BETTINA BERG

 Bettina_Berg--nyeste85x100.gif

 

Bettina Berg DKF ikoner journalist og Executive Master i Corporate Communication, Århus Universitet og har desuden en diplom i ledelse. Hun har tidligere været pressechef i Landbrug & Fødevarer, pressechef i Dansk Landbrug og har inden da arbejdet som journalist på DRNyheder, TV2 og som pressekonsulent på Christiansborg

 

5 hurtige til A.P. Møller-Mærsk's nye pressechef Louise Münter

01. juni 2011

Af Bettina Berg



Louise Münter vil bringe sine erfaringer med at åbne lukkede organisationer op i spil i sit nye job som pressechef i A.P. Møller-Mærsk. Louise Münter kommer fra en stilling som Head of Group Communication & Public Relations i DONG Energy.

Hvorfor stopper du i DONG Energy?

Det har ikke været en let beslutning. Men jeg har efter en del overvejelser taget i mod et godt tilbud. Nogen gange skal man skifte spor, hvis man vil blive bedre til det, man laver, og her var muligheden. Min arbejdsplads skal tilfredsstille min samfundsinteresse, det har DONG kunnet, og det er jeg sikker på, at A. P. Møller også kan.


Hvor vil dit fokus være i dit nye job?

I modsætning til mit nuværende job skal jeg fokusere på pressearbejdet. På det område kan jeg bidrage med de erfaringer, jeg har fået ved at opbygge presseafdelingen i DONG Energy. Her har jeg gode erfaringer med at skabe godt og konstruktivt forhold til journalister ud fra devisen om, at hvis ikke journalisterne forstår, hvad vi siger, så er det os, som ikke forklarer det godt nok.  


Hvad kan du bruge fra din tid i DONG Energy?

Jeg fik i 2006 tilbuddet om at opbygge presseafdelingen i DONG Energy, og det bredte sig med årene til også at omfatte CSR, stakeholder relationer og intern kommunikation. Det gjorde det, fordi der for mig ikke er noget, som kun er presserelateret. Kommunikation skal ske på tværs, og det er netop denne viden og grundholdning, som vil smitte af på den måde jeg kommer til at arbejde i A. P. Møller. Vi bliver to pressechefer – og jeg er sikker på, at der nok skal være arbejdsopgaver til os begge to. Hvordan opdelingen bliver finder vi ud af hen af vejen – men her i starten bliver fokus nok på at få mig oplært.


A.P. Møller arbejder på at ændre sit image. Hvordan vil du underbygge den proces?

A. P. Møller arbejder med at ændre sig fra lukket til åben virksomhed, og det er faktisk den samme proces, som jeg har været igennem med DONG Energy, så der har jeg klart en masse erfaring.

Jeg kender til at åbne lukkede organisationer op og på den måde udbrede kendskabet til andre sider af koncernen. Jeg kan se, at det allerede nu er lykkedes for A. P. Møller at skabe større åbenhed, og den proces vil jeg gerne være med til at køre videre.


Hvad glæder du dig mest til at komme i gang med?

Der er rigtigt meget, jeg glæder mig til. Men at lære nyt bliver spændende og at bruge mine nye øjne til at se, om jeg kan finde noget andet i koncernen er også en opgave, som jeg glæder mig til. I dag er der jo ikke meget, du ikke kan få svar på, hvis du vækker mig om natten og spørg til DONG Energy. Det bliver helt sikkert anderledes nu.  

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR