5 hurtige til Hanne Feldthus
Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Sabinsky Kommunikation
Hanne Feldthus har netop udgivet ’En arbejdsnarkomans bekendelser’, der handler om livet som kommunikationschef i Q8 og strategisk direktør i Wibroe, Duckert & Partners, hvor hun arbejdede med '500.000 kilometer i timen'. I bogen fortæller hun om at gå helt ned med stress og at komme på fode igen
Se også anmeldelse af 'En arbejdsnarkomans bekendelser' af Stephan Sabinsky
I ’En arbejdsnarkomans bekendelser’ fortæller du, at du på et tidspunkt begyndte at skrive dine tanker ned, at en langstrakt dagbog tog form. Hvad fik dig til at skrive din nye bog og udgive den?
Jeg skrev dagbog for at få styr på mine proportioner, der var kommet helt ud af sync. Når man er ved at slå sig selv ihjel ved at arbejde for meget, er der jo åbenlyst noget galt. Jeg satte altid præstationer over relationer, og det er faktisk ikke det, livet går ud på, men det har jeg først lært nu, hvor relationer er vigtigere end præstationer. Når man skriver sine tanker ned, så sker der det forunderlige, at det virker tåbeligt at modsige sig selv. På den måde kunne jeg konfrontere mig selv med mine fejltagelser og finde ud af, hvad der var ret og vrang. Men det er ikke min dagbog, der er blevet udgivet. Det var den alt for forvirret og usammenhængende til. Bogen er skrevet med en passende distance til de tumultariske begivenheder.
Den kreative klasse, forklarer du i bogen, kan defineres bredere end ’reklamefolk med langt hår og moderigtige skægstubbe’. Klassen består af ’symbolanalytikere og alle, der arbejder med udvikling, innovation og projekter, der skal skabe forandring’. Hvorfor er vi særligt udsatte for stress?
Har organisationskulturen i virksomheder som Q8 eller Wibroe, Duckert & Partners forandret sig mærkbart i de sidste ti år? Eller er der stadig for lidt fokus på den enkelte medarbejders trivsel?
Det var to meget forskellige virksomhedskulturer. I Q8 handlede det om rå rivalisering med en ledelse, der dyrkede en del og hersk-filosofi. I Wibroe, Duckert & Partners kæmpede vi i fællesskab for bureauets ære og berømmelse. Det sidste var en betydelig mere positiv oplevelse, hvor der var fokus på at præstere det bedste, vi havde i os. Om kulturerne har ændret sig, ved jeg faktisk ikke. Men jeg håber, at den er ændret i Q8, for det var ikke særligt rart.
Hvordan er dit liv i dag – du er selvstændig, men har vel stadig travlt?
Ja, jeg har stadig travlt, men i dag bestemmer jeg selv, hvad jeg beskæftiger mig med. Og som freelancer er alt bureaukrati fjernet fra ens liv, så der er 100 % fokus på det faglige, og så kan man godt nok få meget mere fra hånden. I dag tjener jeg det samme, som jeg gjorde som direktør og partner, men jeg arbejder mindre. Det er ikke så ringe.
Din karriere har taget en ny drejning som selvstændig og forfatter. Hvilke eventyr kan vi læse om, om ti år?
Forhåbentligt kan I læse et eventyr om en reklamedame, der er blevet fuldtidsforfatter og har skrevet rigtig mange vedkommende bøger om, hvordan det er at leve i moderne tider. Læs anmeldelse af 'En arbejdsnarkomans bekendelser' af Stephan Sabinsky
Os i den kreative klasse er særligt udsatte for stress, fordi vi realiserer os selv gennem arbejdet og derfor har svært ved at sætte grænser for, hvornår nok er nok. Det ene projekt tager det næste, og det skal helst være mere udfordrende end det foregående.















