René la Cour Sell

31. maj 2007

5 hurtige til

René la Cour Sell, tidligere direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed

Du har i 6 år været direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, hvorfor er du nu fratrådt?
Jeg havde en 6-årig kontrakt, der løb ud 15. maj, og jeg ønskede ikke at forlænge den. Det var der flere grunde til. Én var, at jeg tror, at det er sundt med mellemrum at skifte scene, én anden, at jeg gerne vil have tid og plads til at kaste mig over et politisk virke, der ikke var foreneligt med at være direktør i Rådet, og en tredje at Rådets frihed og mulighed for at sætte dagsorden i stigende omfang blev forsøgt begrænset, blandt andet i takt med færre og færre ressourcer. Det har været seks gode og lærerige år, hvor jeg har været utroligt glad for at få lov til at kæmpe for trafiksikkerhedssagen, der effektivt har grebet mig om hjertet. Jeg har mødt en række kloge folk, der ved, hvad de taler om, og som brænder for sagen. Når folk har tændt en ild i forhold til det, de gør, sker der mere end ellers muligt. Da jeg var formand for Dansk Kommunikationsforening, følte jeg den samme ild, og jeg tror, at det gør ens arbejdsglæde, men bestemt også præstation, større, når ilden brænder.
 
Hvad har du lært af at være i Rådet?
Jeg har lært, hvad det vil sige at arbejde i en politisk organisation, der er en så afhængig og integreret del af statsadministrationen. Mine tidligere ansættelser i BG Bank og Danske Bank var også præget af politisk ageren, taktiske og strategiske overvejelser, men altid med en fælles overordnet målsætning. I Rådets livsvilkår er der ikke på samme måde en fælles overordnet målsætning – kun varetagelse af særinteresser. FDM vil deres, cyklisterne vil deres, og statsadministrationen har igen en helt tredje dagsorden.
 
Jeg har lært, at initiativ og commitment er GUD. Hvis du stiller op, bliver ved og er åben, får du lov. En af mine første målsætninger på Rådet, var at flytte trafiksikkerhed fra motorsektionen til indenrigsstoffet i avisen. I bakspejlet uhyre simpelt, men ganske virkningsfuldt. I stedet for små notitser om trafikuheld fra Ritzau uden årsagsforklaringer blev stoffet flyttet til analyse, opfølgning og klassiske journalistiske virkemidler, der blandt andet medførte at politikerne blev mobiliseret. Kronen på værket blev vedtagelsen af an ny ambitiøs national handlingsplan enstemmigt vedtaget af Færdselssikkerhedskommissionen.
 
Jeg skylder min gamle mentor professor Sven Windahl stor tak for, at det kunne lade sig gøre. En af Sven Windahls mange begavede pointer er, at mødet som kommunikationskanal og magtfaktor er helt undervurderet. Den, der ejer indkaldelse, dagsorden og referat, har en unik mulighed for at sætte dagsorden i sagen, organisationen eller verden. Det var fx tilfældet, da der var enighed om at revidere den nationale handlingsplan, og Rådet påtog sig sekretariatsopgaven. Alle var glade og halvandet års seriøst arbejde senere, havde vi en ny ambitiøs national handlingsplan.
 
Jeg har også lært noget om det at være en ordentlig chef. Hvis banken stod for professionaliseringen, kunne jeg i Rådet som chef skabe en arbejdsplads, jeg selv ville være glad for at arbejde på. Balanced Score Card (BSC) som værktøj til stram styring af mål og opfølgning, men med udstrakt personlig frihed til medarbejderne. Vi fik sammen udviklet en personalepolitik og -håndbog, jeg er stolt af. Jeg tror, at det for alle, der har været på Rådet vil være svært at leve med mindre i fremtiden. Sådan er det i hvert fald for mig.

BSC som værktøj havde stor værdi i ledelsesopfølgningen på Rådet, men endnu mere som en styring af den dagsorden, der blev sat i Forretningsudvalg og Råd. Tidligere var det smag og indfald, der bestemte diskussionerne, med BSC blev beslutningerne truffet på et mere systematisk og kvalificeret grundlag.

I Rådet har jeg endnu en gang fået den erfaring, at du skal have respekt for folk med forskellig uddannelse. Læringen er at ansætte folk, der er klogere end dig selv og så prøve at skabe en stemning og nogle vilkår, der gør at folkene trives og yder.
 
Nu bevæger du dig ind i politik, hvor kommunikation og spin spiller en voksende rolle, hvordan ser du den udvikling?
Spin er blot en populær beskrivelse af professionel kommunikation. Journalisterne mener, at det handler om at forstå mediernes arbejdsvilkår og metoder, mens kommunikationskandidaterne forsøger at videnskabeliggøre det hele. For mig handler det om at tænke sig om, forudse og have respekt for medierne, meningsmodstand og mennesker, men frem for alt handler det om den personlige integritet, om at kommunikation er vigtigt, men at troen på det rigtige – hvad hjertet siger – er vigtigst. Jeg har i min tid som direktør på Rådet mødt gode interesserede politikere, hvor særligt min første formand Kisten Ebbensgaard var en éner, men også Lars Barfod er et rigtigt hædersmenneske, ligesom en række andre engagerede trafikpolitiske ordførere er det.  Jeg mener dog ikke, at politikere bør være med i Rådet. Det er en privat selvejende institution, der skal passe på at sætte troværdigheden over styr. Det, der har gjort størst indtryk på mig, var at møde flere politikere, der sagde det helt rigtige, men i praksis på ingen måde interesserede sig for færdselssikkerhed, men kun på selv at blive promoveret. Hvis det er vejen frem, bliver jeg en rigtig ringe politiker.
 
Har du ændret opfattelse af kommunikationsfaget og -branchen gennem dit virke og siden din studietid?
Branchen og faget har klart udviklet sig, og det til det bedre. Der er heldigvis sket en fortsat professionalisering. De kandidater, der kommer ud i dag har en langt større og bedre basisviden. Der er ved at opstå relevant og bevidst kommunikationsforskning, som før ellers blot var skæv forskning på andre forskningstraditioner og fag. Der sker det pudsige, at vi, når vi har været uddannet i nogle år, bliver mere og mere selvbevidste – også om vores fag og faglighed. Og det er i skærende kontrast til det, der jo netop sker i vores fags udvikling. Jeg har selv haft godt af at være censor på handelshøjskolerne og på RUC. Her har jeg mødt en styrket faglighed, en mere relevant teoretisering, og et syn på kommunikationsfaget, der har fået mig til at tænke om mange gange. Vi er mange platugler i vores fag – såden er det med et ungt fag, men vi får vanskeligere kår, hvis vi ikke opper os og stiller op til at lære mere.

Hvad skal du nu?
For det første tillader jeg mig at holde en god lang ferie. Jeg meldte min afgang fra Rådet ud i december 2006 og havde lovet mig selv ikke at sige ja til jobtilbud inden min fratræden, ud over at blive folketingskandidat for de Radikale. I april frasagde jeg mit folketingskandidatur for de Radikale og meldte mig ind i Ny Alliance. Skal jeg genoptage det politiske, skal det være i Ny Alliance. Det er et projekt, jeg kan mærke den ulmende ild til. Ideen om at være med til, på en ren tavle, at sætte afgørende politisk dagsorden hen over midten, at forhindre at, det er yderfløjene i dansk politik, der bestemmer danskernes livsvilkår, er en virkelig god sag. Jeg kommer ikke til at slippe trafiksikkerhedssagen eller kommunikationssagen. Begge dele er blevet så meget en del af mig, at jeg nok skal finde udfoldelse for dem.

Se alle 5 hurtige til...