professionelt til driften i virksomheden. Ellers reguleres de følsomme industrier før eller siden ud – det handler ganske enkelt om rettidig omhu overfor det politiske system. En disciplin, der ikke er særlig veludviklet hos danske erhvervsledere.

Tobaksindustrien som case er spændende, fordi industrien siden 60’erne har haft både den offentlige, den politiske og den mediemæssige dagsorden imod sig. Netop denne ekstreme modvind gør historien om 'Big Tobacco' til en interessant case for alle med interesse for public affairs-disciplinen (læs: lobbyisme). Hvordan navigerer en industri, hvis største forhindring er det samfund, hvori de forsøger at drive deres forretning? Kunne modstanden have været undgået, hvis Big Tobacco havde håndteret problemstillingen anderledes? Hvordan undgår man selv som industri at havne i samme situation, og hvad kan man som public affairs rådgiver gøre for at guide interessenter igennem sådan et forløb?

En case som denne giver mulighed for at reflektere over det generelle i det specifikke. Historien om 'Big Tobacco' giver således mulighed for, at man som public affairs interesseret kan udtrække noget generel lærdom om dét at være en industri i modvind.

Faktisk fortjener bogen et bredere publikum. Det er næsten synd, at afgrænse bogen til de få, når nu de mange kan have glæde af den.