5 hurtige om fremtidens kommunikation til Jeanette Serritzlev

Af redaktionen

Kommunikatøren skal kende sin værdi, men aldrig blive selvtilstrækkelig. Når navlepilleriet sætter ind, forsvinder udsynet. Og indflydelsen stopper. Jeannete Serritzlev åbner debatten om ti år med kommunikation med at svare på spørgsmål om kommunikatørens rolle i dag og fremover.

Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.  
Flere indlæg i debatten om kommunikation 2019

Hvad er kommunikatørens rolle i dag?  

Kommunikatøren har mange roller. Håndværker, rådgiver, strateg, coach … Helt grundlæggende er opgaven jo at hjælpe med at formidle det gode budskab – hvad det så end måtte være. I dette ligger selvfølgelig også en viden om verden uden for organisationen (eller indeni; hvis vi taler intern kommunikation).

Og hvad bliver den i 2019?

Når alle kan skrive alt på nettet, ikke blot på en privat blog, men også på velestimerede mediers hjemmesider og blive optaget anonymt i de trykte medier og dele et videoklip, synes det selvsagt, at kommunikatøren ikke længere har førsteret til pennen (eller kameraet). Men kommunikatøren har stadig en indsigt i, hvordan den bedst bruges (eller historien fortælles)! Dermed kan kommunikatørens rådgivningsrolle ændre sig til ikke blot at gælde for ledelsen, men også som en art formidlingsekspert for andre kommunikerende parter.

Det er da i hvert fald et bud. J

Hvilke trends vil præge branchen i de kommende ti år?

Det er jo et nemt spørgsmål! Det er bare ikke helt så nemt at svare. Der vil komme nye buzzwords – på engelsk, naturligvis, og det vil i perioder betyde ekstra fokus på et område, som vi sikkert allerede arbejder med, men som bare hedder noget andet.

’Kampen’ mellem de nye og gamle medier – ellers samspillet herimellem – vil fortsat præge billedet og give anledning til både teoriudvikling og praktisk håndtering. Udviklingen af det, der defineres som ’det offentlige (medie)rum’, vil få betydning for vores arbejde. Her har vi som kommunikatører – ligesom alle andre – stadig meget at blive klogere på. Vi forventes bare at være det lidt før de andre.

Hvilke kvalifikationer og kompetencer bliver de vigtigste fremover?

Kommunikation er en samlebetegnelse for mange ting. Derfor også den interne kamp i branchen mellem praktiske journalister og universitære cand.noget.med.kommunikation.

Jeg mener stadig, at det håndværksmæssige bør være på plads. For alle. Man skal kunne skrive en artikel uden at sætte idiotkommaer og skille ord, der skal være samlet. Det basale teoretiske fundament skal ligeså være der. Sprogligt, organisationsteoretisk, kommunikativt og samfundsmæssigt. Man skal have en forståelse for det politiske landskab, kunne læse det danske mediebillede og have en kvalificeret idé om tendenser i samfundet.

Desuden vil kravene til en forståelse ud over sit eget fagområde blive stærkere. Folk falder ikke ned af stolen, fordi man kan sige ’italesætte’. Man skal kunne læse en årsrapport og ikke blive bange, når noget lyder merkantilt. Kommunikation er ikke et mål i sig selv, men et redskab, der skal understøtte den samlede opgave.

Kommunikatøren bør derfor kende sin egen funktions værdi, men aldrig blive selvtilstrækkelig. Det farligste, en kommunikatør kan blive, er isoleret med de andre kommunikationsnørder i sin egen organisation. Når navlepilleriet sætter ind, forsvinder udsynet.

Og indflydelsen stopper.

Hvordan skal DKF og UngKom befordre udviklingen?

Nu er jeg jo heldigvis helt upartisk(!), men Unge Kommunikatører er et fantastisk sted for studerende at blive udfordret, danne netværk og ikke mindst foretage helt uformel konkurrentanalyse. For mig som klassisk humanist fra KU var det ganske værdifuldt ’at blive klogere på fjenden’ – om den så var fra handelshøjskolen eller RUC. Unge Kommunikatører skal derfor sørge for at tilbyde medlemmerne at mødes, hente inspiration og diskutere.

DKF tilbyder rigtigt mange gode aktiviteter. Måske kan foreningen med fordel være den, der sparker lidt til vores egen til tider noget selvfede holdning og udfordre selvforståelsen.

Kommunikatøren vil ofte gerne være kalif i stedet for kaliffen. Problemet er bare, at hvis han skulle have været det, skulle han ikke have været kommunikatør, men jurist, økonom eller – for mit eget vedkommende – officer. Jeg bliver aldrig forsvarschef, og når jeg så langt som i nærheden af hans kontor, bliver det aldrig mig, der skal træffe hans beslutninger, men rådgive om konsekvenserne og understøtte dem kommunikativt.

Det er grundlæggende kommunikatørens rolle. Anno 2009 og 2019.