5 hurtige om Influenza A til Else Smith

Af projektleder Lisbeth Eckhardt-Hansen, DKF

Overlæge Else Smith er chef for Center for Forebyggelse og en af hovedkræfterne bag regeringens Pandemiplan fra 2006. De seneste uger har hun haft mere end almindeligt travlt med at kommunikere risikoen for pandemi – og oplyse os om, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til at bekymre sig så meget om influenza A. Influenza A er et nyt virus, som minder om sæsoninfluenza, og som ikke er særligt smitsomt.

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for kommunikationen om svineinfluenza – nu Influenza A (H1N1). Hvad er de vigtigste mål for kommunikationen? Hvem skal vide hvad om risikoen for pandemi? 
 Hver dag har vi taget stilling til, om der er tilkommet nye grunde til at være bekymret eller tage særlige forholdsregler. Vi har også løbende forholdt os til strategien for beredskabet. Vi har lagt vægt på at give befolkningen et billede af den nye influenza-sygdom, som er baseret på den tilgængelige viden. I forhold til sundhedspersonale og andre, som vi samarbejder med, har hovedopgaven været at forsyne dem med den nødvendige praktiske information om deres opgaver i beredskabet uden at overbebyrde dem med oplysninger. 
 
Hvilke medier og kanaler prioriterer Sundhedsstyrelsen?

I denne sag har vi lagt vægt at komme meget bredt ud, og derfor har vi stillet op i stort set alle medier, som har efterspurgt vores vurdering af situationen. Vi har brugt vores hjemmeside meget aktivt. Pressen fik sin egen sektion med nyt om Influenza A (H1N1), men også borgere og sundhedspersonale kan finde opdateret information her. Til at besvare spørgsmål fra bekymrede borgere har vi desuden oprettet en hotline.
 
Pressen har dækket influenzaen massivt. Hvordan vurderer du omfanget og indholdet af pressedækningen? Har pressen blæst sagen unødigt op?  
Helt generelt har pressen behandlet Influenza A (H1N1) seriøst og ansvarligt. Flere har givet udtryk for ønsket om ikke at skabe unødig panik. Jeg har hæftet mig ved, at der er fokuseret på de saglige informationer. Jeg synes, at det er lykkedes at finde balancen med på den ene side at formidle, at der ikke er grund til bekymring hos befolkningen lige nu, men at myndighederne tager situationen alvorligt og følger den tæt.
 
Hvad gør I for at undgå, at frygten for influenzaen får befolkningen til at gå i panik og reagere uhensigtsmæssigt? 
 Vi har lagt vægt på at kommunikere, at vi prioriterer at følge sygdommen og beskytte befolkningen mod smitte. I henhold til planen er strategien at inddæmme evt. virus, der måtte komme til landet, ved at være large med prøvetagning og behandling og isolation af smittede. Samtidig har vi også arbejdet ud fra den grundholdning, at jo større viden danskerne får om sygdommen influenza, jo mere rationelt vil de forholde sig til den. Indtil nu er der ikke noget, der tyder på, at denne influenza er mere alvorlig end de gængse sæsoninfluenzaer, men situationen kan ændre sig. Begge dele har været vigtigt for os at få formidlet til den brede befolkning.  
 
Hvad kan man lære af kommunikationsforløbet og beredskabet? Hvis du skal give tre gode råd til en kollega, som skal håndtere en krise, hvordan skal de så lyde?  
Forløbet har vist, at det i komplekse situationer er af stor værdi at være forberedt. Vi udarbejdede for tre år siden en plan for, hvordan en influenzapandemi skal håndteres. Det giver en sikkerhed i forhold til, hvad der nu skal kommunikeres og til hvem.
 
Vigtigt er også, at alle budskaber koordineres centralt, så de fremstår så klare om muligt, gerne formidlet af ganske få personer.  For at sikre, at det kunne ske hurtigt, holdte vi de første hektiske dage flere daglige møder i kriseberedskabsgruppen. Opdateret og nemt tilgængelig viden om udviklingen på hjemmesiden kan forebygge mange misforståelser i pressen. Det samme gør en løbende og tæt medieovervågning, som har betydet, at vi hurtigt har kunnet tage kontakte til pressen og rette eventuelle misforståelser.
 
Endelig er det også helt afgørende at have erfarne og professionelle kommunikationsfolk i organisationen.