5 hurtige til Johanne Schmidt-Nielsen
Af Public Affairs Specialist Bo Bredsgaard Lund, Effector Communications A/S
Johanne Schmidt-Nielsen er folketingsmedlem for Enhedslisten opstillet i København. I dag 1. maj har Bo Bredsgaard Lund stillet Johanne Schmidt-Nielsen 5 hurtige spørgsmål om den politiske tale, og hvad det vil sige at tale arbejderens sag i 21. århundrede
Hvem er det 21. århundredes arbejder?
Det 21. århundredes arbejdere er sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, social- og sundhedsarbejdere, murere, gymnasielærer, tømrer osv. Mange har nok en forestilling om at arbejdere, det er sådan nogen, der sidder i en skurvogn eller er blevet outsourcet til Kina. Det kan det selvfølgelig også være, men det er meget mere end det. Det 21. århundredes arbejderklasse er måske nok en spraglet forsamling, men der er en masse at være fælles om. Ikke mindst nu, hvor man står midt i en økonomisk krise.
Hvori består arbejdernes kamp i det 21. århundrede?
Igennem de seneste par år er der nogle få, der har holdt en rigtig stor fest. Den fest var de 1.300 personer, der er blevet fyret fra Vestas ikke inviteret med til. Alligevel er det dem, der skal betale regningen nu, hvor krisen kradser. Der er blevet givet 100 mia. kr. til bankerne, uden at man dog har stillet et eneste krav. Oven i købet selvom bankerne bærer en stor del af ansvaret for den krise, vi står i. Det kunne regeringen finde penge til. Men de kan ikke finde penge til at sætte gang i de offentlige investeringer, så vi kan få gang i beskæftigelsen, energisikret vores bygninger og få sat skub i beskæftigelsen. Der er tusindvis af ledige tømrer og murere, der er klar til at renovere vores fælles velfærdssamfund. Tusindvis af unge, der gerne vil give en hånd til – hvis bare de altså kunne få en praktikplads. Det eneste, de venter på, det er regeringen.
På hvilken måde taler du/Enhedslisten det 21. århundredes arbejderes sag?
Det gør vi på mange måder. For det første kæmper vi for højere løn til de offentlige ansatte. Det er absurd, at kvinder i Danmark tjener 18 procent mindre end mænd. En af forklaringerne er, at lønnen i de traditionelle kvindefag simpelthen er for lav. Vi kæmper også det 21. århundredes arbejders sag, når vi lægger pres på EU, fordi man har begrænset et helt centralt redskab – nemlig strejkeretten. Og det gør vi, når vi kæmper mod den racisme, der sniger sig ind i vores samfund. Det 21. århundredes arbejder er ikke nødvendigvis en hvid mand i blå bukser. Vi kæmper også det 21. århundredes arbejders sag, når vi pukler for et uddannelsessystem, hvor der rent faktisk er tid til den enkelte elev. Hvor det ikke kun er dem, der kan få hjælp hjemme ved far og mor, ikke kun er dem, der vokser op i hjem, hvor den store danske encyklopædi står i bogreolen, der klarer sig godt.
Hvilken rolle tilskriver du den politiske (1.-maj-)tale, der jo ikke mindst med Obama har oplevet en slags genfødsel eller renæssance?
Den politiske tale er ekstremt vigtig. Men jeg vil meget gerne slå fast, at den politiske tale aldrig må stå alene. Den politiske tale er ét blandt mange instrumenter, og jeg foretrækker faktisk, at der kommer flere af alle de instrumenter, hvor der ikke bare står en politiker på en talerstol og fortæller forsamlingen, hvad der er rigtigt og forkert. Der er alt for meget envejskommunikation i politik. Vi skal turde og ville dialogen – og det lader sig bl.a. gøre i de nye, sociale medier. Men 1. maj-talen som ’institution’ er en vigtig anledning til at gøre status over den politiske udvikling og udstikke en retning. 1. maj-taler kan dog med fordel være kortere – der er alligevel ingen, der gider at høre efter, hvis de varer meget længere end fem minutter. Jeg gider i hvert fald ikke!
Hvor og hvordan kommer du ud med dine politiske budskaber i dag den 1. maj 2009?
I dag startede jeg min 1. maj rundt i Danmark med et interview i Go’ Morgen Danmark på TV 2 kl. 6.30. Derefter går turen forbi Svendborg, Odense, Fælledparken og til sidst Sydhavnen – og alle steder skal jeg holde en 1. maj tale. Det er da arbejderagtigt at slutte i Sydhavnen! I min tale vil jeg blandt andet fokusere på, at vi skal have sat gang i beskæftigelsen ved at investere i de fælles løsninger. Og at hvis bunden skal løftes, så er der nogen i toppen, der skal betale noget mere.
Læs også kommunikatørernes 1. maj tale 2009