er projektleder og politisk klummeskribent i Dansk Kommunikationsforening. Jon er cand.scient.adm. og har tidligere været presseansvarlig i Arbejdsmarkedsstyrelsen samt arbejdet på Politiken og Økonomisk Ugebrev. Jon Kiellberg er en fast del af Politikos kommunikationspanel for Berlingske.
BOGANMELDELSE ’… De kaldte ham for præsidenten’
Af presse- og kommunikationsmedarbejder Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen
’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’ er en skarp analytisk bog, som går tæt på Foghs professionelle karriere. Indtil videre den bedst dokumenterede og reflekterende bog om Fogh til dato.
Inden Anders Fogh Rasmussen kunne ånde lettet op og erklære over for pressen, at han netop var blevet udnævnt til NATO-generalsekretær den 4.april 2009, så havde de to drevne politiske journalister Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck for længst lugtet lunten og skrevet linjer, ja ligefrem kapitler til den bog, som kom til at hedde ’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’.
Det er en indsigtsfuld bog, der ikke er skrevet i en håndevending for, at forlaget kunne spinde guld på en hurtig beretning om den tidligere formand for Venstre, som det lykkedes at vinde tre folketingsvalg i træk uden for alvorlig at blive udfordret.
’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’ er en skarp analytisk bog, som går tæt på Foghs professionelle karriere. Først som næstformand i Venstre, så skatteminister, senere formand for partiet for til sidst at blive Danmarks statsminister igennem 7½ år. Det er politisk journalistisk bog, som udmærker sig ved at have gode anekdoter og historier fra centrale kilder blandt embedsmandsværket og fra fremtrædende politikere. Ikke mindst interviewet med Fogh til denne bog er en fjer i hatten og styrker de forskellige indgange til at forstå den daværende statsministers politiske kurs og virke.
Hulemand, julemand, Kaj Holder eller Mads Skjern?
Det er indlysende, at langt størstedelen af bogen handler om Foghs politiske karriere med hans berømte drejebøger, minutiøse planlagte strategier og hans mediebevidsthed. Alligevel så savner dennes signatur lidt flere personlige historier og fortællinger om ’Fogh bag facaden’, der graver et spadestik dybere i forståelsen af, hvad man kan kalde ’paradokset-Fogh’. For på den ene side var han både urørlig, ubøjelig og stålfast i en række politiske spørgsmål, og på den anden side var han glat som en ål, og han var som en kamæleon, der kunne ændre farver efter skiftende politiske omstændigheder og vælgerstrømme. Skal man gøre regnskabet op, så er ’Præsidenten’ indtil videre den bedst dokumenterede og reflekterende bog om Fogh til dato.