HENRIK SKOVGAARD LARSEN

Henrik Skovgaard Larsen

 

Henrik Skovgaard Larsen DKF ikon er stud.cand.comm, Københavns Universitet og kommunikationsmedarbejder hos Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

 

Anmeldelse af bogen 'Sprog på banen'

13. januar 2012

Af stud.cand.comm, Henrik Skovgaard Larsen, Københavns Universitet



Denne velskrevne og fængslende bog, fremkalder munter- og eftertænksomhed

sprog-på-banen.gif

Sprog på banen

Modersmål selskabet 2011

103 sider

 

Det er en solid følelse af velbehag, der forbliver i kroppen efter at have vendt sidste side af Sprog på banen, som er den 32. udgivelse af Modersmål-Selskabets årsbøger, der alle fordyber sig i det danske sprog. Fælles for dette års udgivelse er de mange kompetente forfattere, der hver giver bogen liv med et kapitel.

I denne årsudgivelse bliver metaforen og i særlig grad sportsmetaforen sat under lup for at undersøge,  med hvilken kraft den har sneget sig ind i det danske sprog.

Kristian Tvilling trækker interessante referencer tilbage til Det Nye Testamente, der allerede dengang viste sig som frontløber i brugen af sportsmetaforer. Han forklarer nutidens syn på det lavkulturelle ved denne metaforgenre, som samtidig er dens force  til at samle folket.

Professor og politisk retorik ekspert Christian Kock analyserer på fortrinlig og humoristisk vis nutidens politikeres indædte forsøg på at beskrive de politiske tilstande gennem vrøvlede sportsmetaforer, og det bliver også til et historisk kapitel om Joseph Goebbels (propagandaminister under Hitlers nazisme) visuelle sportsmetaforik,  der med sammenligningen af racerkøren og kampvognsføren skabte heroisk stemning blandt soldaterne. Krigsmetaforikken behandles dygtigt i det medrivende kapitel om hooligans, og bogens 14 afsnit er sammenhængende og alligevel forskellige. En dejlig letlæselig og alligevel indsigtsfuld bog.

 

 

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR