Anmeldelse af bogen 'Professionelle Ildsjæle’

Af Susanne Ingemann Faber, partner, Crosstown Kommunikation

Selvom vi har stort fokus på innovation, iværksætteri og opstart af virksomheder, så er det at definere ildsjælen forholdsvis svær. Men de to forfattere formår meget fint at servere teorien på en spiselig måde

Henrik Hvilshøj & Lars Vesterløkke Professionelle ildsjæle – uden glød, intet velfærdssamfund Gyldendal Business 256 sider, 300 kr.

’Uden glød – intet velfærdssamfund’ er undertitlen på den begavede og grundige bog ’Professionelle ildsjæle’, der går bag om primært de danske ildsjæle. Dels ved en teoretisk og analytisk tilgang til ’begrebet, som er så udpræget dansk’, at ’der ikke findes lærebøger om det’. Dels gennem en række nulevende cases fra den politiske og erhvervsmæssige arena – men hvorfor dog den forholdsvis høje gennemsnitsalder og kun med to kvinder ud af i alt otte? Og endelig ved en konkret opskrift på, hvordan vi fremdyrker flere ildsjæle i Danmark – med interessant læsning for HR-afdelinger og ledere inklusiv en ildsjæle-score direkte klar til anvendelse.

Selvom vi har stort fokus på innovation, iværksætteri og opstart af virksomheder, så er det at definere ildsjælen forholdsvis svær. Men de to forfattere formår meget fint – qua deres store viden fra ledelse- og managementområdet – at servere teorien på en spiselig måde.
Deres fire ildsjæle-arketyper: Entreprenøren, ideologen, eksperten og integratoren sætter ildsjælen i perspektiv – også når det bliver holdt op mod driv-ur-kræfterne: flamme/passion, selvregulering/resultatskabende og altruisme/flertydigheds-kompetence.

 
Bogen kommer hele vejen rundt om en ildsjæl fra barndom til voksenliv og med mange pointer undervejs, som fx at graduate-programmer for kandidaterne med flotte eksamensresultater ikke gør det alene, hvis kandidaterne ikke har ’den rette dedikation, personlighed eller brus i brystet’.

Bogens case-del er så velformuleret, at jeg gerne vil have haft mere. Selvom vi har hørt Lars Larsens version, beskriver forfatterne detaljer i hans liv, som sætter tankerne i gang . Og at Morten Olsens poesifodbold ligefrem er hans drivkraft, kendte jeg ikke til.

Ingen tvivl om, at Danmark har brug for ildsjæle. Men de er nogle mimoser, der kan brænde ud, når de bliver sat til administrativt arbejde. De kan risikere aldrig at blive opdaget, da nogle har den indre ro og dermed ikke har behov for at gøre stads af sig selv. Nogle risikerer endda at blive bremset af dårlige forældre, lærer, omsorgspersoner mv.

Så efter endt (temmelig lang) læsning, er jeg blevet klogere på ildsjælens vækstbetingelser og drivkraft, som kan antage lige så mange former, som antallet af ildsjæle.  Altså et svært emne at indkredse og gi’ en opskrift på. Og som der siges, så findes der ingen lærebøger, der kan ’uddanne’ ildsjæle. Det må i sidste ende afhænge af sjælen.