5 hurtige til Michael von Bülow
Af redaktionen
Michael von Bülow er valgt som ny formand for Dansk Investor Relations Forening (DIRF). Vi har stillet Michael fem hurtige spørgsmål om udfordringerne ved det nye job, og hvad han glæder sig til at komme i gang med.
Hvad går dine opgaver som formand for Dansk Investor Relations Forening (DIRF) i store træk ud på?
Mine opgaver vil være at drive, udvikle og repræsentere DIRF således, at vi når vores mål, som er at fremme kvaliteten og kvantiteten af kommunikationen mellem børsnoterede selskaber og investorer i ind- og udland. Vi søger at nå målet gennem udveksling af synspunkter og erfaringer mellem medlemmerne og gennem foredrag og andre aktiviteter.
At bygge videre på det grundlag, der allerede er lagt og udvide kendskabet til foreningen yderligere og dermed forhåbentligt også medlemsantallet.
Hvad glæder du dig mest til at komme i gang med som formand for DIRF?
Hvad er de største kommunikationsmæssige udfordringer, DIRF står overfor i øjeblikket?
Vi skal øge vores synlighed yderligere - vi er godt på vej - men vi kan gøre det bedre.
Hvad bliver de største udfordringer for dig personligt?
TID - men det kan løses gennem nøje planlægning og disciplin - så der ligger udfordringen.
Du har tidligere været næstformand i DIRF. Hvilke fordele eller ulemper giver det i forhold til din nye stilling?
Jeg var tidligere næstformand i DIRF, hvilket betyder, at jeg kender organisationen og medlemmerne - ulemper er vel, at jeg er et kendt ansigt, og at omverdenen derved allerede har et sæt forventninger til mig.
















