5 hurtige til Sven Burmester

Af Stephan Sabinsky, pressekoordinator, Schneider Electric

Sven Burmester, global nomade med en fortid som vicedirektør i Verdensbanken og chef for FN’s befolkningsfonde i Kina og Nordkorea, har for nylig udgivet bogen 'En verden til forskel'. Bogen er udgivet på Informations Forlag og beskriver dagliglivet i tre af de lande, hvor han opholder sig på skift i løbet af året, nemlig Egypten, Kina og USA. Via telefon har vi interviewet Sven Burmester, der pt. befinder sig i Kina.

Læs også anmeldelsen af Sven Burmesters nye bog ’En verden til forskel’

Du har i mange år interesseret dig for, studeret, og opholdt dig i tre store civilisationer, den islamiske, østasiatiske og vestlige. I din seneste bog, 'En verden til forskel', konkluderer du, at den islamiske verden er en syg og fejlslagen civilisation, som ikke i sin nuværende form har svar på globaliseringens udfordringer. Er det ikke en generalisering? – Er der intet initiativ og håb i fx Egypten?

Jo, det er selvfølgelig en generalisering. Jeg er interesseret i at finde ud af, hvordan verden bedst kan fungere, hvordan de tre civilisationer kan hænge sammen, og hvem der kommer til at bestemme. Jeg prøver at se problemerne i øjnene.

Muslimer skal ikke diskriminere kvinder, men anerkende at kvinder og mænd er lige for loven. Kineserne skal ikke krænke menneskerettighederne, heller ikke i Tibet.  Vesten skal stoppe med altid at fortælle resten af verden, hvordan den skal opføre sig.

Verdensøkonomien er blevet globaliseret, men måden, vi styrer os selv på, er ikke. Og det er et problem. Jeg tror, vi må etablere en verdensregering, gerne ved at styrke FN.

Med hensyn til håbet og initiativet, henviser jeg til min kronik i Information fra den 16. februar 2009: ’Biblioteket i Alexandria - et lyspunkt i islam’, (citat herfra: ’Biblioteket kalder sig Egyptens vindue mod verden og verdens vindue mod Egypten. Samtidig er det et mødested for dialog på tværs af kulturerne og er kendt som et håb for oplysning i den islamiske verden, altså fyrtårn og bibliotek på samme tid.’).

I ’En verden til forskel’ skriver du også, at Kina har haft held med at bringe en halv milliard mennesker ud af fattigdom. Hvad har Kina gjort rigtigt, som den islamiske verden ikke har?
Islam er en enten-eller-kultur, hvor Kina er en både-og-kultur. I Kina kan en bager skifte profession til blikkenslager, hvis der mangler blikkenslagere. Kina bygger på konfucianisme og daoisme, og selvom den almindelige kineser i dag ikke kender noget til disse ismer, er de alligevel præget af ismerne: disciplin (konfucianismen) og livsglæde (daoismen). Når kineseren kommer hjem fra arbejde, kan han sagtens snuppe sig en bajer, mens muslimen stadig skal bede.

Der er en udpræget mangel på sammenhængskraft i den muslimske verden, hvor der i den asiatiske er en fleksibilitet.

I Verdensbanken, hvor jeg var vicedirektør, havde vi tre opskrifter på succes, og dem følger kineserne i stor udstrækning. Man skal have:

1. makroøkonomisk stabilitet, bl.a. med lav inflation og faste valutakurser
2. en nogenlunde redelig regering
3. og så skal man med fuld fart satse på de menneskelige ressourcer, især sundhed og uddannelse

Men muslimerne kan ikke bare gøre som kineserne. Der er en enorm kulturel forskel mellem Egypten og Kina (men også mellem forskellige muslimske lande). Men muslimerne kan jo godt være disciplinerede, fx er fasten en overordentlig disciplineret handling. Gid de ville bruge den disciplin i andre sammenhænge også.

USA er langt bedre end sit rygte, skriver du i bogen. Med Obama bliver USA om muligt endnu bedre. Du har fast adresse i Washington, hvad sætter du især pris på, når du er i USA?

USA er modellen for mig. Vi har brug for en eller anden form for styring. Finanskrisen er slemt for ulandene, men en endnu større katastrofe kan dukke op. De to største udfordringer er uden tvivl befolkningstilvæksten (der skaber forbrug og klimaudfordringer) og atomvåben.

Amerika rummer løsningen, og med Obama som præsident er der sket noget utroligt. Han er et ikon for globaliseringen.

For mig er glæden ved at være i USA (Washington), at min kone og mine børn bor der (de er amerikanske statsborgere, red.). Men jeg vil altid være en global nomade. (Sven begynder året i Kina og flytter til Egypten i marts, er i Danmark fra maj til august og vender tilbage til Kina og afslutter året i USA, red.).

Hvad kan vi lære af kineserne og muslimerne? Hvad kan de fortælle os?

Vi har gjort noget unikt – nemlig opnået en rimelig levestandard for almindelige mennesker. En helt almindelig dansker har en langt højere levestandard end Christian den Fjerde havde. Kina har bragt over 400 millioner mennesker ud af fattigdom, der nu har en levestandard, der svarer til vores i 60’erne. Med finanskrisen in mente kan kinesernes råd til os være: Spar op! Amerikanerne sparede ikke op.

Chefen ved Sichuans befolkningsinstitut, hvor jeg er gæsteprofessor, er både chef, professor og kirurg. Hun tjener 3.500 kr. om måneden, en løn der i Danmark vil svare til 10.000 kr. Af det beløb sparer hun en tredjedel op.

Muslimerne kan måske – det er dog langt ude efter min mening – give os et åndeligt budskab. Hvis den helt store katastrofe indtræffer, hvis kloden bliver mere eller mindre ubeboelig, så har islam et budskab om, at det er livet efter dette, der er det vigtige.

Hvordan ser verdensbilledet ud om 50 år? Lever ’familierne’ (civilisationerne) fredeligt side om side?

Vi er jo globaliseret som økonomi, men vi skal også blive det på andre områder. Terrorisme, atomvåben, klima – udfordringerne kan løses, men kun ved en global indsats og forståelse.

EU er faktisk drømmen: Princippet bag EU er verdenshistorisk: Selvstændige stater opgiver noget af deres suverænitet for det fælles bedste. USA skal lære det, og måske er de på vej.

Kina skal give Tibet selvbestemmelse og lade være med at idømme dødsstraf for ingenting.

Muslimerne skal lade mænd og kvinder være lige for loven.

Min drøm er, at den unge generation af asiater, muslimer og vesterlændinge besøger hinanden i fremtidens virkeligt globaliserede verden.

Læs også anmeldelsen af Sven Burmesters nye bog ’En verden til forskel’