FARID FELLAH

Fellah,-Farid85X100.jpg

 

Farid FellahDKF ikon er kommunikationschef hos Henning Larsen Architects. Han har et indgående kendskab til danske og internationale medier med mere end 12 års erfaring i mediebranchen, hvor han bl.a. har været redaktionschef for en nyhedstjeneste i JP/Politikens Hus.

 

BOGANMELDELSE Brug din stemme

17. maj 2010

Af Farid Fellah, kommunikationschef, HENNINGLARSENARCHITECTS



Avisernes debatsider står stærkere, end de har gjort i mange år. Debatten er altid aktuel og indlæggene velskrevne. Det er ifølge forfatteren til ’Brug din stemme’, Søren Marquardt Frederiksen, fordi professionelle kommunikationsfolk skriver det meste. Det er ærgerligt, for en offentlig debat skal være åben for alle. Bogen ønsker at give alle de nødvendige værktøjer til at skrive indlæg, der bliver trykt, og formulere holdninger, der bliver hørt

Brug din stemme - Sådan skriver du gode læserbreve, debatindlæg og blogindlægaf Søren Marquardt Frederiksenfar Morfeus Forlag

Søren Marquardt Frederiksen

Brug din stemme - Sådan skriver du gode læserbreve, debatindlæg og blogindlæg
Morfeus Forlag

136 sider, 148 kr.

 

Bogen er en opfordring til at kaste sig ud i debatten. Den kommer vidt omkring og i tolv kapitler udfoldes et væld af strategier, teknikker, eksempler, gode råd og øvelser, der skal klæde læseren på til at tage del i den offentlige debat. Kapitlerne er korte og giver enkle og letforståelige anvisninger. Læser man den fra ende til anden bliver man introduceret til de vigtigste af retorikkens grundbegreber – fra argumentationsteori til anaforer.

 

Selvfølgelig er det hele meget overfladisk, for bogens sigte er ikke at give et grundkursus i retorik. Det er at formulere de spørgsmål og overvejelser, som en vordende debattør måske står med. Svarene er der også. Mulighederne forklares, og bogen sætter læseren hurtigt i gang med nogle små, effektive øvelser i at få idéerne, formulere budskabet og servere det, så det fænger.

 

Professionelle kommunikationsfolk kan i kraft af de mange øvelser bruge bogen i undervisningssammenhænge, og studerende fra fx naturvidenskabelige studier kunne have glæde af den. Men ellers er denne anmelder lidt i tvivl om, hvem ’Brug din stemme’ er skrevet til. Den tegner komplekse, strategiske overvejelser op og opremser retoriske begreber i et omfang, der må skræmme ikke-akademikere væk. Den er mere til Politiken, end den er til Ekstra Bladet.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR