2019s medborgerskab og samfundsansvar
Af Kim Barren, kommunikationschef, Svendborg Kommune og Tina Donnerborg, kommunikationschef Dansk Røde Kors
Et bud på kommunikationen i fremtid, der venter lige om hjørnet – nemlig om ti år
Se alle 9 tendenser for Kommunikation 2019 Scene 1, 2009 Nok er nok. Lød det for nogle år siden fra en konservativ politiker. Det handlede om politik. Nærmere bestemt om at et politisk partis holdning til på regeringens flygtningepolitik. Scene 2, 2019 Nok er nok. Nu lyder det samme budskab. Men nu handler det om kommunikation. Nærmere bestemt om, at hr og fru samfundsborger vil tage medborgerskab og vise ansvarlighed. Og i særdeleshed have både virksomheder og det offentlige Danmark til at tage ansvar for deres kommunikation. Men i tæt sammenspil med borgerne. Overskud og generøsitet Tendensen i 2019 er klar. Fra i 00'erne at have været krævende og egocentrerede er udviklingen i samfundet i 10'erne vendt. Nu er vi mindre krævende. Den egoistiske forbruger borger er fortid. Nu hedder dagsorden medborgerskab og samfundsansvar. Selvrealisering. Solidaritet. Generøsitet. Overskud. Medansvar. Det er ord, der igen og igen står øverst i debatterne. Kommunikationen er gået fra at være envejs information og monolog til at være to-vejs kommunikation og dialog. Borgerne, brugerne og medarbejderne vil være med. De vil høres. De vil inddrages. De vil deltage. License to operate Virksomheder og organisationer skal vise, at de tager ansvar for samfundet og opbygge sociale kapital for at få license to operate. Det er forudsætningen for at kunne rekruttere de gode medarbejdere. De er forudsætningen for at kunne klare kravene fra forbrugerne. Medborgerskab er drivkraft i samfundet. For det frivillige arbejde. For nødhjælpsarbejde. For valget af arbejdsplads. For valget for indkøbsvanerne. Kort sagt for det daglige liv i 2019. Det giver en langt større udfordring for kommunikatørerne og deres rolle. Kommunikationen er og skal involvere den enkelte borger på en anden måde. Borgerne bliver både modtager af kommunikationen, men også medafsender af kommunikationen. Fordi den enkelte borger vil have medansvar i forhold til sit liv, og forhold til sin dagligdag. Kommunikatørerne, hvad enten de arbejder i en privat eller en offentlig virksomhed i en organisation eller et fjerde sted, bliver derfor nødt til at nytænke deres rolle. Rollen går fra at være producent til i højere grad at være sparringspartner og rådgiver i et tæt samspil med borgerne.
Win-win Vil vi have indflydelse på noget, selv om vores tid er knap og vi bombarderes med informationer i døgnets 24 timer ? Vil vi hjælpe kommunen og virksomhederne på vej? Svarene er tre gange ja. Fordi borgerne ikke er ligeglade med, hvad de bruger deres liv på. De vil gerne hjælpe kommunerne og virksomhederne, for det kan de gøre bedre som brugere. Borgerne kommer på banen. Borgerne lader sig inddrage. Borgerne vil sætte fingeraftryk på deres eget liv.
Holdningen ’I-stedet-for-at-’de’-sidder-og-gætter-på-hvordan-’vi’-vil-have-det-og-hvilke-behov-vi-har’ er død. Borgerne vil have medansvar og vise medborgerskab. For samfundet. Og for borgerne bliver det en win-win situation. Det bliver kommunikatørernes opgave at være med til at gøre win-win-situationen til virkelighed. Ellers ender vi en situation, hvor borgerne siger som i 2009. Nok er nok. Og det kan hverken borgerne, virksomhederne, organisationerne eller det offentlige leve med. Udsagnet skal i stedet lyde. Nok er godt nok.
Se også
Alle 9 tendenser for Kommunikation 2019
Deltag i debatten om Kommunikation 2019
Film og artikler om Kommunikation 2019
Dansk Kommunikationsforenings konference og generalforsamling 2010
Vil vi som borgere vide noget, eller er vi ligeglade med, hvad der sker omkring os ?
De vil have styr på deres liv. De vil have indflydelse. De vil spørges til råds. De vil tage ansvar.















