STEPHAN SABINSKY

 

Stephan Sabinsky DKF_ikon_valgt3c.gif er kommunikationsrådgiver. Stephan kommer senest fra Schneider Electric Danmark og før det Sabinsky Kommunikation. Han har været kommunikationsrådgiver i pr-bureauet Frontal og i Bech-Bruun Advokatfirma samt kommunikationsansvarlig i en dotcom-portal. Stephan Sabinsky er cand.mag. i dansk og jura med efteruddannelse fra Update ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

BOGANMELDELSE: Kunsten som forløser

03. november 2008

Af Stephan Sabinsky, pressekoordinator, Schneider Electric



Peter Hanke viser i sin bog ’Performance og lederskab’, hvordan ledelses- og udviklingsteknikkerne i de udøvende kunstarter kan inspirere og katalysatorisk påvirke erhvervslivet og samfundsudviklingen.

Æstetisk trend
At bringe æstetikken ind i kontorlandskaberne og ud i samfundet er en meget velgørende trend, Christian Have udgav fx for nylig ’Det store sceneskift’, der værdisætter menneskelig kommunikation som den vigtigste ’driver’ for samfundets kulturelle, sociale og økonomiske udvikling.


Peter Hanke slår i sin bog følgende fast: ’Den æstetiske dimension – sansningen – er på ingen måde i modsætning til stræben og ambition’. Hanke opfordrer organisationer til at tage æstetisk ansvar, og mon ikke fremtidens årsrapporter byder på æstetiske regnskaber, ligesom vi nu har fået tredobbelte bundlinjer i form af CSR-regnskaber og videnregnskaber?


Talentmanagement og leg

Peter Hanke tager i sin interessante bog behændigt udgangspunkt i dirigentens interaktion med musikerne, som er en leder-medarbejder-relation, hvor alle parter performer hver for sig og sammen.


Selvom Peter Hanke ikke omtaler Donald W. Winnicott og hans bog ’Leg og virkelighed’direkte, vil jeg til slut nævne denne banebrydende børnelæge og -psykiater. Winnicott arbejdede med og forskede i legens befordrende udviklingsmuligheder, ’legen’ foregår i ’et tredje rum’ og er et såkaldt overgangsfænomen. Når Hanke inviterer erhvervsledere til at dirigere et orkester, tager lederne ved lære af denne kreative leg og vender tilbage med større og mere præcise ledelsesevner. Peter Hankes bog er et velskrevet oplæg og en opfordring til at undersøge feltet nærmere. Både på de enkelte arbejdspladser og i forskningen.


perfomance-og-ledeskab.jpg

Peter Hanke

Performance og lederskab. Passionen som drivkraft

Børsens Forlag 2008

200 sider 460 kr.


       

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR