5 hurtige til Christian Have
Af redaktionen
PR-direktør Christian Have, Have PR & kommunikation, har netop udgivet sin bog ’Det store sceneskift’ Vi har stillet Christian fem hurtige spørgsmål om bogens problemstillinger og budskaber.
Hvad er de tre vigtigste budskaber i din nye bog ’Det store sceneskift’?
Det kommunikative samfund er et samfund, hvis 1. prioritet er kommunikation. Det vil sige et samfund, hvor kommunikationen og udvekslingen af ideer mellem mennesker er det, der bestemmer samfundets sociale, kulturelle og økonomiske udvikling. Et kort eksempel fra bogen: Den spanske konge siger ”hold kæft” til Venezuelas præsident Hugo Chavez. En smart forretningsmand optager udtalelsen, tilsætter lidt musik og så har man en ringetone til mobiltelefoner. En ganske vist lidt speciel udveksling af ord mellem to ”statsoverhoveder” skaber i løbet af no time et succesfuldt produkt.
Oplevelsessamfundet er en afledt effekt af det kommunikative samfund. Man kan sige det på den måde, at oplevelsessamfundet er det første spæde skridt på vejen mod det kommunikative samfund. Det kommunikative samfund er version 2.0 af oplevelsessamfundet. I oplevelsessamfundet blev det en industri i sig selv at sælge oplevelser til forbrugerne – store events, sportsoplevelser, kulturoplevelser, rejseoplevelser – alt dette blev en stor industri. I det kommunikative samfund skal ethvert budskab, der kommunikeres til os være en oplevelse. Vi er nemlig kommet til et punkt, hvor vi ikke gider beskæftige os med noget, der ikke er en oplevelse. Vi gider kun gå på arbejde, hvis vi føler, at det er meningsfuldt for os som individer at udføre netop dette job. Det skal give os et identitetsmæssigt 'boost' og være netop en oplevelse – noget som er meningsfyldt og åbner for nye perspektiver på tilværelsen. Og det samme gør sig gældende, når det drejer sig om køb af forbrugsvarer etc.
Der findes en række udfordringer. Kulturinstitutionerne skal blive langt bedre til at formidle deres produkt. Derfor mener jeg, at en vis procentdel af de statslige midler til f. eks. teatre bør allokeres til formidlingsaktiviteter. Formidling er altafgørende, hvis de offentlige kulturtilbud skal ud til så mange borgere som muligt.
Af to årsager. For det første er det formålet med de statsstøttede kunst- og kulturtilbud, at så mange borgere som muligt gør brug af dem. Kulturpolitik har i en dansk sammenhæng altid handlet om dannelse. Om at give borgerne mulighed for at stifte bekendtskab med anderledes og overraskende perspektiver på tilværelsen i form af kunstværker af høj kvalitet. Derfor er det faktisk naturligt at give borgerne gratis adgang til disse tilbud.
1. At vi skal blive opmærksomme på, at kommunikation mellem mennesker er den vigtigste drivkraft i fremtidens sociale, kulturelle og økonomiske udvikling.
2. At der skal skabes en kreativ infrastruktur i Danmark mellem staten, erhvervslivet, vidensinstitutionerne og kulturlivet, hvis Danmark skal placere sig centralt i fremtidens oplevelsesøkonomi. Denne kreative infrastruktur skal gøre det muligt for erhvervslivet at profitere af kunstens kreative energi og nytænkning. Og den skal gøre det muligt for kunsten at profitere af erhvervslivets professionalisme.
3. At efterspørgslen på en kommunikation, der er intelligent, substantiel og er forankret i stærke værdier, øges i fremtiden. Det gør det muligt at udnytte de nye, fantastiske digitale medieplatforme til at lægge den værste hulhed fra oplevelsessamfundet bag os og skabe nye rammer for demokrati, folkestyre og dialog på tværs af sociale og kulturelle skel
Hvad er det kommunikative samfund?
Hvordan adskiller det kommunikative samfund sig fra oplevelsessamfundet?
Alle disse oplevelser skabes primært gennem kommunikation. Det er gennem en entusiastisk og patosfyldt dramatisk storytelling, at du gør et job eller en vare til en oplevelse. Og det er gennem den tværgående kommunikation mellem mennesker, at ideerne skabes til nye produkter, nye events, nye jobs og nye oplevelser.
Hvilke særlige kommunikationsudfordringer er der inden for kunst- og kulturlivet?
For det andet skal kulturlivet ligesom alle andre brancher indstille sig på en stadig skrappere konkurrence om forbrugernes opmærksomhed. Derfor skal kunst- og kulturlivet opruste rent kommunikationsmæssigt, blive endnu bedre til at kommunikere klart, vedkommende og forståeligt. Og desuden skal også denne branche indstille sig på, at forbrugerne i fremtiden vil få en lang række produkter gratis og på sigt modtage penge for at bruge dem. Det betyder, at også kulturbranchen skal finde ud af, hvordan man kan forære sit kerneprodukt væk og tjene penge på andre heste. Rockbandet Radiohead har vist vejen ved at lade forbrugerne selv bestemme prisen for bandets nyeste album med solid opmærksomhed og indtjening til følge. Men ikke alle aktører står i så gunstig en situation som dem. Derfor skal der i kunst- og kulturlivet hele tiden tænkes nyt i forhold til formidling, vedkommende storytelling og nyskabende initiativer.
Hvorfor bør borgerne modtage honorar for at benytte offentlige kulturtilbud?
For det andet skal mit forslag ses i sammenhæng med den generelle samfundsudvikling. Vi er allerede ved at vende os til, at vi får en del produkter gratis, f. eks. aviser og musik. I fremtiden vil vi modtage penge for at bruge en række produkter, og producenterne vil så tjene penge på salg af andre ydelser, ligesom gratisaviserne tjener penge på annoncer og musikere tjener penge på koncerter. Faktisk har Sterling allerede været ude og sige, at de i fremtiden forventer at betale folk for at flyve med dem.
I en sådan økonomi er det vigtigt, at de offentlige kulturtilbud ikke står tilbage som noget af det eneste, man skal betale for. For hvis det er tilfældet, så vil endnu færre bruge dem end tilfældet er i dag.