5 hurtige til Manu Sareen

Af Bo Bredsgaard Lund, fmd. for webredaktionen, gæsteforelæser og Senior Associate, JKL A/S

Ud med spin, og ind med ansvarlig og ærlig kommunikation, mener Manu Sareen fra Radikale Venstre, som var en reel stemmesluger under kommunalvalget i november 2009. Manu Sareen svarer her på 5 hurtige spørgsmål om forskellen på kommunal- og landspolitik, arbejdet med kommunikation og udfordringerne i forhold til ambitionerne om at blive valgt til Folketinget ved næste valg

Manu, du er i den grad ’branded’ som en politiker, der kæmper for en bedre integration – kan dette hjælpe dig ind i Folketinget?

Det var ikke brand-overvejelser, der gjorde at jeg kastede mig over politik og specielt spørgsmålet om integration for snart en del år siden. Emnet er stadig lige aktuelt. Der er alt for mange mennesker i dag, som vi ikke har formået at gøre til en del af vores samfund, og der er stadig en del politikere, der mener, at det er deres egen skyld. Jeg mener, at vi skal behandle alle ordentligt og skabe et samfund, der inkluderer alle. Det gælder indvandrere, og det gælder alle andre marginaliserede grupper. Det banker mit hjerte for, og forhåbentlig kan det få nogen til at sætte et kryds ved mig, når der bliver valg. Men jeg er jo andet og mere end en integrationspolitiker, bl.a. er jeg statsrevisor, ligesom jeg har beskæftiget mig meget med børne- og ungeområdet og uddannelse.

Er du – baseret på dit mangeårige engagement og arbejde med integration – enig i, at tværkulturel kommunikation spiller en helt central rolle i en globaliseret og multikulturel politisk kontekst? Og hvis ja, kan du uddybe hvordan?

For mig kommer det naturligt, og jeg bevæger mig på tværs af kulturelle skel uden problemer. Egentlig tror jeg, at mange mennesker har det sådan, hvis man giver dem muligheden for at møde de mennesker, som de ellers kun læser om i aviserne. Dit spørgsmål går vel på, hvordan vi får de andre til at forstå, hvad vi siger. Måske skulle vi starte med at lytte til dem, vi gerne vil kommunikere med? Så går det hele meget lettere bagefter.

Udover integration – hvad har du så af mærkesager og politiske visioner? 

Jeg har arbejdet meget med børn og unges fremtid i København, og det vil også være i fokus i min fremtidige politiske karriere. Området lider altid under en dårlig økonomi, fordi det af en eller anden grund altid er der, man gerne vil skære. I København sidder vi med nye sparekrav på ca. 320 mio. kr. Det går ud over institutioner og skoler. Ja, det er egentlig vores fremtid, som er på spil. Det bekymrer mig, og jeg mener, at området må opprioriteres langt mere, evt. på bekostning af andre områder.

Også de socialt udsatte har jeg igennem de sidste 10 år fulgt og arbejdet med. I den periode er de sociale skel i Danmark vokset, og mange grupper er blevet mere isolerede. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som vores, og både som medborgere eller politikere må vi huske de svage. Psykisk syge, enlige mødre på kontanthjælp og handicappede er som regel ikke dem, der råber højest i den offentlige debat eller fylder Rådhuspladsen, men det er ofte her, at behovet er størst. Det er værd at huske. I perioder har det været umuligt at åbne for tv uden at høre om skyderier og bandeproblemer, og politikerne fra både højre og venstre side af det politiske spektrum stod i kø med løfter om strammere straffe og mere politi. Vi skal føle os trygge, hvor vi bor og arbejder, der hvor vores børn går i skole. Men de nemme løsninger er, ja nemme, og de virker ikke. Det ved de udmærket godt i SF og Dansk Folkeparti. Vi kan kun skabe et trygt samfund, hvis den tryghed gælder alle. Hvis vi kan tilbyde alle en meningsfyldt tilværelse. Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for mere politi på gaderne nogle steder, men vi skal også finde løsninger, der rent faktisk løser problemerne.

Hvad er i din optik den største forskel på kommunal og national politik?

Kommunerne bliver jo holdt i kort snor fra Christiansborg i disse år, så når man sidder i Folketinget har man muligheden for at sætte et større fingeraftryk på f.eks. uddannelsessystemet. I Folketinget skaber man rammerne for arbejdet i kommunerne, og de rammer kunne jeg godt tænke mig at skabe. Hvis man brænder for en sag, kan man gøre mere i Folketinget, det er klart. Det forudsætter selvfølgelig, at den parlamentariske situation ændrer sig til det bedre. For tiden er det jo småt med den radikale indflydelse (griner). Men vi kan jo håbe på, at vi igen får en situation, hvor det er midten og ikke højrefløjen, der er regeringens parlamentariske grundlag.  

Som du ser det – hvad er så de største udfo rdringer i forhold til at blive valgt til Folketinget ved næste valg? Og hvilken rolle spiller kommunikation i den forbindelse?

Som mediebilledet og det politiske system ser ud i dag, er overvejelser om kommunikationen en nødvendig del af en professionel valgkamp. Valget vindes og tabes i medierne. Når det er sagt, så mener jeg også, at kommunikation ikke skal styre det politiske arbejde, som vi har set eksempler på i den siddende regering. Ud med spin og ind med ansvarlig og ærlig kommunikation. Det betyder ikke, at god kommunikation ikke spiller en helt central rolle, for ellers finder vælgerne jo ikke ud af, hvem man er og hvad man står for. Men derudover har jeg en stor tro på, at integritet og troværdighed kan bære et langt stykke. Men det er da helt klart, at også jeg er nødt til at gøre mig nogle tanker om, hvordan jeg kommer ud over rampen.