5 hurtige til pressechef Niels Th. Dahl

Af sekretariatsleder Mai Christiansen, FMTB

Niels Th. Dahl tiltrådte som pressechef hos Liberal Alliance på Christiansborg kort tid efter folketingsvalget. Inden da havde han opholdt sig på den anden side af mikrofonen, nemlig bag sit journalistskrivebord på Altingets Christiansborg-redaktion. Niels fortæller her om overvejelserne og virkeligheden bag et sådan skifte

Hvilke tanker gjorde du dig om at flytte om på den anden side af mikrofonen?
Der er mange, som opfatter det som et meget stort skridt, men sådan så jeg egentlig ikke på det. Jeg opfattede det mest som en ny professionel udfordring på en måde, jeg ikke havde prøvet før og var egentlig mest bekymret over, om jeg ville få opfyldt min trang til at skrive tilstrækkeligt meget.

Hvad har den største forskel været fra dit gamle job til dit nuværende?
Forskellene er i det daglige arbejde mindre, end man måske forestiller sig, når man er journalist. Meget journalistik handler jo om at vinkle og time historier i nyhedsstrømmen – og det er i virkeligheden lidt det samme, man gør i en presseafdeling for et parti. Forskellen er selvfølgelig, at man i et parti arbejder med en politisk dagsorden, mens man som journalist mere arbejder for at skaffe gode solohistorier til det medie, man nu er på.

Hvad betyder det praktisk talt at skulle navigere ud fra en politisk dagsorden?
Synes som nævnt ikke det journalistiske indhold i arbejdet nødvendigvis er så forskelligt fra mit tidligere job. Også som skrivende journalist handler det meget om at time sine historier, så de får størst mulig opmærksomhed. Hvis en historie lanceres på det rigtige tidspunkt, kan den ende på forsiden af alle landets aviser - hvis den samme historie lanceres på et dårligt tidspunkt, kan den drukne fuldstændigt.

Hvilke særlige fordele og ulemper er der ved at foretage et sådan skifte, som du har gjort?
Fordelene er ubetinget, at man oplever det politiske arbejde indefra. Som journalist kan man komme tæt på partierne og politikerne, men som ansat i partierne ser man på en helt anden måde, hvordan et parti og i sidste ende demokratiet virker. Ulempen er selvfølgelig, at man ikke altid 100 pct. kan bestemme, hvilket emne eller hvilken historie man vil kaste sig over. Men faktisk er det også begrænset, hvor meget man kan det som journalist.

Kan du uddybe, hvad er det, der er sværere/lettere nu fagligt set qua din baggrund?
Når man skal time sine udmeldinger til pressen bedst muligt, så kan det let være en fordel selv at have været en del af pressekorpset. Eksempel: LA ønsker et lavere skattetryk. Hvornår melder man det ud? Det gør man f.eks., når SF-skatteministeren overraskende går ud og siger, at skatten på arbejde skal ned. Så kan LA sige: Ja, det er vi enige i, men husk at sænke det samlede skattetryk og lad ikke blot skattebyrden falde over på afgiftssiden.