5 hurtige til Jens Jonatan Steen, analysechef fra CEVEA
Af Bo Bredsgaard Lund, Manager & Team Leader, JKL Group
Analysechef Jens Jonatan Steen om tænketanken CEVEAs bud på de vigtigste politiske prioriteringer, udfordringer og løsninger under Danmarks EU-formandskab. Jens Jonatan kommer på opfordring også med et par gode råd til den danske EU-formand
Hvad er i dit perspektiv som analysechef i en af Danmarks førende tænketanke de vigtigste politiske prioriteringer under Danmarks EU-formandskab?
Det allervigtigste bliver at få sat gang i vækst og jobskabelse på europæisk plan. Det bør være den helt bundne opgave for det socialdemokratisk ledede formandskab, som dermed kan vise sig at være en unik mulighed for SRSF-regeringen. Der er store udfordringer forude med stagnerende vækst, stigende arbejdsløshed, en ukontrollabel finanssektor, samt et EU, der fortsat ser ud til at rykke i forskellige tempi. Men det er en udfordring, som ideologisk set bør bekomme Helle Thorning & co. særdeles vel. At vise Europas arbejdere nye veje til jobs og sikre en egentlig demokratisering af finanssektoren kunne udgøre et stærkt socialdemokratisk projekt. Det store projekt, som man hidtil har savnet. Men det kræver større visioner og mere mod, end tidligere formandslande har kunnet mønstre.
2. Hvad er de største udfordringer for Danmarks EU-formandskab?
Den største udfordring bliver at få manet myten om den såkaldte ’statsgældskrise’ i jorden. Myten bygger på en forkert diagnose og angiver derfor en forkert medicin. Det, utroligt mange mainstream-stemmer populært kalder en ’statsgældskrise’, skyldes ikke (alene) offentlig uansvarlighed og statsligt overforbrug. Tværtimod skyldes størstedelen af den europæiske gæld finanssektorens kollaps, hvorfor gælden – bortset fra i lande som Grækenland, Italien og Belgien – er skabt hos de risikovillige og grådige banker. Lande som Irland, Letland og Storbritannien, der før krisen nærmest var europæiske gældsdukse, har fået fordoblet og tredoblet deres gæld under finanskrisen. Risikoen er blevet taget af bankerne, og lønmodtagerne har fået lov at betale regningen. Gælden er privat, ikke offentlig.
Har EU med Europagten fundet den rette løsning på den nuværende økonomiske krise i Europa?
Det er nødvendigt med et udvidet europæisk fællesskab i den nuværende krise. Men denne Europagt forlader sig alene på yderligere økonomisk strenghed og disciplin. Det kan være nødvendigt, men det er langt fra nok. Efterspørgselen kommer ikke af sig selv. Det, der derfor er brug for – i en tid hvor forbrugere og private virksomheder sparer op – er flere offentlige investeringer på EU-niveau. Det vil ikke bare generere eftertragtet efterspørgsel og vækst på kort sigt, det vil også øge EU's potentiale for fremtidig vækst. Og derfor bør lande som Danmark og Tyskland gribe muligheden for at foretage produktivitetsfremmende offentlige investeringer. Særligt når vi står i en situation, hvor det for disse lande er historisk billigt at låne. Kort sagt: Vi skal investere og ikke spare os ud af krisen.
Hvem afgør om det danske formandskab bliver en succes eller fiasko?
Det gør i sidste ende Helle, Nikolaj, Villy og andre af de ministre, der skal lede Danmark i mange forskellige forhandlinger. Men samtidig er det vigtigt at nævne Frankrig og Tyskland, som altid sidder på de afgørende mandater. Og under dette formandskab er det værd at bemærke den nye alliance mellem Kommissionen, Frankrig og Tyskland, som alle har meldt deres støtte til en finansiel transaktionsbeskatning. Det er gode nyheder for de europæiske befolkninger, som kan se frem til, at en såkaldt FFT vil sikre en mere stabil finanssektor ved at tage toppen af den værste spekulation, begrænse vokseværket i finanssektoren, der ikke bidrager til øget produktivitet, og endelig skabe et provenu, der kan bruges til yderligere konsolidering af de europæiske økonomier. Det vil være en fiasko, hvis regeringen anført af Radikale Venstre nægter at lytte til resten af Europa og forsøger at boykotte dette helt nødvendige tiltag. Det vil være et reaktionært centrum-venstre Danmark mod et progressivt centrum-højre Europa.
Hvad vil være dit råd til Helle Thorning-Schmidt som leder af det danske formandskab?
Tro på dig selv, og lav din egen politik. Det nytter ikke noget at lade Europas neoklassiske økonomer sætte dagsordenen med deres blinde fokus på nedskæringer, eller at lade De Radikale spænde ben for den nødvendige regulering af finanssektoren. Formandskabet vil kræve selvtillid, mod og langsigtede visioner. Heldigvis har Helle her den europæiske erfaring og indsigt til at stille sig i spidsen for et nyt projekt: ’Et demokratisk Europa i vækst’. Men det kræver, at hun tør…















