5 hurtige om at kommunikerere en askesky til kommunikationsdirektør Bo Pedersen, Naviair

Af Javier Lopez Garrido, cand.mag. i American Studies og kommunikationskonsulent

Midt i april oplevede Bo Pedersen og Naviair en sand mediestorm, da de på grund af islandsk vulkanaske lukkede det danske luftrum. Vi har derfor stillet ham fem hurtige spørgsmål, der hurtigt blev til en lang snak om livet i orkanens øje, fagligheden der blev en rygstiver, Avatar og flyvende appelsiner

Hvad har været din vigtigste opgave de forgangne uger?

Min primære opgave har været bedst muligt at kommunikere eksternt om askeskyen. Naviair har daglig haft 200 henvendelser fra pressen, og jeg har lavet 20-30 live interview i døgnet. Dernæst har vi også kommunikeret til andre grupper end pressen – for eksempel vores interessenter, og ikke mindst har vi haft flere hundrede daglige opkald fra flypassagerer. Her har vi haft glæde af vores hjemmeside, der har haft over 20.000 besøgende dagligt, hvor vi normalt har 200-300. Dertil har vi oplevet en markant stigning i antal followers på Twitter. Selv nu er der fortsat rigtig mange, som besøger vores hjemmeside og følger os på Twitter.

Hvordan har din kommunikationsfaglighed været et fortrin?       

Den kan man ikke undvære. Der er noget, der går efter lærebogen, og så er der noget, der ikke gør. Derfor er det meget vigtigt, at vi på alle niveauer ved, hvad man skal gøre. Her har det også været en hjælp, at Naviair har omfattende beredskaber liggende på alle mulige typer kriser, for eksempel har askeberedskabet været på plads siden 1995.

Kommunikationsmæsigt var vi heller ikke i tvivl om, hvem der skulle informeres og i hvilken rækkefølge. Dernæst skulle vi forholde os til den stærke rygtedannelse, der opstår, når behovet for information bliver så massivt, som det hurtigt blev. Derfor har vi i de tilfælde, hvor medier har været ude at citere os for noget, vi ikke har sagt eller fejlciteret os, arbejdet med at korrigere udtalelserne. For hvis man undlader at kommunikere, løber kommunikationen fra dig.

Hvordan oplever du selv mediernes håndtering af askeskyen og Naviair?

For det første vil jeg sige, der er ingen dumme spørgsmål. Vores opgave er at give de gode svar. Dernæst er der selvfølgelig altid en dominoeffekt, hvor medier skriver den samme historie eller citerer hinanden. Men vi har også oplevet primært trykte medier, som er gået efter en mere dybdeborende historie. Så generelt vil jeg sige, at vi har oplevet pressen som enormt professionelle. Det allervigtigste for mig er, at kommunikationen bliver håndteret, så vi undgår langsigtede økonomiske konsekvenser for alle involverede. Det værste ville have været en langsigtet konsekvens, som man så efter Lockerbie, 11. september eller SARS.

Hvis du havde sagt Naviair til de fleste danskere før den 14. april, havde de fleste nok sagt Avatar. Hvordan kan Naviair drage fordel af, at I nu er bredt kendt i offentligheden?

Det vigtigste er ikke os. Det vigtigste er, at folk ved, at sikkerheden er i top. Det gavner hele branchen, som er kunder hos os. En britisk passager i Heathrow sagde for nylig, at han som almindelig passager ikke havde kendt til det store sikkerhedsmaskineri, der ligger bag flytrafikken. Det var han bevidst om nu, og det gjorde ham tryg ved at flyve. Der er det fint for os, at vi i den brede offentlighed og over for vores interessenter, flytrafikken, det politiske niveau og passagererne fremstår som et vigtigt og kompetent led i den fødekæde, hvad angår flysikkerhed. Det er vores ’license to operate’.

Hvad ville du have gjort anderledes?

Vores interne kommunikation er blevet stedmoderligt behandlet stik imod lærebøgerne. Men langt størstedelen af Naviairs medarbejdere er heldigvis robuste og har haft forståelse for både situationen og de få kommunikationsressourcer, vi skal håndtere en så overvældende krise med. Men det ville vi gerne have gjort bedre. Når det er sagt, er det godt at få bekræftet, hvor generelt dygtige og engagerede medarbejdere kommunikationsenheden har. Motivationen er så stor, at jeg f.eks. måtte lægge pres på for at sikre at folk kom hjem og fik hvilet sig undervejs. Trætte medarbejdere kan begå fodfejl, og ingen kunne jo forudsige hvor længe krisen her ville trække ud.

Hvad var den mest pudsige oplevelse under hele askesky-omtalen?

Det pudsigste var nok alle de personer, man tiltrækker, når der kommer noget stort på tværs over himlen. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk med konspirationsteorier, der har omhandlet alt fra UFO’er og til en person, der havde observeret seks flyvende appelsiner uden for sit vindue, som vi skulle gøre rede for.

Og da der kom gang i flyvningen igen, var der en pilot, som lige skulle i venteposition med sit fly før start for at repetere nogle af de nye procedurer, et par minutter inden han kunne få lov til at lette. Det tog han med oprejst pande og spurgte over radioen, om Bo Pedersen så gav en is i pausen.