Profil
Stephan Sabinsky er cand.mag. i dansk med sidefag i jura.

BOGANMELDELSE Den omsorgsfulde leder

07. september 2009

Af Stephan Sabinsky, freelancer



Jens Moberg har skrevet en ærlig ’poetik’ om styrkerne ved omsorgsfuld ledelse i organisationer. Moberg trækker på egne erfaringer, blandt andet fra posten som den højst placerede dansker i Microsoft nogensinde (Corporate Vice President), hvor han førte en noget atypisk ledelsesstil i forhold til sine amerikanske chefkolleger. Nu er han CEO i Better Place Denmark, der arbejder med grøn vækst og infrastruktur til eldrevne biler

Rettidig-omsorg.jpg Jens Moberg
Rettidig omsorg
Gyldendal Business
250 sider, 300 kr. 

 

 

I godt selskab

Mobergs mange erfaringer og refleksioner og de til tider overraskende statements giver bogen originalitet og læseren eftertænksomhed. Man er i godt selskab med Jens Moberg, og det er befriende, at han i sin afdækning af den gode ledelsesstil graver dybere end til laget af ledelses-klicheer - mange spadestik ned i det ’filosofisk-moralske’ forhold mellem ledelse, forretning og medarbejdere.

At drage omsorg for sine medarbejdere betyder at gå foran og tro på medarbejderne. Det betyder også at stille høje krav samt at afskedige en medarbejder, hvis lederen mister tilliden til ham.


En anerkendende og produktiv arbejdskultur

Mangfoldighedsledelse bør ikke kun dreje som om at ansætte begge køn, forskellige hudfarver og etniciteter. Mangfoldighedsledelse drejer sig om at skabe gode forretningsresultater.

’Din lederrolle handler […] først og fremmest om at skabe den kultur, der kan bane vejen for din ledelse, og for at medarbejderne og virksomheden kan nå gode resultater’. Ledelsen bør skabe en anerkendende og ikke-dømmende kultur, der kan rumme de ansattes styrker og sårbarheder’, forklarer Jens Moberg.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR