ARV FØR PROFIT

PRESSEMEDDELELSE
26. januar 2012

Af Dansk Kommunikationsforening



Kommunikationsstuderende fra CBS vinder årets ComCaseCompetion i global kommunikation ved at stille spørgsmål til Carlsbergs prioriteringer

vindere.jpg

Download pressebillede 

Flere billeder 

 

Se film om 24 timers dyst på kommunikationskompetencer   

Så er ComCaseCompetition skudt i gang 

Mere om ComCaseCompetition

 

11 hold kommunikationsstuderende fra 8 universiteter har brugt 24 timer på at løse en case om global rebranding for Carlsberg Group. Holdene kommer fra Danmark, Sverige og Norge, og der er også en række internationale studerende fra bl.a. Tyskland, Østrig, Letland, Italien i årets case competition for kommunikationsstuderende i Skandinavien.


Holdene skulle løse en case om, hvordan man kan rebrande Carlsberg internationalt. Casen er udviklet af Carlsberg Group med udgangspunkt i en aktuel og realistisk kommunikations­udfordring. Rammetemaet er bæredygtig corporate branding og casen har en global problemstilling som omdrejningspunkt.


Det blev et hold fra Copenhagen Business School, der løb med sejren. Holdet består af Kenneth Boje Andreassen, Grethe Fløe, Stine Møller Petersen, Lars Pallisgaard og Stine Wind. De repræsenterer tre forskellige linier på CBS. MSc  i henholdsvis Business Administration and Organizational  Communication, Economics & Business Administration og Political Communication and Management.

 

Finn Frandsen, professor i kommunikation, Aarhus Universitet, og formand for dommerkomiteen 

-       Holdet havde modet til at udfordre Carlsbergs forretningsstrategi og foreslog at fokusere mere på arven og kvaliteten end på profitten. De studerende byggede deres forslag på den store positive arv, der kendetegner Carlsberg og mange af de udenlandske datterselskaber. Gruppen var stærke i deres analyse af Carlsbergs udfordringer, og de havde spændende forslag til at fokusere på den interne kommunikation. Det er en simpel, men realisérbar løsning, der byggede på virksomhedens styrker.

 

Anne-Marie Skov, Senior Vice President Communications & CRS, Carlsberg Group

-       Vi er meget imponerede over iderigdommen hos deltagerne, og vi har set flere spændende forslag med faglig tyngde. Vi har fået inspiration til at komme videre og de studerende er nået længere og dybere ind i vores univers, end vi havde forventet var muligt på kun 24 timer.  Hvad angår vinderne, var jeg imponeret over at de turde stille spørgsmål til vores hovedforretningsstrategi.


Tina Donnerborg, Formand for Dansk Kommunikationsforening

-       Det globale aspekt kommer til at udgøre en endnu større del af kommunikationsfaget. Derfor startede vi sidste år casecompetition i emnet for at få både studerende og uddannelsesinstitutioner til at fokusere mere på emnet. Vi deler uddannelsesminister Morten Østergaards visioner om at danske studerende skal have flere globale kompetencer og denne casecompetition er et af vores bidrag til, at de studerende får  indsigt i, hvad det kræver at arbejde med global kommunikation.


Vinderholdet stiller med firestuderende med internationale erfaringer

-      Vi har alle har studeret i udlandet, og det har givet os en basis for at forstå det internationale aspekt i Carlsbergs udfordring. Det er måske det, der gør forskellen på os og de andre finalister, fordi vi adresserede nogenlunde de samme problemstillinger, fortæller Lars Pallisgaard.


Lars var med til at organisere konkurrencen sidste år som repræsentant for Unge Kommunikatører og blev inspireret til selv at deltage. Nu ser han og gruppen frem til at møde Carlsbergs administrerende direktør Jørgen Buhl Rasmussen ved en særlig middag og høre hans respons på deres forslag.


ComCaseCompetition'12 er arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School i samarbejde med Carlsberg Group. Med konkurrencen vil parterne sende et signal til alle kommunikatører og studerende om, at de skal opruste deres kompetencer i global kommunikation. Målet er at bygge bro mellem uddannelser og erhverv, ruste de studerende til arbejdsmarkedet og tydeliggøre de studerendes kompetencer for arbejdsgiverne. Det er anden gang at ComCaseCompetition gennemføres.


Se film om 24 timers dyst på kommunikationskompetencer 

Så er ComCaseCompetition skudt i gang 

Mere om ComCaseCompetition

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR
Læs også