KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN

 

Kresten Schultz JørgensenDKF_ikon_valgt3c.gif er stifter og ejer af rådgivnings-virksomheden Lead Agency - der er en rådgivningsvirksomhed inden for strategisk kommunikation. Kresten Schultz Jørgensen (f.1964) er cand.scient.pol. og har udgivet en lang række særdeles roste debatbøger.

 

BOGANMELDELSE Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsminister

26. marts 2010

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency



Bogen er ikke en privat omgang ugebladslitteratur med hidtil ukendte hemmeligheder. Det er en nøgtern, gennemprofessionel beretning, skrevet af en observatør, der kender det politiske liv indefra.

Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsministeraf Niels Krause-Kjærfra Jyllands-Postens Forlag

Niels Krause-Kjær

Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsminister
Jyllands-Postens Forlag 
272 sider, 250 kr.

 

I den linde strøm af politiske biografier er her én, der rager op: Krause-Kjærs bog om Lars Løkke Rasmussens vej til landets mest magtfulde post. Om den unge landsformand for Venstres Ungdom, der stillede op til hvad som helst, og sjældent blev valgt. Om et ekstraordinært politisk talent og en rejse gennem et politisk generalieblad, det normalt kræver flere liv at gennemleve.

Nogle vil givetvis hæfte sig ved, at bogen også i passager er kritisk over for statsministeren og hans noget stenede vej til magten, herunder gennem bilagsrod og negative avisoverskrifter. Men bogen er ikke en privat omgang ugebladslitteratur med hidtil ukendte hemmeligheder. Det er en nøgtern, gennemprofessionel beretning, skrevet af en observatør, der kender det politiske liv indefra, og som formentlig også af den grund er både solidarisk med og kritisk over for sin genstand.

Bogen fortæller historien om en mand, der langt fra er pletfri, men som med sin pragmatiske, menneskelige tilgang til det politiske liv har stoffet i sig til at blive noget så sjældent som en folkelig statsminister. En historie om den daglige kamp mellem kynikeren og idealisten, mennesket og statsmanden. Anbefales varmt.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR