5 hurtige til Martin Wiinholt om interaktiv kommunikation

Af redaktionen

Martin Wiinholt er netop tiltrådt som manager hos JKL Group, hvor han skal styrke bureauets profil inden for bl.a. interaktiv- og digital kommunikation. Vi har mødt Martin Wiinholt for at høre om nødvendigheden af en interaktiv- og digital strategi

Udover virksomhedskommunikation har du har arbejdet meget med spilfirmaer og computerspil gennem årene. Synes du, at man som kommunikationsmenneske lærer noget af computerspil?  

Lige siden det første sociale online spil gik live i 1978, det blev kaldt MUD (multi user dungeon), har gamere brugt oceaner af tid på deres foretrukne virtuelle verdener. Gamerne bruger i gennemsnit 25 timer om ugen på MMO’er (Massively Multiplayer Online-spil), og det er koncentreret tid, der for mange nok er mere produktiv end deres rigtige arbejde. De moderne sociale netværk som f.eks. Facebook er efterkommere af MUD i den forstand, at man har trukket de sociale mekanismer, som tillader spillere at interagere online, ud af spillene, og gjort dem til rene sociale netværk. De sociale netværk har stadig samme DNA som online spillene: De er drevet af en slags frivillighedsprincip. Og det skal man huske, når man kommunikerer i de kanaler.

Hvordan kan virksomheder agere i et miljø, der er baseret på at folk forventer at alting er gratis?  

Som eksempel kan jeg nævne, at når vi arbejder med bannerannoncering eller sociale medier som del af vores PR-arbejde, benytter vi de samme værktøjer, som vi bruger i medierelationer. Lidt frækt kan man vel sige, at vi, i modsætning til f.eks. vores fætre og kusiner i reklamebranchen, er vant til at skulle gøre os fortjent til pladsen i medierne, ligesom man skal gøre sig fortjent til den opmærksomhed, man får online. Virksomheder og kommunikatører generelt bør kort sagt angribe ’paid space’ på samme måde, som de tidligere har arbejdet med ’earned space’.

Kan du uddybe, hvordan man skal gøre sig fortjent til opmærksomheden?  

Retorisk er der sket meget siden Aristoteles – når man arbejder online, skal man droppe sin barnelærdom om argumentet og fagligheden som de bærende elementer i kommunikationen. Men online hersker Cicero. Internettet er et vildtvoksende Forum Romanum, hvor der er skabt en ny form for locus popularis: uanset om du er en privatperson eller en virksomhed, er den vindende retoriske strategi baseret på det, man kan kalde sympatiens troværdighed.

Mener du, at fakta og reel viden om et emne er blevet ligegyldigt online?  

Nej, slet ikke. Men jeg vil sige, at kommunikationsformen online mellem ’peers’ er kendetegnet ved at opbygningen af troværdighed mellem folk er meritbaseret. Og det gør det ekstremt svært for virksomheder at blande sig i den. Hvis virksomhederne ikke har en plan for, hvordan de vil indgå i det meritokratiske spil, får de ikke succes med deres online kommunikation.

Det er svært at se, hvordan den kommunikation, der dagligt finder sted på f.eks. Ekstra Bladets Nationen, er meritbaseret?

Der er communities, og så er der communities. Nationen er fuld af frådende 360-graders vrede, fordi der ikke er noget fokus for diskussionerne på den slags netsteder. Hvis man bevæger sig lidt længere ud på nettet, støder man bl.a. på fiskeforum.com, subsim.com og ivrige årelange fællesskaber omkring opbygningen af den byzantinske hærs regimenter mellem mennesker, der aldrig har mødt hinanden. Nettet er fuldstændig kapitalistisk, men den eneste møntfod, der tæller, er social kapital – og så er det ligegyldigt, hvilket sprog folk taler i den virkelige verden foran skærmen.