BOGANMELDELSE: På akademisk kanalrundtur mellem klummer og en enkelt blog
Af Konsulent/Senior Account Manager Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe
Det var med stor forventning, at jeg åbnede konvolutten. For nu skulle jeg læse en klog, underholdende og letlæst bog om klummer og blogs. Men ud kom en bog, hvis omslag mindede mig alt for meget om turbolæsning af 100 sider fem minutter inden eksamen. Jeg følte mig pludselig som en 23-årig studerende, der har sagt ja til at holde et oplæg for klassen, men når det kommer til stykket hellere vil ligge på Bryggen og drikke øl
Det var altså med svedige hænder og flakkende blik, at jeg åbnede bogen. Og desværre kunne jeg se, at de første sider handlede om forskellen mellem petitartikler, essays, klummer og causerier. Hvad skulle jeg bruge den viden til, tænkte jeg. Efter at have læst det står det mig stadig ikke helt klart, men som den nørd jeg er, så blev jeg alligevel lidt fanget af at læse om forskelligheder mellem Francis Bacons og Michel de Montaignes essays fra slutningen af det 16. århundrede. Og sådan fortsatte hele bogen igennem med lidt langhårede og akademiske diskussioner af klummens natur, opbygning og indhold. Jeg priste mig derfor lykkelig for, at jeg igennem mine tyvere har henslæbt så mange timer på diverse humanistiske institutter og ikke lader mig skræmme af overskrifter som ’Troper og figurer: metaforer, metonymier og synekdoter’. Jeg skal dog med det samme tilstå, at selvom jeg måske engang har kunnet redegøre for forholdet mellem metonymi og synekdote, så er jeg slet ikke sikker på, at jeg i dag vil kunne give en rammende forklaring på de to begreber. Jeg blev flere gange skræmt af fagudtryk, men jeg har dog også kunnet læse herligt, simple ord som humor, ordspil og at gøre det personligt, men ikke privat. For bagved alle de akademiske overvejelser gemmer der sig en række meget simple budskaber: Skriv personligt, brug humor, du må gerne lave nye ord og provokér gerne læseren en smule. Spredt i bogen findes der derfor en række gode råd og eksempler, der kan hjælpe til med at få styr på klummeskrivningen. Der kan altså hentes hjælp til at skrive klummer eller blogs. Og her vil den opmærksomme læser så sige, at denne anmeldelses titel (ligesom bogen) indeholder ordet blog, men første sidst i teksten bliver det nævnt igen. Og sådan forholder det sig også med Klummer og blogs. Bogen bruger nemlig de første 105 sider på klummer og først på de sidste 20 bliver blogs nævnt. For selvom bogen giver mange gode henvisninger på, hvordan jeg kan skrive den gode klumme, så savner jeg gode råd til, hvordan jeg kan bruge det professionelt. Altså hvordan jeg skriver den gode klumme i et personaleblad, den gode blogpost på firmaets blog osv. Det er ikke bogens mål at give den slags råd, men det var noget jeg gerne ville have. Og på den måde lever Maj Britt Lillelund jo fint op til en af sine pointer: Nemlig at man ikke skal forsøge at please sin målgruppe. Man skal kende sin målgruppe og sit medie, men ikke nødvendigvis please den. Maj Brit Lillelund Have Klummer og blogs - at vælte ud over autoværnet Frydenlund
128 sider, 199 kr.
















