5 hurtige om political campaigning til Manu Sareens (Rad.) kampagneleder, Mads T. Vestergaard

Af Bo Bredsgaard Lund, forfatter, gæsteforelæser, Manager og Team Leader, JKL A/S

Mads T. Vestergaard, Manu Sareens (Rad.) kampagneleder svarer på spørgsmål om political campaigning

Mads T. Vestergaard er uddannet antropolog og læser for tiden en master i professionel kommunikation. Mads arbejder som kommunikationsanvarlig i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

 

 

1) Du er været kampagneleder for Manu Sareen over flere gange - senest i kampagnen frem mod Folketingsvalget 2011. Kan du kort sætte nogle ord på, hvad er der specielt ved Manus kampagne?

Faktisk har jeg været kampagneleder siden slutningen af 2006. Vi har nemlig kørt kampagne lige siden. Lidt ligesom Dylans Neverending Tour; valg vindes nemlig mellem valgene. Først til Folketingsvalget i 2007, hvor Radikale Venstre gik fra tre til ét mandat i København, og hvor Manu tabte med få hundrede stemmer til Lone Dybkjær. Siden til kommunalvalget i 2009, hvor Manu fik næsten 8.000 personlige stemmer, og nu 2011-valget. Og dét er nok kendetegnende: At vi har arbejde så længe og er vedholdende med projektet, og at vi undervejs har fået involveret rigtigt mange frivillige. Manu er en af de bedst kendte lokalpolitikere i landet, og dét er han ikke kommet sovende til. 

2) Hvad er det absolut bedste ved at stå i spidsen for Manus kampagne?

Manu har en fantastisk evne til at tiltrække gode, kompetente folk og til at begejstre dem. Lige nu har omkring 200 frivillige meldt sig til kampagnen, hvilket er uhørt mange i partiets historie. Og der kommer flere til for hver uge, der går. Jeg oplever det nærmest som en bevægelse af folk, der deler Manus vision om et mere farverigt og inkluderende samfund. Et anstændigt samfund, hvor vi behandler hinanden ordentligt og bestræber os på at finde pragmatiske løsninger sammen. Det er stort privilegium at være en del af den bevægelse.

3) Og det sværeste?

Arbejdet er ulønnet, men vi kører en kampagne på så højt et niveau, at det fylder mere end en almindelig hobby. Der er altid noget at lave, og man har aldrig fri. Så det kan godt være en udfordring at balancere. Det er også en organisatorisk udfordring, at vi er så mange mennesker involveret, og vi kommunikerer det meste af tiden over telefon og e-mail. Det kan nogen gange være svært følge med i, hvad der sker i de forskellige hjørner af kampagnen, ligesom der er en stor opgave i at koordinere aktiviteter og beslutninger. Jeg drømmer ofte om, hvor let alting ville være, hvis vi sad på kontor sammen!

4) Kan du kort sætte nogle ord på, hvad ’den gode politikerkampagne’ er kendetegnet ved?

Jeg ved ikke, om jeg kan sige noget, der er universelt gældende, men der er nogle ting, som jeg vil hævde er vigtigt for en kampagne på Manus niveau som spidskandidat i København

• involvering af frivillige på flere niveauer, både som ansvarsbærende nøglepersoner og som et bagland af ambassadører, læserbrevsskribenter og Facebook-krigere. Samtidig skal man huske på, at frivilligaktiviteterne skal bidrage til bundlinjen; hvis man ikke tror på, at det giver flere stemmer til kandidaten på valgdagen, så skal man ikke bruge tid på det.
• en klar budskabsplatform, så både organisationen, medierne og vælgerne kan se hvad kandidaten vil – både på det visionære plan og på konkret politikniveau.
• overensstemmelse mellem kandidatens værdier og personlighed på den ene side og kampagnens udformning og afvikling på den anden.
• uanset kampagnens størrelse, så må afstanden mellem frivillige og kandidaten ikke blive for stor. Man skal huske på, at de frivillige bruger deres tid for at hjælpe Manu, ikke for at hjælpe os andre.

5) Kan de Radikale holde de flotte meningsmålinger frem mod og efter valget – de står jo til ca. 15 mandater i skrivende stund?

Jeg tror det! Det er vores tid nu. Folk er trætte af den forsimplede opdeling i blå og rød, i får og bukke, i os og dem. Jeg fornemmer et voksende ønske om politikere, som tør tænke løsninger på tværs, som vil samarbejde, og som er klar til at træffe svære beslutninger for at løse svære problemer. Og problemer har vi mange af efter 10 år med VKO. Uanset om vi får 10 eller 15 mandater, så vil der være tale om et regulært dream team med mange dygtige nye folk, kombineret med et par velprøvede, erfarne kræfter fra den nuværende gruppe. Med eller uden ministerposter så bliver den næste samling en radikal stjernestund, og Manu vil indtage en hel central placering – det er jeg ikke et sekund i tvivl om.