Profil
Claus Jensen har siden den 1. august 2009 været ansat som analysedirektør i Infopaq. Claus Jensen kommer senest fra en tilsvarende stilling i Cision, men har desuden arbejdet med kommunikation og PR i en årrække og har bl.a. været partner i Hill & Knowlton i 7 år. Hans primære opgaver i Infopaq bliver yderligere at udvikle Infopaqs analyse- og konsulentforretning samt styrke virksomhedens synlighed generelt.

BO BREDSGAARD LUND

Lund-,-Bo-Bredsgaard85x100.jpg

 

Bo Bredsgaard LundDKF_ikon_valgt3c.gif er Manager i JKL A/S med fokus på Public Affairs og Market Access. Han er cand.mag. fra Københavns Universitet - med speciale i politisk kommunikation og tekstforfatter på Den Danske Reklameskole. Bo har  skrevet flere bøger om strategisk og politisk kommunikation og er desuden formand for DKFs webredaktion.

 
 

5 hurtige til Claus Jensen om medieanalyse

05. februar 2010

Af Senior Associate Bo Bredsgaard Lund, JKL Group



Claus Jensen har siden den 1. august 2009 været ansat som analysedirektør i Infopaq, der har fokus på medieovervågning- og analyse. Vi har mødt Claus Jensen for at høre om branchen og om værdiskabelsen ved medieovervågning og –analyse.

Du leder Infopaqs afdeling for medieanalyse – hvad kendetegner branchen for medieovervågning og medieanalyse?

Vores branche har i 2009 været præget af en enorm konsolidering både i Norden og internationalt. Den udvikling kommer nok til at fortsætte i 2010 i det store udland.


Konkurrencen er meget hård! Det betyder, at branchen for alvor skal i arbejdstøjet og fortsat udvikle kundenære løsninger og serviceydelser, der skaber betydelig værdi for kunderne. Det er her slaget skal kæmpes i de kommende år. Hvis branchen ikke lykkes med det, så tror jeg, at vi ender i det rene 'commodity hell'.

 

Hvad kendetegner Infopaq i Norden?

Vi er en international virksomhed med hjemmebane i Norden. Det giver os en række muligheder for at tilbyde unikke løsninger samtidig med, at vi har stor udviklingskraft. Infopaq har i de fire nordiske lande bl.a. mere end 60 analytikere med universitetsbaggrund på både kandidat- og ph.d.-niveau. 


Vi fokuserer også på at skabe skræddersyede løsninger, der skaber værdi for vores kunder. Endelig er vi den eneste nordiske aktør, der overvåger alle medier på tværs af kategorier – fra traditionelle printmedier over radio og TV til sociale medier – og har et analyse- og produktionssetup til at håndtere det i integrerede løsninger.


Hvordan kan medieovervågning og medieanalyse bidrage til yderligere værdi for virksomheder og organisationer?

Lidt provokerende vil jeg sige, at det gør det heller ikke altid. Men hvis leverandøren er dygtig og forstår kundens behov, så kan både medieovervågning og analyse skabe stor værdi i forhold til arbejdet med virksomhedens brand og omdømme.


I dag kombinerer vi vores medieanalyser med en række andre analysetyper, så vi går fra primært at måle output (medieomtalens omfang) til at måle effekten i forhold til konkrete interessenter. I mine øjne skal vi i fremtiden levere samme type værdi inden for PR, som mediebureauerne i dag leverer inden for reklame.


DKFs amerikanske søsterorganisation PRSA har netop iværksat et meget spændende arbejde om at udvikle nogle branchestandarder: 'Recommended metrics and approaches for evaluating public relations’ influence on key business outcomes.' Dette initiativ vil få afgørende betydning for alle, der arbejder med kommunikations- og medieanalyse. Endelig skal man huske, at vi er en servicevirksomhed, der hjælper vores kunder med at få en nemmere hverdag med bedre overblik og viden. Det skal være nemt at være kunde. Vi lægger vægt på at både vores overvågnings- og analyseløsninger ikke bare bliver samtidshistoriske studier, men operationelle værktøjer i det daglige arbejde med PR og kommunikation. Vores løsninger skal kunne adressere de konkrete udfordringer, som professionelle kommunikationsfolk møder. 

 

Har krisen, der har ramt bredt i erhvervslivet, påvirket efterspørgslen af medieanalyse?

Nogle af vores kunder og hele brancher er blevet påvirket af krisen. Men på grund af en række andre forhold og mulighederne for at udvide markedet, så vokser vi alligevel pænt i 2009. I det lange løb tror jeg, at krisen er en fordel for os alle, for den har tvunget os til at fokusere på værdiskabelse.

 

Hvilke råd vil du give til virksomheder, der står og overvejer at skulle investere i medieovervågning og –analyse?

At de insisterer på, at investeringen skal skabe værdi i forhold til deres daglige arbejde med brand og omdømme, samt at løsningen er fleksibel og giver dem en enklere hverdag, baseret på viden leveret digitalt og i realtid.    

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR