Ulla Tørnæs

26. marts 2007

5 hurtige til

udviklingsminister Ulla Tørnæs

For at sætte fokus på arbejdet med ulandsbistand har udviklingsminister Ulla Tørnæs lanceret www.dilemma.dk. Hjemmesiden har fået meget opmærksomhed, bl.a. fordi projektet handler om, at en række kendte mennesker skal besøge forskellige ulandsprojekter og derefter vælge hvilket et, de synes, skal have støtte. Den fremgangsmåde har mødt meget kritik, men hjemmesiden har samtidig haft mange besøgende. Vi har spurgt uviklingsminister Ulla Tørnæs om tankerne bag projektet.  

Hvad er strategien bag dilemma.dk?

Målet med projektet er at få flere danskere til at engagere sig i diskussionen om dansk ulandsbistand. Både i form af oplysning om, hvad det vil sige at arbejde med bistand men også i form af, at flere mennesker forholder sig til, hvordan den danske bistand bruges, prioriteres og fordeles blandt verdens fattigste. Danmark kan ikke redde hele verden, og det skal træffes mange politiske beslutninger. 

Mener du, at det hovedsageligt er Udenrigsministeriet eller nødhjælpsorganisationerne, der har ansvaret for kommunikation om ulandsbistand? 

NGOerne er private organisationer, der naturligvis har en egen interesse i at oplyse om deres eget bistandsarbejde og deres syn på bistandspolitikken. Udenrigsministeriet har en opgave i at oplyse om, hvad den danske statslige bistand drejer sig om. Men dilemma.dk har et bredere sigte end alene oplysning. Projektet søger at involvere flere i drøftelserne om brugen af 14 mia. årlige danske bistandskroner. Mange mennesker har fejlagtigt den opfattelse, at bistand ikke handler om politik, holdninger og værdier. Som politiker har jeg en interesse i at ændre dette. Jeg er blevet beskyldt for at politisere og popularisere bistanden, men som demokratisk valgt politiker er disse ord ikke skældsord.

Hvad er tankerne bag brugen af kendte i udvælgelsesprocessen? Ville det ikke være nok at bruge dem som goodwill-ambassadører, som så mange andre gør?

Meningen med at bruge kendte personer, der netop ikke er eksperter, er præcis at signalere, at vi alle helt legitimt kan blande os i diskussionerne om dansk bistand. På samme måde som alle danskere engageret drøfter og har meninger om, hvordan vores folkeskole skal se ud, hvordan integrationspolitikken skal udformes, hvordan strafferammerne skal se ud, osv., osv. Også selvom de ikke er eksperter, men alene fordi de er borgere i et demokratisk samfund, som har tradition for brede debatter om brugen af vores alle sammens skattekroner.

De negative historier om dilemma.dk har især fokuseret på, at de kendte mennesker ikke har de rette forudsætninger for at tage beslutninger om ulands-projekter. Hvad synes du er den bedste historie, man kan fortælle om dilemma.dk?

Den bedste historie er, at vi er lykkedes med at tage det første skridt til at løfte bistandsdiskussionen ud af den bistandsfaglige osteklokke. Tusindvis af danskere har givet deres holdning til kende på dilemma.dk og har forholdt sig til de dilemmaer, vi står i, når vi nu engang ikke kan redde hele verden. Og det kan vi ikke, uanset om vi giver 0,8% eller 1% af BNI i udviklingsbistand.

Hvilke mål har I for, om kommunikationen vedrørende projektet har været en succes?

Jeg er glad for, at mange tusinde danskere har taget stilling til projektet og dilemmaerne. Mange har ligeledes i medierne kunnet følge de kendte og deres oplevelser i Afrika. De kendtes beretninger om bistandens dilemmaer er dermed nået ud til langt flere danskere, end de der normalt rekvirerer brochurer fra NGOerne eller klikker sig ind på Udenrigsministeriets hjemmeside. En endelig evaluering af projektets succes kan jeg ikke tage stilling til, før det er endeligt afsluttet. Det bliver det delvist i april, hvor de kendte sammen med Carl Bro overleverer deres indstilling om støtte til projekter til Udenrigsministeriet. I den forbindelse er det også vigtigt at nævne, at meget af det rigtig gode materiale på dilemma-hjemmesiden vil blive videreført og bl.a. brugt i undervisningsmæssig sammenhæng. 

Se alle 5 hurtige til...