MADS GRAVES LARSEN

 

Larsen,-Mads-Graves85x100.gif

Mads Graves LarsenDKF ikon er udviklingsdirektør i Odense Kommune. Han er uddannet journalist og har tidligere været kommunikationschef i Odense kommune.

Anerkendende samtale, coaching og Teori U

Boganmeldelse
18. marts 2011

Af Mads Graves, Vækstchef, Udvikling Odense



Der er fokus på ledelseskommunikation og konkrete redskaber og metoder for både den nye og erfarne leder i Coaching i arbejdslivet.

 

coaching_i_arbejdslivet65x9.gif 

Birgitte Jepsen & Margrethe Gade

Coaching i arbejdslivet  

Hans Reitzels Forlag

232 sider, 249,00 kr.

 

Bogen sondrer fint mellem coachende kommunikation, som er den mere flydende og allestedsnærværende anerkendende samtale mellem ledere og medarbejdere og coaching som er den mere fastlagte og rammesatte tilgang til nærværende kommunikation på arbejdspladsen.

 

Forfatterne har også fået plads til et lidt pudsigt og ret anatomisk afsnit omkring hjernen og de dele af den, de vurderer har med coaching at gøre. Til gengæld er beskrivelserne af praktikken omkring den praktiske gennemførelse af coachingsamtaler pædagogisk og logisk opbygget. Der er både en spørgeguide og en beskrivelse af en tænkt coaching-situation, som gør læseren i stand til ret håndfast at se redskaberne koblet til virkeligheden.

 

Bogen er en ganske fin lille guide til at lære mere om coachings potentialer og samtidig få meget konkrete forslag og idéer til rent praktisk at komme i gang.

 

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR