Per Mikael Jensen

9. august 2007

Siden du bekendtgjorde, at du fratræder din stilling som adm. direktør for TV2, har du været udsat for et veritabelt mediemæssigt stormvejr. Hvad har i denne forbindelse været din største kommunikationsmæssige udfordring?

I perioder har det været en udfordring at holde en blanding af lattermuskler og arrigskab i ro, når forskellige såkaldte eksperter har udtalt sig. Der er utroligt mange mennesker, som påstår at have forstand på medier, som udtaler sig om det ene og det andet og det tredje i én stor pærevælling, hvor man på et tidspunkt tænker, nu må det da høre op. Mængden af fejl, mængden af ukorrektheder, mængden af besynderlige tanker om det ene og andet er simpelthen gribende. I forbindelse med min fratrædelse har såkaldte medieforskere udtalt sig, som jeg aldrig hverken har mødt eller hørt om tidligere. Jeg ved ikke, hvem de er, og jeg tror ikke, at de har været på TV2. Og det er altså ikke fordi, at jeg ikke følger med, for det tror jeg nok, at jeg har gjort de sidste 20 år. Men der er dukket nogen professorer og nogle mennesker op, hvor man tænker, hvem fanden er de, og hvad udtaler de sig om? Som oftest har jeg grinet af det, men af og til har jeg lige skullet styre arrigskaben, fordi det simpelthen er utroligt, hvad de har udtalt sig om.

Det, som gør det mindre grinagtigt, er, når man selv er journalist og derfor ved, hvordan branchen fungerer. Så kommer sådanne skriverier ikke som den store overraskelse. Men det kommer som en ret negativ overraskelse at se, hvor mange fejl, der er i det, folk skriver. Der var for eksempel en stor artikel i Berlingske Tidende søndag den 5. august 2007, hvor jeg tror, at der var 50 faktuelle fejl herunder én, som er helt afgørende for forståelsen af, hvad der er sket med TV2. Artiklen behandler nyheden om, at TV2 har indgået et samarbejde med Viasat på en række områder. Berlingske Tidende skriver, at det har irriteret TDC, men det er fuldstændigt sort snak, da det er Canal Digital, der er irriteret. Tværtimod kan man overveje, om det ikke har været til gavn for TDC, at samarbejdet med Viasat er blevet etableret. TDC har det nok alt andet lige lidt nemmere med Viasat, end med Canal Digital, da Canal Digatal er ejet af Telenor, som på et tidspunkt overvejede at købe TDC. Og dette er altså ikke viden, som kun er forbeholdt en lille inderkreds, men noget, rigtigt mange mennesker bør vide, hvis de beskæftiger sig med medieverden.

Derudover var der i artiklen en udtalelse af Timme [Bisgaard Munk, redaktør af Kommunikationsforum.dk, red.] om, at man ikke kunne vide, om jeg var en rockstjerne eller et flop. Da jeg havde læst citatet, tænkte jeg på, at han må vide meget lidt om TV2, om ledelse og om det at drive forretning, for ellers ville han simpelthen ikke sige sådan noget.

Der er jo sket det på godt og ondt, at jeg har fået meget opmærksomhed i den tid, jeg har været på TV2, og det er der payback-time for på et tidspunkt. Hvis der skrives meget om, at det går godt, og at der bliver sat alt muligt i gang, så er det journalistisk set simpelthen også meget interessant at se, hvornår man kan skrive noget negativt. Det er den funktion, som medierne også har, idet de både bygger op, men også er de første til at rive ned, hvis de kan komme til det. Det er selvfølgelig en ret firkantet måde at se tingene på, både i den positive ende af det, men også i den negative.

Der, hvor det i og for sig irriterer mig mest, er i forbindelse med alle de ting, der er sket på TV2, og som nu bliver gjort synonymt med noget, som jeg alene har sat i gang. Sådan er verden virkelig ikke. Verden og virkeligheden er den, at der er en ledergruppe, en bestyrelse og kolossalt mange mennesker, som sørger for, at det ene og det andet og det tredje sker.

Lagt sammen har dette været den største udfordring, men derudover mener jeg, at tingene egentlig kom meget som forventet. Jeg har jo gået og tænkt over denne offentliggørelse i noget tid, og jeg var faktisk forberedt på, at der kom mere negativ presse, end der rent faktisk gjorde.

I forbindelse med omstruktureringen af TV2’s organisation, hvor flere nøglepersoner valgte at opsige deres stillinger, blev din ledelsesstil betegnet som ’aggressiv’. Hvordan vil du selv beskrive din måde at lede på?

Jeg tror egentlig, at aggressiv passer meget godt. De mennesker, der har forladt TV2, har jo hver deres historie, og der er nogen, der er gået frivilligt, og der er nogen, der er gået mindre frivilligt, og det vil jeg ikke rigtig kommentere på. Men jeg synes ikke, at det er så usædvanligt, at der forekommer udskiftninger i en ledergruppe, som da jeg tiltrådte, havde kolossalt meget erfaring og anciennitet, men muligvis også savnede lidt nyt blod.

Det at få gang i TV2 har i hvert fald i nogle tilfælde også været at få gang i ledergruppen, da det jo er dem, der skal udføre alle de nye tiltag og dem, som i virkeligheden også har mange af ideerne til, hvordan disse ting skal gøres og som måske har været i et lille vakuum og siddet stille, fordi man ventede på salget og så mange andre forskellige ting.

Siden din tiltrædelse som adm. direktør for TV2 den 1. maj 2006 har du blandt andet søsat to nye tv-kanaler, en radiostation og et forlag samt reorganiseret organisationens top. Hvordan har du det med ikke at kunne følge alle disse nye tiltag helt til døren, og hvilke tiltag er du selv mest og mindst tilfreds med?

Jeg er personligt træt af, at man ikke kan have to job på én gang. Valg har konsekvenser, og valget at sige ja til Metro havde den konsekvens, at jeg ikke kan være på TV2, og det er jeg død ærgerlig over. Hvis jeg selv kunne bestemme, så var tilbuddet fra Metro kommet om tre eller fem år, for jeg har virkeligt nydt at være på TV2, og det er en skam, at jeg ikke ser det hele folde sig ud for alvor. Af de tiltag, vi har gang i, mener både TV2 og jeg selv, at alt sådan set går usædvanligt godt. De steder, hvor vi har haft nogen udfordringer er specielt på to områder, hvoraf det ene er indholdsmæssigt på radioen. Her er vi i gang med at udvikle nogle nye programmer, og det, der er kommet gang i efter sommerferien, er særdeles lovende. Vi har fået et fremragende nyt morgenshow, og det et af de steder, hvor vi ved, at vi har haft pænt store problemer.

Det andet område er salg af tv-reklamer, og det er et område, hvor vi ikke er alene. Det gør sig gældende over hele verden, at de store tv-kanaler har fået det en anelse sværere ved at sælge reklamer. Vi gør det ret godt, hvis man sammenligner med markedet, og vi tager faktisk markedsandele. Så på den måde kan vi være lidt stolte, men omvendt er vi også nødt til at være hamrende gode på det område, fordi det er så stor en del af vores indtægter.

Hvilke (kommunikative) udfordringer forudser du i din nye stilling som President og CEO for Metro International med over 23 mio. daglige læsere på verdensplan i sammenligning med stillingen som adm. direktør for en national tv-station som TV2?

Der er mange. Det er jo noget helt andet, for det jo er et børsnoteret selskab, så der er grænser for åbenheden. Den stil, som vi har kørt på TV2, synes jeg har været ret åben. Vi har fortalt om det, vi ville gøre, og så har vi gjort det. Sådan foregår det jo ikke på et børsnoteret selskab, hvor man er noget mere karrig med oplysningerne med hensyn til markedet. Det betyder, at jeg kommer ind i en organisation og ind under nogle spilleregler, der er markant strammere end dem, som jeg har været vant til. Jeg skal nok lige vænne mig til, at der er mange ting, som vi ikke siger noget om, førend det er meddelt fondsbørsen.

Du er af TV2’s bestyrelse blevet bedt om at fratræde din stilling som adm. direktør øjeblikkeligt frem for den 1. november, der ellers var planen til at starte med. Hvad skal du så lave de næste tre måneder?

Jeg er af TV2’s bestyrelse blevet bedt om at udføre en række forskellige opgaver. Dem skal jeg definere med formanden, Niels Boserup.

Se alle 5 hurtige til...