5 hurtige til Morten Helveg Petersen, direktør for FDIM

Af Javier Lopez Garrido, cand.mag. og kommunikationskonsulent

Hvor de netop afsluttede medieforhandlinger fokuserede meget på radio, vil Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM’s direktør Morten Helveg Petersen gerne have de mediepolitiske ordførere til at tale om online og interaktive medier. Derfor inviterede han fem mediepolitiske ordførere med til præsentationen af FDIM’s årlige undersøgelse af danskernes internetvaner og serverede ved samme lejlighed en tre-retters ønske-menu

Kan du kort skitsere, hvordan din ønskeliste til politikerne ser ud?

Internettet vinder frem overalt. Flere og flere danskere bruger mere og mere tid på nettet. Derfor foreslår FDIM, at den såkaldte public service-pulje også kan omfatte internettet, at der etableres et medienævn hvor internettet også kan komme i betragtning samt endelig etablering af en innovationspulje til udvikling af dansksproget indhold til internettet indenfor demokrati, kultur, innovation, erhverv med mere.

Hvorfor lykkedes det ikke FDIM i optakten til de netop afsluttede forhandlinger at overbevise politikerne om, at de interaktive medier er lige så vigtige som eksempelvis radio?

Vi har forhåbninger om, at det kommer til efteråret, når næste runde af medieforhandlingerne skal finde sted. I denne runde var fokus primært på radio og TV. Nu håber vi så på, at de politiske partier tager internettet med i betragtning til efteråret.

Nu opfordrede ordførerne selv mødedeltagerne til at klæde dem på forud for efterårets forhandlinger. Men hvor modtagelige oplever du generelt politikerne er for input udefra? Og hvad er dit råd, hvis man gerne vil have en dialog?

Jeg synes generelt, at politikerne er lydhøre og opmærksomme på nye tendenser og bevægelser. Men det har altid været en udfordring for politiske systemer, når nye teknologier vinder frem og vender op og ned på vante forestillinger. Internettet har ikke mange år på bagen og kan være en udfordring at passe ind i gængse systemer og måder at gøre tingene på. Som forening sidder vi med spændende informationer om danskernes brug af internettet, og det er for os et udgangspunkt for dialog med politikere og andre.

Hvorfor er det et problem, at danskerne besøger Facebook, YouTube og Google oftere end danske hjemmesider?

Der er gået hul på det økonomiske kredsløb. En stor del af annonceringen følger store udenlandske hjemmesider uden at de midler nødvendigvis geninvesteres i udvikling af dansk indhold på nettet. Det er en udfordring på længere sigt i forhold til, hvad det er for en type indhold vi gerne vil have vores børn kan finde på internettet. Dansksproget journalistik, kultur, publicisme mm.skal finansieres på en eller anden vis.

Hvordan harmonerer billedet af en ung, dynamisk gør-det-selv-branche med udsigten til at modtage statsstøtte og blive underlagt public serviceforpligtelser?

Der er ikke tale om at underlægge nogen noget. Pointen er, at hvis vi vil have et varieret dansk-sproget indhold på internettet også om mange år, kræver det en kulturpolitisk diskussion om fremtidens medielandskab og vilkårene for udvikling. Dér peger vi på, at der ligger masser af muligheder for et varieret udbud af dansk indhold på internettet, hvis man betragter internettet som en platform på linje med øvrige platforme såsom tv, radio, print og andet. En ligestilling der er logisk i betragtning af i hvor høj grad, danskerne har taget internettet til sig, og hvor naturligt nettet bruges på arbejde og i fritiden.