METTE HEROLD PEDERSEN

Mette Herold Pedersen

 

Mette Herold Pedersen DKF ikon cand.mag.stud. i Dansk og kommunikation, Københavns Universitet

Anmeldelse af bogen 'Fra metateori til kommunikation'

25. januar 2012

Af cand.mag.stud. i Dansk og kommunikation Mette Herold Pedersen, Københavns Universitet



Her er en antologi, der tager kommunikation alvorligt som fag. Forfatterne fremhæver en række metateoretiske traditioner, som leder til vidt forskellige kommunikationsanalyser, der kobles til udfordringer inden for f.eks. kampagner, virksomheder eller undervisning. Det giver ni gode bud på, hvordan forskere kan gribe konkrete kommunikative problemstillinger an med deres videnskabelige tilgang i behold

Bogforside - Fra metateori til kommunikation Pernille Almlund og Nina Blom Andersen (red.)
Fra metateori til kommunikation
Hans Reitzels forlag
294 sider, 325 kr.
 

Selvom bogen ikke lover en udtømmende liste over kommunikationsteoretiske ståsteder, kan den fint bruges som introduktion til feltet. Og hvert kapitel refererer til nyere analyser og studier, så særligt interesserede selv kan grave videre.

Bogen mangler måske en sammenlignende oversigt over de retninger, der er taget med, og en refleksion over de tendenser, som viser sig i nutidens danske teoretikeres arbejde. Det er f.eks. påfaldende, at de fleste af bogens teoretiske smagsprøver tager udgangspunkt i enten Habermas, Luhmann, Bourdieu, Goffman eller Foucault, der alle er mandlige europæiskmindede sociologer, som er født i 1920’erne.

Men målet med bogen er klart trukket op i det indledende kapitel: ’… læseren [skal] gerne stå tilbage med en fornemmelse af, at der er mange teoretiske muligheder for at berige kommunikative analyser, og at metateoretiske valg har betydning for analysernes udfald’.
Målet er nået for mit vedkommende. Og jeg er sikker på, at undervisere og studerende på landets kommunikationsuddannelser kan hente både inspiration, metodesikkerhed og ny viden i bogen.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR