Kapitalfonde må vise større åbenhed
12. februar 2008
Kapitalfonde må vise større åbenhed
 |
Af chefkonsulent Poul Carlsbæk, EDB Gruppen A/S |
Direktør i den tyske erhvervsbank IKB Deutsche Industriebank, Robert Spliid, beskriver grundigt i sin bog, hvordan de store danske og internationale kapitalfonde arbejder. Han argumenterer overbevisende for, hvordan ’kapitalfondenes metoder adskiller sig væsentligt fra andre investeringskoncepter, som kendes fra langfristede investorer som fx pensionskasser og livsforsikringsselskaber.' Citatet illustrerer Robert Spliids positive tilgang til de nye magthavere, ligesom Poul Nyrups ’I grådighedens tid – kapitalfonde og kasinoøkonomi’ viser hans holdning til samme. Citatet ovenfor slår også bogens sproglige tone an, men Robert Spliid giver god hjælp til den lidet finanskyndige kommunikatør - ikke kun med ordforklaringer undervejs og bag i bogen. Den største indsigt får man via Robert Spliids gennemgang af syv helt forskellige transaktioner med kapitalfonde samt en meget seriøs redegørelse for tabere og vindere.
Gennemsigtighed og kendsgerninger
’Det er ikke specielt effektivt at kommunikere med ejerne via det offentlige rum’, skriver Robert Spliid, men fortsætter: ’Kapitalfondene har ikke desto mindre en klar interesse i at skabe mere åbenhed … De træffer beslutninger om, hvor der skal oprettes og nedlægges arbejdspladser, de forvalter efterhånden en væsentlig del af hele befolkningens pensionsopsparing, og deres dispositioner kan have betydelige implikationer for hele regioner. …Når de fremstilles som hensynsløse spekulanter, er det jo netop, fordi kendsgerningerne kun forbeholdes kapitalfondenes direkte investorer’.
Han advarer mod at lovgive, for det er svært at skelne mellem kapitalfonde og andre private formuer. ’Kapitalfondene burde i stedet af egen fri vilje sætte standarder for de informationer, som er af almen interesse, og som burde deles med offentligheden’.
Pensionskasser er bagsædepassagerer
Offentligheden må selvfølgelig kende kapitalfondenes baggrund for at overtage virksomhederne, og Robert Spliid nævner konkrete punkter, som især medarbejderne har krav på information om. Disse punkter kunne pensionskasserne passende starte med at kræve opfyldt og offentliggøre som betingelse for at stille millionbeløb til rådighed for fondene. Danske pensionskasser virker hverken rå eller aktive, men som svagtseende og tavse passagerer på bagsædet af de store ’investeringsfartøjer’, som de har finansieret en stor del af.
Har du, kære læser, en stor sum penge i en pensionskasse, så køb og læs bogen, og bliv klog på, hvordan en voksende del af din pensionsopsparing forvaltes.
Kapitalfonde - rå pengemagt eller aktivt ejerskab
Af Robert Spliid
Børsens Forlag 2007
424 sider, 460 kr.
Se også Thomas M. Blachs anmeldelse af Poul Nyrup Rasmussen: Kapitalfonde og kasinoøkonomi