MADS GRAVES LARSEN

 

Larsen,-Mads-Graves85x100.gif

Mads Graves LarsenDKF ikon er udviklingsdirektør i Odense Kommune. Han er uddannet journalist og har tidligere været kommunikationschef i Odense kommune.

Anmeldelse af bogen '7 mindfulness principper for ledere'

01. marts 2012

Af udviklingsdirektør Mads Graves Larsen, Odense Kommune



Mind the bullshit var der en, der for nylig skrev om mindfulness. Hvis man nu tager ja-hatten på Beginner’s mind, ikke-bedømmelse, aversion og tiltrækning, tålmodighed, ikke-ambition, accept og letting-go hedder opskriften på mindfulness ifølge en af tidens markante kvinder, Charlotte Mandrup

7mindfulness-principper.gif Charlotte Mandrup
7 mindfulness principper for ledere
Politikens Forlag
176 sider, 250 kr.

 

I en række korte, overskuelige og praktiske afsnit guides læseren i gennem universet mindfulness. Ledelse af forretningen, ledelse af mennesker og personlig ledelse er grundstenene i bogen, der afsluttes med et sæt meget konkrete og praktiske træningsmetoder. Forfatteren kommer i dette afsnit med en sjov anbefaling:

- Hvis du kun skulle tage én ting med fra bogen, så tag åndedrættet. Det kræver så uendeligt lidt af dig, og du får så meget igen.

Jeg forsøgte mig selv med de små øvelser og må konstatere, at det nok kræver en del mere træning før en 40-årig med fodbold som fysisk spidskompetence får det optimale ud af yogaens verden.

Men hvad er formålet med mindfulness. Jo, det handler bl.a. om at styrke opmærksomheden. For kun sådan kan man øge sin personlige effektivitet og energi. Og det er det, der skal til, når man skal have det ledelsesmæssige overblik og overskud til at kunne træffe de rigtige beslutninger.

Bogens principper er krydret med citater fra ledere, forfatteren har arbejdet med og en række gode råd fra ledere, der praktiserer det enkle princip.

Bogen er let læst, men også med markante pointer og kan designmæssigt godt sammenlignes med bestselleren 7 gode vaner af Stephen Covey (som måske har inspireret til overskriften på metoden) i fht.  generelle anbefalinger om generelle problematikker, men med et snert af empiri og konkrethed i sig alligevel.

Et stykke ledelseslitteratur i den populære og lette genre, men med mange tankevækkende og relevante observationer.

SKRIV KOMMENTAR