5 hurtige om forebyggelse til Per Rystrøm

Af projektleder Lisbeth Eckhardt-Hansen

Per Rystrøm er kommunikationsrådgiver og partner i Operate – og så er han ophavsmand til strategien for lancering og kommunikation af forebyggelseskommissionens nye rapport. Danskerne dør for tidligt efter at have været for meget syge. Det er udfordringen for Forebyggelseskommissionen, som nu præsenterer 52 anbefalinger, der skal give danskerne et længere og sundere liv. Kommunikationen spiller en central rolle.

Forebyggelseskommissionen har bedt Operate til at lave strategien for lancering og kommunikation af deres rapport. Hvad er de vigtigste udfordringer og mål for kommunikationen? Hvem skal have hvad at vide og hvorfor?

Der var flere vigtige punkter. Det var vigtigt, at kommissionen fik præsenteret et bredt udsnit af sine 52 anbefalinger, og at det hele ikke gik op i et enkelt forslag. Samtidig var det vigtigt, at der kom fokus på nødvendigheden af forslagene – altså problemerne med at vi dør for tidligt efter at have været for meget syge.

Selve planlægningen af kommunikationen handlede så meget om, at der både er budskaber til den brede offentlighed, til politikerne, til interesseorganisationer og til de mange personer, der arbejder med forebyggelse. Kommissionen har gerne villet sætte en bredere dagsorden, der ikke bare får en effekt her og nu, men også på den lange bane.

Anbefalinger og rapport blev lanceret på pressemøde den 21. april.
Hvad gik godt? Og hvad gik mindre godt?
Det gik ret godt med at få skabt foromtale af et bredt udsnit af anbefalingerne fra 1 times motion om dagen for alle børn, over højere afgifter på cigaretter og usund mad til gratis frugtordninger, rygeforbud mv. Det lykkedes også generelt at skabe stor opmærksomhed omkring rapporten og at undgå, at en bestemt kritik kom til at dominere debatten. Det sværeste var at trænge igennem med hvor stort et problem, der faktisk er på sundhedsområdet. Medierne synes af gode grunde ikke, der er mange nyheder i, at det er farligt at ryge og drikke.

Kommunikation og oplysning har gennem år været central det af regeringens forebyggelsesindsats. Nu anbefaler forebyggelseskommissionen at indføre flere forbud og flere tilbud om sund mad og motion. Har kampagnen spillet fallit?
Bestemt ikke. Rapporten indeholder flere analyser, der viser, at kampagner og oplysning har haft en stor effekt – bare kun på en del af befolkningen. Det er et grundlæggende træk, at der er meget stor social slagside i sundheden. Kun på alkoholområdet vender forbruget den tunge ende opad. Rapporten peger på, at der er behov for at styrke og målrette forebyggelsesindsatsen mod risikogrupperne – og at oplysning ikke er tilstrækkeligt her.

Hvad kan man lære af den hidtidige indsats for at påvirke viden, holdning og adfærd?

At kommunikationsudfordringerne er meget nuancerede og befinder sig på forskellige niveauer. Nogle gange har vi brug for at fortælle, hvor stort et problem noget er – f.eks. at over 3 pct. af alle dødsfald i dag skyldes passiv rygning. Andre gange kender vi godt både problem og løsning, men måske ikke i hvilket omfang vi skal gennemføre løsningen. Det var tilfældet for 10 år siden før ’6 om dagen’ kampagnerne startede. Her kunne man finde danskere, der mente at de spiste nok grønt, fordi de puttede karse på ægget. Endelig er der rigtigt mange gange, hvor vi har brug for at versionere og målrette kommunikationen meget mere end vi er vant til for at trænge igennem til folk.

Hvad er fremtidens vigtigste kommunikationsopgave for at fremme sund kost, motion, gode alkoholvaner og rygestop?   
Både at styrke kommunikationen og nuancere den. Hvis vi kan ramme den enkelte dansker med oplysning om, hvad konsekvenserne er for netop den person, så kommer vi rigtigt langt i forhold til i dag. I dag er skræmmebillederne lidt for diffuse, og så virker de ikke. Vi har nogle myter om, at ’det kan godt være, at vi dør lidt før, men vi har det til gengæld sjovt’. Men det er jo faktisk ikke sjovt at leve de sidste mange år af sit liv med rygerlunger, hvor det er en daglig smertefuld kamp bare at tage strømper på. Fordi der er så meget kommunikation om alle mulige undersøgelser, så går de virkelig vigtige ting ofte tabt. Her har forskere, medier, myndigheder og organisationer et fælles ansvar for at skabe større klarhed.