5 hurtige til Rasmus Rune Nielsen
Af kommunikationsrådgiver Nanna Sverrild, Forsvarsministeriet.
Rasmus Rune Nielsen sender den lille havfrue til Shanghai i 2010. Han er partner og strategidirektør i idébureauet 2+1, der sammen med arkitektfirmaet BIG med pavillonen ‘Welfairytales’ vandt konkurrencen om at repræsentere Danmark på Verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Vi har stillet 5 hurtige spørgsmål til havfruekidnapperen.
I har netop fået lov til at sende den lille havfrue til Kina. Vi sad sammen med BIG og skulle lave et forslag til den danske pavillon på verdensudstillingen i Kina. Vi havde at gøre med et ret stort budget, der skulle bruges på at brande Danmark på det kinesiske marked. Vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi for alvor skulle skabe brand-værdi for pengene, så skulle vi gøre noget mere end bare skabe en bygning og en udstilling, der skulle stå i seks måneder. Det ledte til tanken om at betragte den danske expo-deltagelse som en kampagne, der kan skabe international opmærksomhed omkring Danmark over de næste to år. Havfruen kom på banen som et ekstremt effektivt redskab til at skabe opmærksomhed både i Danmark, Kina og globalt.
Frihedsgudinden eller Claus Bondam i fiskehale – forslagene er mange til hvad der skal være på havfruens plads, mens hun er ude at rejse. Vi ved ikke endnu, hvad der kommer til at sidde på stenen, men vi er i dialog med nogle af de bedste kinesiske samtidskunstnere om at skabe et nyt værk til stenen. Danskerne skal have en oplevelse af kinesisk kultur, mens havfruen er væk.
I kalder den danske pavillon for Welfairytales. Tanken med pavillonen er at vise kineserne, at Danmark kan byde på en række moderne eventyr, der er relevante for udviklingen af fremtidens kinesiske byer. Det er historier som havnebadet på Islands Brygge og bycyklen, der både handler om bæredygtighed og livskvalitet. Kineserne står midt i et kæmpe velstandsboom, og det nytter ikke at komme med pegefingeren og prædike bæredygtighed. Derfor vil vi vise eksempler på, at det at leve bæredygtigt faktisk kan være en attraktiv livsstil.
De besøgende på den danske pavillon kan cykle på bycykler og spise økologisk picnic på tagterrassen. I har i det hele taget travlt med at involvere folk i jeres projekter. Som udgangspunkt er de fleste kinesere ligeglade med Danmark. De er måske ligeså involverede i os, som vi er i Azerbadjan. Derfor skal der noget til, for at få dem til at huske Danmark og bide mærke i, hvad det er vi har at byde på. Vi giver folk nogle anderledes oplevelser, som de kan fortælle videre, og som forhåbentlig får dem til at forbinde noget positivt med Danmark.
I vil i dialog med danskerne om Verdensudstillingen. En af udfordringerne er den klassiske ‘what’s in it for me?’. Det handler om en udstilling på den anden side af jorden. Det er netop derfor vi med havfruen og forskellige andre tiltag, der er i støbeskeen, vil gøre det relevant og nærværende for danskerne at diskutere, hvad vi skal fortælle om os selv, og hvem vi i det hele taget er.
Hvordan i alverden får man sådan en idé?
Hvad skal turisterne møde på Langelinie om et år?
Hvad er det for nogle velfærdseventyr kineserne skal opleve?
Hvorfor er det så vigtigt?
Hvad ser du af udfordringer i at få danskerne ud af busken?















