5 hurtige om kommunikationsuddannelse til studieleder Lisbeth Thorlacius

Af redaktionen

Lisbeth Thorlacius, ph.-d. og lektor i visuel kommunikation blev studieleder på RUCs kommunikationsuddannelse den 1. juni. Hun vil bruge sin nye position til at styrke profilen inden for planlagt kommunikation og organisationskommunikation, som er uddannelsens kerneområder, og så skal der satses på en række nye fagfelter som bl.a. design af digital kommunikation, sociale medier, oplevelseskommunikation.

Hvad har fået dig til at skifte din stilling som lektor ud med en stilling som leder af kommunikationsuddannelsen?

Jeg har kun i en periode skiftet min stilling som lektor ud med studielederposten, idet jeg foreløbig kun har planer om at agere studieleder i en periode på måske 3 år. Der har altid været tradition for at studielederposten går på tur blandt de faste lærere i kortere perioder. Det mener jeg i øvrigt er hensigtsmæssigt, da det sikrer, at der hele tiden kommer friske kræfter til. Jeg har imidlertid altid interesseret mig for uddannelsespolitikken på Kommunikation og glæder mig til at kunne tage større del i uddannelsens fremtidige undervisningsprofil. Jeg har været meget glad for min undervisning og forskning på Kommunikation, og agter at fortsætte med at undervise og forske i det omfang der er tid ind i mellem studielederopgaverne.

Hvad bliver din vigtigste opgave som studieleder på RUC’s kommunikationsuddannelse?

Det vigtigste bliver at opretholde uddannelsens gode kvalitet og omdømme. Der er mange vigtige opgaver foran mig, først og fremmest at styrke de eksisterende fagfelter, samt implementere nogle nye i takt med udviklingen inden for kommunikationsfaget. Aktuelt satser vi blandt andet på design af digital kommunikation, sociale medier, interkulturel kommunikation, miljø-, sundheds- og krisekommunikation, politisk kommunikation, visuel kommunikation og oplevelseskommunikation. Udover selvfølgelig at opretholde en stærk og nytænkende profil inden for planlagt kommunikation og organisationskommunikation, som er uddannelsens kerneområder. Et andet område som vi er i gang med at udvikle er samtænkning mellem nogle af fagene på vores institut i forlængelse af den nye Basisuddannelse som kombinerer humaniora og teknologi. Vi får i den nære fremtid mulighed for at udklække nogle nye typer studerende, som har kombinerede kompetencer i design af digital kommunikation samt i performance design og kommunikation.

Hvad vil du gerne have at RUCs kommunikationsuddannelse og kandidaterne skal være kendt for på arbejdsmarkedet?

Hvordan adskiller det sig fra andre kommunikatører fra fx CBS, IT universitetet eller Ålborg?

Vores kandidater skal fortsætte med at være kendt for at have gode teoretiske, metodiske og praktiske kompetencer inden for inden for kommunikationsfaget. Vi udklækker mange studerende som er teoretisk og metodisk stærke i forbindelse med både kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser. En stor styrke ved vores kandidater er, at de er vant til at arbejde projektorienteret og vant til at arbejde i grupper. Til trods for at vores studerende desværre nu er blevet pålagt at gå individuelt til eksamen har det heldigvis ikke ændret på at de stadigvæk arbejder i grupper. Denne erfaring med at arbejde problemorienteret i grupper er en af de største kvaliteter ved vores studerende. Der hvor vi nok mest adskiller os fra de andre universiteter skyldes RUC’s kombinationsstruktur, hvor de studerende kan kombinere på tværs af fagene på universitetet.

Du overtager jobbet som studieleder i en tid, hvor der er opbremsning i kommunikation som vækstfag, hvor fire ud af ti kommunikationschefer i Dansk Kommunikationsforening mærker krisen på egen krop og mange peger på, at det kommer til at gå særligt hårdt ud over de nyuddannede. Hvordan påvirker det uddannelsen?

Og hvad skal de studerende gøre for at ruste sig til kampen om jobbene?

Erfaringen viser at netop kombinationsstrukturen på RUC gør at mange kandidater med kommunikation som det ene fag har fået beskæftigelse ved hjælp af det andet fag. Med andre ord gør denne kombinerede faglighed dem mere fleksible også i krisetider. Indtil videre har kommunikation været et vækstfag og kun fremtiden vil vise om væksten vil fortsætte, men vi sørger for at være på forkant med udviklingen inden for kommunikationsfeltet.

Hvordan vil du geare kandidater fra RUCs kommunikationsuddannelse til fremtidens arbejdsmarked?

Udover det jeg tidligere har nævnt og for ikke at gentage mig så kunne vi fx udvikle optag af nye bachelorer fra andre fag fx inden for studier i fødevarevidenskab, miljøvidenskab, medicin, arkitektur, ingeniørvidenskab, mm. Altså fag som vi ikke har på RUC. Der ligger her et arbejdsmarked for at klæde kandidater fra disse fag på kommunikativt. En sådan udvidelse ville betyde en renæssance for den faglige formidling der oprindeligt var udgangspunktet for kommunikation på RUC. 

Se også

Lisbeth Thorlacius ny studieleder på RUCs Kommunikationsuddannelse