OVE KLAUSEN

Ove Klausen

 
Ove Klausen DKF_ikon_valgt3c.gif arbejder på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor som kommunikationsmedarbejder, primært med pressearbejde. Er cand.mag. i dansk og litteraturhistorie samt merkonom i markedsføring.
 

BOGANMELDELSE - IKEA-vejledning i journalistik

11. november 2009

Af informationsmedarbejder Ove Klausen, Kristelig Fagbevægelse



’Skriv journalistik’ er en IKEA-vejledning i det journalistiske håndværk og en beskrivelse af de forskellige avisgenrer. Helt fra bunden gennemgår Søren Marquardt Frederiksen, hvordan man kan få ideer til avisartikler, og hvordan man kan overvinde skriveblokeringer og få en god skriveproces.

 

'Skriv journalistisk' af Søren Marquardt Frederiksen Søren Marquardt Frederiksen
Skriv journalistik
Frydenlund 2009
102 sider, 199 kr.

 

Han forklarer, hvordan man kan gøre en artikel spændende ved at vinkle den rigtigt, og hvordan man kan gøre sit sprog levende og læseværdigt ved bl.a. at tale til sanserne og bruge stilistiske virkemidler såsom anafor og kiasme. De stilistiske virkemidler kalder han saltet i sproget.

 

Det er et fortrin i forhold til andre håndbøger i journalistik, at Søren Marquardt Frederiksen som universitetsunderviser i bl.a. retorik kommer ind på både sprogets stilistiske virkemidler og retorikkens argumentationsteorier. Til gengæld savner jeg hey you see so-modellen.

 

Bogen er en undervisningsbog på gymnasieniveau. Det tror jeg også, den egner sig fortrinligt til. Den er skrevet i et sprog og på et niveau, så eleverne selv kan læse og forstå den. Den er med opsamlende faktabokse, der kan bruges som tjeklister. Og den er med konkrete opgaver, både skrive- og analyseopgaver.

 

Kan kommunikationsmedarbejdere også få noget ud af bogen? Kun, hvis de ikke allerede kender de journalistiske grundværktøjer; og kun, hvis de skal lave artikler og interview. For det er avisernes nyheder og genrer, der er i fokus, og ikke andre medier eller kommunikationsformer.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR