Profil
Managing Partner Copenhagen Katrine Steen, Kreab Gavin Anderson

5 hurtige til Katrine Steen

18. februar 2009

Af redaktionen



Kreab Group og Gavin Anderson går sammen og danner Kreab Gavin Anderson. Vi har stillet Managing Partner Copenhagen Katrine Steen, Kreab Gavin Anderson 5 hurtige spørgsmål om udfordringer og fordele ved det nye samarbejde.

Hvad er baggrunden for, at Kreab Group og Gavin Anderson går sammen?

Vi har samarbejdet i mere end 10 år og set, at de to individuelt stærke og kompletterende virksomheder kunne få en global styrke med meget stor faglig dybde. Da vi passede sammen kulturelt og operationelt, gik det pludseligt ganske stærkt med at danne et verdensledende kommunikationsselskab. Det var her en stor fordel, at vi kunne styrke vores fælles geografiske områder, som fx London, New York og Bruxelles - fordi vi supplerede hinanden godt. Og at vi kunne bygge på, at vort øvrige netværk havde ganske få overlapninger.

 

Hvad vil konstellationen betyde for Kreab Group og Gavin Andersons medarbejdere?

Kreab Gavin Anderson har en forretningsfilosofi, der lægger stor vægt på medarbejderudvikling, læring og dygtig personaleledelse. Alle medarbejdere får nu adgang til Kreab Gavin Anderson Academy, hvor det er vores ambition, at livslang læring bliver en integreret del af at være ansat hos os. Vi står også i den særlige situation, at der ikke skal afskediges medarbejdere ved sammenlægningen, men at vi faktisk ansætter i nogle markeder.

 

Hvad betyder fusionen for jeres kunder?

Både Kreab og Gavin Anderson har vokset med tocifrede vækstrater. Det skyldes især, at vi har mange opgaver på centrale områder som finans og politik, issues management o.l. - men også at vi har mange langvarige kunder og løbende skaber resultater for dem. Kunderne er vores omdrejningspunkt. Fusionen vil betyde, at endnu flere kunder vil benytte vores internationale tilbud, fordi vi har en dybde i vores specialer og en geografisk bredde, der passer til de krav, globale virksomheder står overfor.

 

Hvad glæder du dig mest over ved det nye samarbejde? 

Det er den fælles holdning til integritet, diskretion og at arbejde i teamwork i 'a one firm firm', hvor vi virkelig samarbejder. Dvs. bygger på kompetencer. Det er også en befrielse, at der bliver skabt en ubureaukratisk, flad organisation, der bygger på meritter og samarbejde.


Hvad er de største udfordringer for samarbejdet?

Det er naturligvis at lære mange af vore nye kolleger at kende - i spændende samarbejder - og at udnytte de mange kompetencer så 1+1 bliver mere end to. Som et firma, der rådgiver i firmasammenlægninger, er vi meget opmærksomme på, at en sammenlægning ikke er en afslutning på en proces - men en begyndelse.


Læs også
Nyhed Kreab og Gavin Anderson går sammen

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR