5 hurtige til Troels Frøling, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Af cand.mag. Jeanette Serritzlev, informationschef i Totalforsvarsregion København og ekstern lektor ved Københavns Universitet

I SIKKERHEDSOPLYSNINGENS TJENESTE

Troels Frøling er generalsekretær i en NGO. Men der er ikke meget naturbevarelse eller økologi over hans organisation. Som generalsekretær i Atlantsammenslutningen arbejder han for 'at skabe et solidt informationsgrundlag for en seriøs debat om Danmarks sikkerhedspolitiske placering'.

Der er meget mediefokus på sikkerhedspolitik; ikke mindst på grund af dansk forsvars indsats i Afghanistan. Vi har medievante eksperter fra Forsvarsakademiet, og vi har fået Dansk Institut for Militære Studier. Den folkelige forankring finder vi f.eks. i hjemmeværnet og Folk & forsvar. Hvor er Atlantsammenslutningens rolle imellem disse aktører?

Du har ret i, at der er meget mediefokus på visse sikkerhedspolitiske problemstillinger, men samtidig er der også mange vigtige emner, som ”går den almindelige danskers næse forbi”. Der er f.eks. rigtig meget fokus på krigen i Afghanistan, og det er et emne, som de fleste danskere forholder sig til. Men mange kender kun perifert til emner som energisikkerhed, det sikkerhedspolitiske spil om Ukraine og Kaukasus-regionen, EU’s sikkerhedspolitik og den humanitære katastrofe i Darfur. Det er alle vigtige sikkerhedspolitiske problemstillinger, men de fylder langt fra de danske medier og nyhedsudsendelser. Her mener jeg, vi spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte andre emner på dagsordnen end lige dem, der er mest fremtrædende i medierne. I samme forbindelse må man også spørge sig selv, om det er nok ”bare” at følge med i den daglige mediestrøm. Hvis man interesserer sig for et emne og gerne vil engagere sig og være i stand til at tage stilling kræver det, at den enkelte selv gør en aktiv indsats for at indhente viden og information. Ikke mindst information, der belyser problemstillingerne fra forskellige vinkler, så man selv kan tage stilling i debatten. Den informationsefterspørgsel er vi med til at dække med vores forskellige aktiviteter. Hertil kommer, at Atlantsammenslutningen aktivt er eller har været til stede i såvel Baltikum, Balkan, Nordvestrusland som i Ukraine. Det giver en solid indsigt, som vi naturligvis har med i bagagen.

 

At vi har både Forsvarsakademiet og Dansk Institut for Militære Studier ser jeg kun som et plus i forhold til informationsstrømmen på det sikkerhedspolitiske område. Vi har et godt samarbejde med begge institutioner og drager stor nytte af deres ekspertise og viden, en viden der ofte også kommer vores medlemmer og målgrupper til gavn. Atlantsammenslutningen ser på ingen måde hverken FAK eller DIMS som konkurrenter. Vi arbejder indenfor samme felt, nemlig udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Men vores udgangspunkter er meget forskellige, og det samme er vores formål nødvendigvis også. Atlantsammenslutningen er en ikke-statslig og tværpolitisk organisation, der, som du selv siger, arbejder for at skabe et godt informationsgrundlag for en seriøs debat om

sikkerhedspolitiske emner.

 

Atlantsammenslutningen lægger stor vægt på at drøfte vilkår og udfordringer for dansk sikkerhedspolitik og de organisationer, der arbejder med problemstillingerne som NATO, EU, FN, OSCE m.fl. Vi forsøger at belyse emnerne fra forskellige sider, så den enkelte selv kan tage stilling. Det gælder, hvad enten vi henvender os til den akademiske verden, eller når vi forsøger at nå bredere ud: Til de folkevalgte politikere, der skal stemme om beslutninger, der har indflydelse på dansk sikkerhed, til gymnasieelever, der i højere og højere grad skal tage stilling til internationale spørgsmål og forhold, og til hr. og fru Danmark, der interesserer sig for internationale forhold og sikkerhedspolitik. Både DIMS og FAK har jo deres helt egne formål og målgrupper. DIMS er en forskningsinstitution og tænketank, der kommer med rapporter og anbefalinger til beslutningstagerne og det danske og internationale forskningsmiljø om udformningen af dansk forsvars- og udenrigspolitik, mens FAK i høj grad målretter sin forskning og sit arbejde til Forsvarets egne rækker. Vores arbejde sigter i højere grad på oplysning, debat og information, som alle kan benytte sig af, også udenfor de fagspecifikke miljøer.

 

På samme måde har jo også Hjemmeværnet og Folk & Forsvar deres specifikke opgaver, men disse er primært rettet mod eller er en del af det danske Forsvar. På den måde udfylder også de en vigtig, men anderledes, rolle end Atlantsammenslutningen, der ikke som sådan har en direkte tilknytning til Forsvaret. Men der er ingen tvivl om, at vi har nogle af de samme interesser; at danskerne bliver mere bevidste om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor vil organisationerne også kunne drage nytte af et samarbejde på visse områder – ikke mindst rent netværksmæssigt.       

 

NATO er lige fyldt 60. Atlantsammenslutningen blev oprettet i forbindelse med dansk medlemskab og fylder selv 60 næste år. Er der stadig brug for organisationen; har danskerne ikke lært nok om NATO?

Da Danmark for 60 år siden blev medlem af NATO, brød man med en neutralitetspolitisk linje, der ikke havde leveret sikkerhed, tydeligst set den 9. april 1940 ved tyskernes besættelse af landet. Politikere fra Socialdemokratiet, Venstre og Konservative mente sammen med ledende folk fra Modstandsbevægelsen, at der var behov for oplysning om NATO og konsekvenserne af medlemskabet af alliancen. Det blev startskuddet til Atlantsammenslutningen, der er en af de ældste NGO’er i landet. Udgangspunktet for Atlantsammenslutningens virke er nu, som i 1950, at dansk sikkerhed skabes bedst i et bredt samarbejde med partnere på begge sider af Atlanterhavet. NATO er organisationen, der – i sidste instans qua USA's deltagelse – kan levere sikkerhed i Europa. Det er vigtigt at forstå dette også i en sammenhæng, hvor den kolde krig er historie, hvor Øst-Vest-konflikten er slut. NATO er ” the only show in town”, når det kommer til stykket. Dansk deltagelse i NATO giver indflydelse og sikrer amerikansk engagement i Europa.

 

Samtidig er det sikkerhedspolitiske felt i en globaliseret verden meget bredt, og der er opstået en række nye vigtige, problemstillinger på det sikkerhedspolitiske område, som vi som folkeoplysende organisation finder det nødvendigt at debattere. Danmark har siden Murens fald været engageret i en række militære missioner rundt om i verden, og vi er det stadig i høj grad med vores deltagelse i krigen i Afghanistan og indsatsen mod terror. Så der er nok at tage fat på for en organisation som os. Det gælder også emner, der ikke direkte er en del af NATOs felt, som f.eks. EU's sikkerhedspolitiske opgaver. Disse andre områder spiller også en stor rolle i vores folkeoplysende arbejde.

 

Jeres opgave er i bund og grund information. I kommunikationsbranchen diskuterer man løbende måling af indsatsen. Hvordan måler I, om I har skabt nok seriøs debat?

Principielt bliver der aldrig skabt nok debat. Der vil altid være flere emner, man kan debattere eller emner, som man kan diskutere mere i dybden. Så på den måde kan man sige, at der til enhver tid vil være behov for det arbejde, vi udfører. Samtidig er det selvfølgelig rigtig svært at måle, hvor meget debat netop Atlantsammenslutningen har skabt om de emner, vi sætter på dagsordenen med vores aktiviteter og publikationer. Men når vi hver gang, vi arrangerer et debatmøde, som minimum har 80-100 deltagere, juniorer som seniorer, så tror vi, at vi er med til at skabe seriøs debat i hjemmene, på skoler, arbejdspladser og andre steder. Det samme gælder, når vi gang på gang oplever en stor efterspørgsel efter vores nye publikationer. Men det er klart, at man altid kan gøre tingene bedre, og vi bestræber os da også hele tiden på at udvikle os og finde nye områder at beskæftige os med og metoder til at nå ud til befolkningen. Samtidig er vi også i højere grad begyndt at evaluere vores aktiviteter for at finde ud af, om de lever op de forventninger, folk har til vores arbejde som folkeoplysende og debatskabende organisation. Bl.a. skal en medlems- og brugerundersøgelse i det kommende halvår være med til at give os et bedre billede af, om vi lever op til vores formål og befolkningens forventninger og ønsker. Heldigvis får vi rigtig mange positive tilbagemeldinger, men vi tager bestemt også eventuelle kritikpunkter til os.

 

Alt taget i betragtning, så tror jeg faktisk, at vi når ud til rigtig mange grupper og områder i landet og får skabt seriøs debat. Det gælder gennem vores foredrag på landets gymnasier, nationale og internationale seminarer, vores debatmøder og konferencer i København såvel som gennem vores publikationer. At de fysiske og ikke mindst økonomiske rammer så sætter en grænse for, hvad man kan gøre, er en helt anden side af sagen. For hvis vi havde flere midler, er jeg overbevist om, at vi kunne nå endnu længere ud, end vi gør det nu og skabe endnu mere seriøs debat. 

 

Det var en politisk beslutning at oprette Atlantsammenslutningen. Er I politisk styret?

Nej, Atlantsammenslutningen er ikke styret af politiske og økonomiske interesser. Vores bestyrelse er sammensat af personer fra begge sider af det politiske spektrum, hvilket er med til at fastholde vores politiske såvel som økonomiske uafhængighed. Omvendt er vi selvfølgelig dybt afhængige af opbakning fra alle sider – både på den økonomiske og politiske front.

 

Hvad er de største udfordringer, Atlantsammenslutningen står over for de kommende år?

Det er at videreudvikle den proaktive linje og at sikre et økonomisk grundlag for dette arbejde. Hvad angår det første, så skal Atlantsammenslutningen fortsat være i front, når det gælder at engagere unge i Danmark og vore nabolande (nye som gamle) i et fælles engagement for at udvikle et sikkerhedspolitisk fællesskab som det atlantiske. Hvis NATO ikke eksisterede, måtte vi opfinde det, sagde NATOs tidligere generalsekretær Lord Robertson. Tidligere tiders alliancer er blevet opløst ved en krig eller konflikts ophør. Dette skete ikke med NATO efter den kolde krigs afslutning. De hidtidige medlemslande var interesserede i at fortsætte, og hovedparten af de tidligere østlande, der havde været en del af det sovjetiske imperium, er i dag tilsluttet NATO og EU. Hvorfor? Politisk, militær og økonomisk sikkerhed. I 2009 er verden anderledes, både mere sikker og usikker, men også langt mere kompliceret. Derfor er det vigtigt at sikre bred folkelig forståelse for fortsat udvikling af det atlantiske samarbejde.

 

Den anden store udfordring handler om økonomien. Udfordringen består i at sikre fortsat finansiering af vore aktiviteter. Der er meget stor efterspørgsel på vore seminarer, publikationer, foredrag m.v., og som jeg allerede har været inde på, kunne vi ganske sikkert gennemføre dobbelt så mange aktiviteter, som vi gør i dag, hvis midlerne var til stede. Bortset fra et mindre beløb over Finansloven skal alle aktiviteter finansieres via fundraising. Det er som nævnt ikke nemt i Danmark, hvor der ikke er det samme forhold til fundraising som f.eks. i USA, hvor det er sædvane med hel eller delvis finansiering af NGO opgaver fra private.

 

Kort om Atlantsammenslutningen

Atlantsammenslutningens hovedopgave er at skabe et solidt informationsgrundlag for en seriøs debat om Danmarks sikkerhedspolitiske placering i NATO, EU, OSCE og FN.

 

Da Danmark meldte sig ind i NATO, fandt ja-partierne, at det var nødvendigt med en særlig informationsindsats. Derfor blev Atlantsammenslutningen oprettet i 1950. I dag arbejder Atlantsammenslutningen såvel i Danmark som internationalt på at engagere fremtidens ledere i et netværkssamarbejde på tværs af Atlanten. Derudover arbejder Atlantsammenslutningen for at sikre den nødvendige sikkerhedspolitiske debat på et lødigt grundlag. 

Læs mere på www.atlant.dk.