BOGANMELDELSE Én mand, mange begivenheder

Af Senior Account Manager Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe A/S

Få mennesker herhjemme har haft så mange kasketter som Mogens Fog. Det vil være omsonst at nævne dem alle, men for os født i 1970’erne og senere er de væsentligste: Rektor, modstandshelt og minister. Set fra en kommunikationsvinkel er det dog hans overbevisning som først kommunist og senere medstifter af SF, som er det mest interessante. Og interessant er det så sandelig. Morten Møller har således begået en særdeles spændende biografi om en spændende mand.

Morten Møller Mogens Fog 1-2 Gyldendal 832 sider, 499 kr.

Mogens Fog var livet igennem i begivenhedernes centrum. Og ofte spillede han en afgørende rolle i begivenhederne. For Kommunikatørens læsere er det dog ikke hans rolle som pioner inden for neurologien, medlem af Frihedsrådet, minister, medstifter af SF eller rektor for Københavns Universitet, der er vigtige. Det er i stedet hans evne til at arbejde med kommunikation, der skal fokuseres på.

Mogens Fog kan nemlig sagtens ses som en foregangsmand inden for den politiske kommunikation. Han blev igen og igen klandret af sine kolleger for at forsimple og popularisere. I modsætning til mange af sine daværende meddebattører var han således meget bevidst om, at det handler om, hvordan modtageren kan forstå det, ikke hvordan afsenderen har lyst til at fortælle det. Det kombinerede han med et utroligt vid, charme og kvikke bemærkninger. Mogens Fog havde dermed alt det, som mange nuværende politikere og debattører kun kan drømme om.

Mogens Fogs politiske karriere er dog ikke uden problemer - snarere tværtimod. Ofte i løbet af sin karriere blev han således kritiseret for at sige et og mene noget andet. Flere gange i løbet af læsningen kom jeg til at tænke på den dæmonisering, han blev udsat for som kommunist i 50’erne. Han blev med rette ofte i sin samtid anklaget for at tale med to tunger. Og den beskyldning er jo bestemt ikke gået af mode.

Jeg sidder således tilbage med billedet af en mand, der kunne være blevet en af vores store statsmænd, hvis han blot havde været socialdemokrat eller borgerlig. Men han forblev på venstrefløjen livet igennem, og det kostede. At han ikke blev en stor statsmænd, ændrer dog ikke ved, at der er tale om en fantastisk historie om en fantastisk mand. Og det er netop her, bogen viser sin styrke. For det kunne have endt med et hyldestskrift. Men Morten Møller holder sin kritiske distance til manden, der ellers havde for vane at charmere sine omgivelser i levende live.

Så selv hvis man blot er marginalt interesseret i politik, historie og den udvikling, der er sket fra 20’erne til 70’erne, så kan denne bog ikke anbefales nok. Sjældent har jeg læst en biografi, hvor jeg efter 800 sider sidder tilbage med en følelse af, at der er mange ting, jeg gerne ville vide mere om. Ikke fordi de er stedmoderligt behandlet. Årsagen er simpelthen, at der er tale om et liv, hvor de store begivenheder nærmest står i kø. Det vil således være umuligt at genfortælle blot en del af de begivenheder, der bliver behandlet her.