NINA FAURBY

Nina-Faurby.85x100gif.gif

 

Nina Faurby DKF ikon, Graduate i PeopleGroup og Master in Corporate Communication ved Aarhus School of Business, Aarhus University. 

Anmeldelse af Forfatter A/S

Fra forfatter til købmand
21. november 2011

Af Nina Faurby, Graduate hos PeopleGroup



Har du planer om at udgive en bog? Så er det måske værd at overveje, om den skal publiceres online udenom de traditionelle forlag og bogtrykkere. Bogen Forfatter A/S er en meget konkret guide til, hvordan du opbygger en forretning om din bog på nettet – og de fordele og ulemper, det medfølger

Bog - Forfatter A/S

Jan B. Felland

Forfatter A/S

Kreaktor Media

 

Har du allerede flere bogtitler på CV’et? Eller er der en forfatterspire gemt i dig, som nu endelig kan udfolde sig? Uanset graden af din skriveerfaring, kan Forfatter A/S vise sig at være værdifuld læsning. I hvert fald hvis du formår at se din bog som et kommercielt produkt. For gør du det, åbner internettet op for rigtig mange nye og spændende muligheder for publicering, salg og markedsføring af bøger.

Den digitale udvikling og de løbende ændringer i forbrugeradfærd har åbnet op for, at vi alle kan blive forfattere og publicere bøger udenom de traditionelle forlag, bogtrykkere og boghandlere. På nettet kan du selv være herre over hele processen fra bogidé til udgivelse, salg og markedsføring. Og der er noget, der tyder på, at det er den vej, udviklingen går. I USA blev der i tredje kvartal 2010 solgt e-bøger for ca. 120.000.000 dollars, hvilket er en seksdobling på to år! 

Bogen er ikke en guide til, hvordan du skriver en bog eller fremkalder en god idé til en bog. Fokus i Forfatter A/S er udelukkende på det efterfølgende arbejde med udgivelse, salg og markedsføring. Bogens forfatter understreger desuden, at online publicering ikke er en garanti for hurtig fortjeneste. Enhver fortjeneste som forfatter kræver stadig, at du skriver en bog med indhold af høj kvalitet.

Bogen bidrager derimod til en god forståelse for, hvordan bogbranchen fungerer, hvordan du selv udgiver en bog på nettet, og hvordan du eksempelvis kan bruge en bogudgivelse til at etablere dig som ekspert på dit felt. Bogen nævner en lang række klare økonomiske, administrative og teknologiske fordele ved online publicering. Dog lægger den heller ikke skjul på, at det kræver en ekstra indsats fra forfatteren at publicere sin bog på nettet. For du skal være villig til at lave andet end at skrive – og tænke som en købmand.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR