KIRSTEN GRUMSTRUP

 Grumstrup,-Kirsten85x100.jpg

 

Kirsten Grumstrup DKF ikon er kommunikationsrådgiver hos KommunikationsKompagniet A/S. Kirsten er uddannet i Kommunikation og HR fra RUC og CBS og har tidligere arbejdet som konsulent hos Advice A/S og Nordisk Kommunikation samt været kommunikationsrådgiver i Novo Nordisk og Økonomistyrelsen. Kirsten er del af DKF´s webredaktion.

5 hurtige til Uffe Elbæk …

30. september 2010

Af Kirsten Grumstrup, kommunikationsrådgiver i Økonomistyrelsen.



Uffe Elbæk har mange års erfaring med at arbejde med oplevelser og events. Han er bedst kendt som grundlægger af KaosPiloterne, direktør for World Outgames og har skrevet flere bøger om, hvordan virksomheder og ledere kan bruge oplevelser og events, senest i bogen ’Ledelse på kanten’.

Bliv klogere på events på Eventdagen 2010. Læs mere her.

 

Han mener, at virksomheder skal være bedre til at arbejde med events strategisk, hvor der investeres med et langsigtet formål, i stedet for at ’eventshoppe’.

Uffe Elbæk er oplægsholder på Eventdagen 2010 d. 14. oktober, som Kommunikationsforeningen er medarrangør af.


1. Hvordan kan events bruges strategisk til at ændre en virksomheds position og image?
Om en event har den dybdeeffekt afhænger helt af om ledelsen i virksomheden har denne ambition for øje. Dvs. at man fra ledelsens side bruger den specifikke event til bevidst at understøtte en mere langsigtet strategisk fornyelsesproces i virksomheden. Der er jo hver eneste dag hundredvis af større og mindre events. Men det er ganske få af disse, jeg vil beskrive som egentlige identitets-events, der har kraften til reelt at flytte værdier, holdninger og positioner for den pågældende virksomhed. Hvis man ønsker dette, skal man forstå eventen som både en forpligtigende og langsigtet strategisk arbejdsmetode og ikke bare som en her og nu mediemæssig gimmick.

2. Hvad er den nyeste tendens inden for oplevelseskommunikation/oplevelsessamfundet?
Personligt tror jeg, at vi er forbi oplevelsesøkonomien og allerede er et godt stykke inde i forandrings-økonomien. Dvs. at vi som mennesker ikke længere har lyst til bare at være passive tilskuere, der ’oplever’. Vi ønsker derimod at være en aktiv del af begivenheden og er dermed også åbne over for at blive påvirket af den, berørt af den, provokeret af den, flyttet af den. Så vi vitterlig er et andet sted følelses- og holdningsmæssigt, når begivenheden er overstået. Vi er kort sagt blevet forandret. Hvis en event har den forandringskraft indbygget i sig, er det efter min mening en stærk og betydningsfuld begivenhed.

3. Finanskrisen har sat sit præg på virksomheders budgetter og prioritering af events, markedsføring og kommunikation. Kan du mærke, at dette er ved at vende, så det igen bliver prioriteret? Og er de kommet ud på den anden side mere bevidste om at bruge budgetter på aktiviteter, hvor effekten er tydelig og virkelig batter?
Jeg tror ikke udfordringen er, om virksomhederne - private som offentlige - vil bruge penge på event-kommunikation. For det gør de hver eneste dag i større eller mindre skala. Udfordringen er at følge op på de events, de sætter i gang. Dvs. om de har en langsigtet strategi i deres event-investeringer. For ofte ser man virksomheder ’event-shoppe’ og hoppe fra den ene begivenhedsstrategi til den anden. Hvis man gør det, skaber man et meget sløret billede af sig selv og sine ambitioner, og man formår slet ikke at kapitalisere på de events, man netop har afviklet.

 

4. Du er direktør i firmaet ’Change the game’, hvor du rådgiver virksomheder i forhold til events og fornyelsesprocesser. Hvilken type opgaver/projekter/ydelser efterspørges typisk fra hos virksomheder?
De opgaver, jeg arbejder med i Change the game, er primært fordelt på tre områder: Det første handler om at understøtte og rådgive i større strategiske forandringsprocesser på ledelsesniveau. Det andet område er at løse ’den umulige opgave’. Dvs. prøve at åbne en helt fastlåst og umulig problemstilling op ved at vende det hele på hovedet mindst en gang. Det tredje opgaveområde er egentlig ledelsestræning og videreuddannelse. Fællesnævneren for alle tre områder er forandrings- og fornyelsesprocesser når det gælder at forholde sig begavet og fremadrettet til de store udfordringer, vi står over for både som samfund, virksomheder og enkeltpersoner.

 

5. Hvad har danske ledere sværest ved, når det kommer til at få en stærkere gennemslagskraft og turde kaste sig ud i processer, der vender det hele på hovedet?
De skal forstå, at det, der kommer fra hjertet, når hjertet. I det øjeblik, de ikke bare forstår det, men gør det, vil de have en meget, meget stærk kommunikativ gennemslagskraft og turde satse lidt mere.