5 hurtige til Jeanette Serritzlev
Af redaktionen
Informationschef Jeanette Serritzlev, Totalforsvarsregion København, er netop blevet ekstern lektor ved Københavns Universitet. Jeanette driver desuden konsulentvirksomheden Serritzlev Sprog. Vi har stillet Jeanette 5 hurtige spørgsmål om, hvordan det er at holde så mange bolde i luften på en gang.
Du er lige blevet ekstern lektor ved Københavns Universitet. Du er allerede informationschef i Totalforsvarsregion København og driver desuden konsulentvirksomheden Serritzlev Sprog. Hvordan spiller alle disse ansvarsområder sammen?
Før helvede bryder løs – Issue Management og krisekommunikation i praksis
De spiller faktisk fint sammen! Det ville da være løgn at sige, at jeg keder mig i hverdagen, men jeg mener, at de to mindre ben gør, at jeg bliver bedre til det tredje; informationschefjobbet. Og jeg mener, at dette job gør mig bedre til de to andre. Med det eksterne lektorat bliver jeg holdt akademisk til ilden, og jeg håber, at de studerende vil opleve, at jeg kommer med et frisk pust 'fra det virkelige liv'. Jeg glæder mig til at kunne give noget tilbage til mit gamle institut. For det er en fantastisk uddannelse, jeg har fået derfra!
Det, jeg sidder med til daglig, bliver ofte lidt fagnørdet. Selv om jeg først trak i en uniform for tre år siden, bliver man hurtig en del af systemet og af systemets sprog og udtryksform. Derfor er det meget sundt indimellem at lave 'helt civile opgaver' i mit firma – og skrive en almindelig reklametekst, uden at der indgår forkortelser og sløringsmønster.
Hvad er de største kommunikationsmæssige udfordringer i øjeblikket i Totalforsvarsregion København?
Det går heldigvis rigtigt godt på mange måder; vores omdømmemålinger er flotte, og det strømmer til med nye folk, der gerne vil optages. Lige nu mener jeg, at en af de meget store udfordringer ligger i fortsat at formidle historien om, at hjemmeværnet er begyndt at udsende enheder til Afghanistan – samtidig med at vi skal fortælle om den store indsats, som de mange gør herhjemme. På Kastellet synes vi allerede, at vi gentager os selv, når vi taler om Afghanistan, men der findes jo stadig mange danskere, der lever i lykkelig uvidenhed derom.
I efteråret sendte Totalforsvarsregionen København en deling til Afghanistan, og en ny er på vej. Hvilke kommunikationsopgaver var vigtigst i den forbindelse?
Pressedelen har selvfølgelig fyldt meget og været meget vigtig – for det hjælper jo kun lidt at gøre noget nok så godt, hvis ingen ved det. Men den vigtigste opgave har været kommunikationen internt; til dem, der skulle udsendes og ikke mindst til deres familier – og til resten af organisationen. For det her er epokegørende. Med de 29 mand, vi sendte til Helmand i november, er vi med til at skabe hjemmeværnshistorie, og det får betydning for hele organisationens fremtid. Derfor er det vigtigt, at det er hele organisationens projekt og ikke kun ét for de udvalgte. Her er kommunikationsindsatsen altafgørende.
Hvilket billede mener du, de danske medier har tegnet af de udsendte?
Jeg var i Afghanistan i december for at besøge delingen sammen med nogle journalister. Som jeg sagde til folkene, da vi tog derfra, gjorde de det jo nemt at være informationschef, når de bare gjorde det så godt. Og det bedste er, at det er rigtigt. På vej derned havde jeg selvfølgelig meget lidt troværdighed, når jeg fortalte journalisterne, hvor godt vores folk gjorde det. I lejren blev budskabet imidlertid gentaget af alle, de rendte ind i, og det er også blevet formidlet i pressen herhjemme. Generelt har journalisterne taget rigtigt godt imod, at mennesker med et civilt job og en fritid i hjemmeværnet vælger at sige farvel til familien og søge orlov fra jobbet for at tage ud og støtte vores udsendte soldater. Sagen om de mange hjemmeværnsfolk, der har mistet deres job på grund af udsendelsen, er blevet dækket meget lødigt og – tror jeg – med en ægte indignation fra pressens side.
Som selvudnævnt ’sprognørd’, mener du så, at folk med de nye moderne medier og kommunikationsplatforme er blevet mere eller mindre kritiske med deres sprogbrug?
Generelt mener jeg, at folk er skræmmende ukritiske. Alle kan lave en fejl; men internettets og sms’ens flygtighed medvirker til, at folk ikke tænker sig så meget om, før de trykker på 'Send', som hvis det gjaldt et almindeligt brev. De ikoner, der var engang; de store aviser, Danmarks Radio og virksomheder som Danske Bank, er jo alle faldet af på den. Store forlag udgiver bøger, som ikke er korrekturlæst, og talrige bøger har orddelingsfejl i titlerne. Den slags tror jeg er en større trussel mod 'det gode skriftsprog' end nok så mange sms’er med slåfejl.
Et forum som Facebook kan måske netop være en mulighed for nogle til at opdage sprogets potentiale og anspore dem til at lege med og udvikle det. Man ser da mange, som sætter en ære i at gøre noget ud af 'dagens statusopdatering', og det betragter jeg som positivt. Selv om jeg ikke kan forstå min 15-årige nieces forkærlighed for at bruge z i 'knus', ser jeg det som et gode for skriftsproget, at hun og hendes generation på mange områder er 'meget skriftlige'. Så ja, jeg er sprogkonservativ – men ikke (helt?) forstokket …
Se også kurserne: