5 hurtige om EU-valget til Henrik Gerner Hansen

Af projektleder Lisbeth Eckhardt-Hansen, DKF

Henrik Gerner Hansen er souschef i Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og er for tiden i gang med at lancere en oplysningskampagne som skal give EU-valget større gennemslagskraft.

Fra den 20. maj inviteres borgerne til at fortælle Bruxelles-politikerne, hvad de mener. Parlamentet har opstillet en blå opinionsboks ved Kongens Nytorv og i alle andre medlemslande. Borgernes holdninger bliver optaget, vist på skærme udenfor boksen, sendt videre til Bruxelles og til EU-tube. Kampagnen bliver også synlig i gadebilledet, hvor Europa-Parlamentets informationskontor vil sætte fokus på sikkerhed/overvågning, klima, grænser og fødevaresikkerhed med plakater på busser og i metroen.

Vi har spurgt Henrik Gerner Hansen om baggrunden for Europa-Parlamentets oplysningskampagne forud for valget den 7. juni.

foto: Opinionsboksen kommer op på Kgs. Nytorv. Her får folk muligheden for at få optaget en kort video med deres ønsker for Europa, deres visioner, frustrationer, spørgsmål om EU

Hvad kan man lære af den hidtidige kommunikation om Europa?

For det første er EU i historisk perspektiv en ung organisation. Det tog faktisk flere årtier, før stemmeprocenten til Rigsdagen efter Grundlovens indførelse i 1849 kom op i et behageligt leje. Og så er de beføjelser, som Europa-Parlamentet har i dag, jo kommet hen ad vejen. Det betyder reelt, at de beslutninger, som Europa-Parlamentet træffer, først i de sidste omkring 15 år har haft direkte indflydelse på borgernes liv og dagligdag. Men det er svært at få hul igennem, og vi skal være bedre til at fortælle folk, hvad EUs lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet betyder for dem. EU beskæftiger sig ikke med indkomstskat, ældrepleje, vuggestuer, ventelister, efterløn osv. Den hjemlige debat i politik og medier kører på disse områder. Men miljø, forbrugerbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljøregler og hele reguleringen af ’markedet’ er vi alle berørt af. Derfor er det vigtigt at sige det; og der lever de hjemlige politikere og medier ikke op til kravene. Når der er gode nyheder at fortælle, tager de selv æren; de dårlige er EUs skyld. Jeg tror, med forståelsen kommer accepten og ønsket om at blande sig ved at stemme. I vores kommunikation skal vi ikke bejle til folks demokratiske ret og pligt, men snarere afmystificere og provokere til stillingtagen.

Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark har netop søsat en oplysningskampagne til knap 2 mio. kroner.

Hvad er de vigtigste mål for kommunikationen?

Vi skal have stemmeprocenten op. Det giver ikke mening, at den går ned i takt med, at Europa-Parlamentet indflydelse stiger. Men vi er jo ikke de eneste, som bekymrer os om borgerdeltagelse. Regeringen har lige afsat 5 mio. til en kampagne for at få folk til stemmelokalerne i forbindelse med folkeafstemningen om royal ligestilling. For første gang nogen sinde. Vi håber, der kommer lidt spild-over til Europa-Parlaments-valget, som jo er samme dag - søndag, den 7. juni. Vores kampagne suppleres af en pan-europæisk kampagne, som løber op i helt andre beløb. Vi har forsøgt at afdække folks ønsker og bekymringer og derudfra valgt forskellige indsatsområder, som på visuel og engagerende vis trænger ind i deres bevidsthed. Vi ønsker, de skal tage stilling.

Skal EU som myndighed overhovedet blande sig i politikernes valg?

Det er selvfølgelig en politisk valghandling, og valgkampagnen som sådan står partier og kandidater for. Vi ser det som vores opgave at skabe interesse for valget - på en objektiv og informerende måde. Man kan sige, at vores institutionelle kampagne forud for valget er en naturlig forlængelse af vores almindelige informationsarbejde omkring Europa-Parlamentets rolle og arbejde. Der er vandtætte skodder mellem de (parti)politiske og oplysende institutionelle kampagner.

Hvad håber I, der kommer ud af at udstille ’nøgne kyllinger’ på nettet?

Og hvad skal vi med en ’choice-box’ på Rådhuspladsen?

Som sagt vil vi have folk til at blive nysgerrige, tage stilling og derved gå hen og stemme. Kyllingerne bliver ikke specifikt brugt i Danmark; ideen bag dem går på, hvor meget varedeklaration, vi skal have i EU lovgivning. Det er et vigtigt forbrugerpolitisk spørgsmål; men vi var bange for at det hele skulle gå op i salmonella. Så vi koncentrerer os i Danmark om immigration, energi og overvågning. Men udfordringen til beskueren er den samme. Opinionsboksen kommer op på Kgs. Nytorv. Vores håb er, at folk bliver tiltrukket af muligheden for at få optaget en kort video med deres ønsker for Europa, deres visioner, frustrationer, spørgsmål om EU. Alle videoer fra alle lande bliver sendt til medlemmer af det Parlament, som vi skal vælge den 7. juni. På skærme på boksens yderside vil videoerne blive vist i loops til inspiration for andre. Igen en aktion som skal udfordre og engagere folk.

Hvad skal der til for at få borgerne til at interessere sig mere for EU i fremtiden?

Det er et langt sejt træk. Og alle aktører skal på banen. Mantraet er. ’Det vedrører også dig’. Det interessante er, at danskerne faktisk er nogen af de mest vidende om EU; men det drukner lidt i polariserede holdninger op til folkeafstemninger. Mange mener, man kan leve sit liv uden at interessere sig for samfundsforhold, og hvis velfærden bliver leveret til hoveddøren, kan man jo også være ligeglad med, hvor den kommer fra. Men vil du have indflydelse på servicens udformning og varens kvalitet, så må du give din mening til kende. Og den får du bedst ved at interessere dig for verden omkring dig - lokalt, nationalt og europæisk. Gennem vores informationsarbejde prøver vi at stimulere interessen og debatten om europæisk integration.