Kapitalfonde og samfundsmodellen
13. december 2007
Kapitalfonde og samfundsmodellen
 |
Af Thomas M. Blach, Managing Partner, Firstline Communication A/S |
Poul Nyrup Rasmussen har fået en sag. Mens andre eksstatsministre langsomt er faset ud af aktiv politik, har han med sin velkendte iver kastet sig ud i en omfattende kampagne mod kapitalfondene. Han arbejder utrætteligt på alle medieplatforme for at rejse en stemning, der skal bane vejen for lovgivning og regulering på linje med, hvad der gælder for bankerne. Ikke mindst med hensyn til oplysningspligten. Hans nye antologi er usædvanligt godt researchet og hæver sig langt over de senere års politiske debatbøger i Danmark, som ikke når meget længere end til at være personlige visitkort.
 |
Nyrup søger at påvise, at virksomheder, der er overtaget af kapitalfondene, ensidigt fokuserer på kortsigtet profit. De udskyder innovationen, de ser bort fra udviklingen af arbejdspladser, og de lægger CSR på hylden. Hvis tilfældene var enkeltstående eller kortvarige, ville det næppe udgøre noget problem, selv om kommunikationen fra sådanne virksomheder primitiviseres. markedsøkonomi’, der har været fremherskende i Norden, og som er nedfældet i. |
Men som samlet tendens mener han, at de ekstremt lånefinansierede kapitalfonde repræsenterer et angreb på ’den sociale EU’s Lissabon erklæring. Dermed bliver det også for Nyrup et spørgsmål om, vi fortsat skal udvikle velfærdsamfundet, eller om vi skal lade os glide ind i ren markedsøkonomi.
Der er desværre en tendens til, at Poul Nyrups budskaber skygger for analysen og argumentationen. Bogen fokuserer faktisk ikke på grådighed eller kasinoøkonomi – men er i vid udstrækning en kyndig indføring i fondenes begreber og metoder. Her er økonomen Nyrup på hjemmebane. Vi bliver præsenteret for en syndflod at begreber som carry, recaps, junk bonds og derivater, som det kan være nyttigt at kende. Gang på gang skriver Nyrup, at han ikke ønsker at dæmonisere kapitalfondene som begreb, men han bliver alligevel fanget af sin egen retorik. Han kan derfor ikke nære sig for at medtage den tidligere vicekansler Franz Münteferings herostratisk berømte sammenligning af kapitalfondenes opkøbsmetoder i tysk industri med ’sværme af græshopper, der rykker ind i et område, æder alt ned til grunden og flyver videre til det næste uden at se sig tilbage’.
Synd, at det er nødvendigt at oversælge. For Nyrup er ikke ude efter fonde eller kapitalfonde generelt. Nyrup er alene efter de kapitalfonde, der baserer sig på ekstrem lånefinansiering. Bogen indeholder indlæg fra andre centralt placerede eksperter i den europæiske, socialdemokratiske bevægelse. Som for eksempel John Monks, formand for European Trade Union Confederation, der bidrager med ’Den nye kapitalisme’, og Lothar Kamp fra den tyske fagforening DGB med interessante analyser om gælden som den nye boble.
Allerbedst er dog afsnittet om ’Kapitalfondenes vej uden om skattekasserne’ af Christen Amby, der atter placerer ham som de sidste tre årtiers skarpeste skatteekspert i Danmark. Amby afdækker indsigtsfuldt, hvordan det hele startede: ’De mest ’opfindsomme’ af de ansatte i de internationale banker er begyndt at bryde ud. De vil lave noget, der er endnu bedre for dem selv. De vil være mellemmænd mellem virksomhederne og de, der gerne vil investere….. De opfinder private equity fonde…., der skal skaffe et større afkast til dem, som investerer. Men også - og det er faktisk det vigtigste, ultimative mål – et større afkast til initiativmændene selv. De nye mellemmænd - kapitalfondsejerne - tager typisk 20 procent af avancen til sig selv…” (s. 126).
I grådighedens tid
Kapitalfonde og kasinoøkonomi
Af Poul Nyrup Rasmussen
Informations Forlag
258 sider298 kr.